Eternity

3 personer. 3 skæbner. 1 evighed

0Likes
0Kommentarer
556Visninger
AA

2. Velkomst

(Orianna)

En stor mand med bare overkrop, sort hår med lyse striber i, og flettet skæg. Åbner døren, da jeg banker på. “Hej, vi er kommet. For at bo her.” Siger jeg, og går forbi manden. “Jeg hedder Orianna, og det der er Hal.” Siger jeg med en pegende finger på den hvidhåret dreng. Manden kigger på mig med undersøgende øjne fra top til tå. "Hej Orianna, og Hal. Jeg hedder Nero, kom med mig." Siger Nero, og vifter os med ham, da han vender sig om og går. Jeg følger efter ham med det samme, mens Hal stadig står i entreén, og kigger sig omkring.

Vi kommer ind i et værelse med et stort bord i midten, hvor nogle ældre børn sidder, og spiser. Henne ved døren i den anden ende af lokalet, kommer en ung dame med en stor pink sløjfe i håret, og et lystigt smil på læberne ind med en pige. Pigen har sort hår, som stritter ud til alle sider. Hele hendes ansigt er fyldt med sod, og det fortsætter ned på hendes tøj. Hun må have været tæt på eksplosion på anden etage, eller er det hende der har lavet den? Sejt! Damen med sløjfen i håret følger pigen hen til en stol ved bordet, og pigen begynder uden tøven at spise. Nero stiller sig hen til mig, og Hal der står i døren. “Som i nok kan se, har vi fået to nye ansigter i huset. Jeg synes at de selv skal præsenterer sig, så bare begynd.” Siger Nero til de de ældre børn. Han vender sig så om, og sætter sig på en stol ved siden af døren. De ser alle ventende på Hal og jeg. “Davs, Jeg hedder Orianna. Min bror har sendt mig hertil, fordi ham og mange andre tror, at jeg har sat ild til min families hus, og brændt mine forælder inde.” Siger jeg højt og tydeligt, så alle kan hører det med et anspændt smil på læberne. Nogle af dem ser noget forbavset på mig, det gør Hal også. Så ser jeg på Hal, og gør tegn til ham. “Jeg hedder Hal, og jeg ved ikke hvad jeg laver her, eller hvordan jeg er kommet hertil? Undskyld… Jeg kan ikke huske noget.” Siger Hal undskyldende med hænderne langt nede i lommerne.”Men det er underligt, for jeg kan huske en masse normale ting.” Siger jeg muntert, og sætter mig ned. Jeg får kuldegysninger, og ser over på pigen, som sidder overfor mig med et gennemborende blik. Hun er brun i huden, og har brunt hår med lyse striber i. En gammel dame kommer ind, og sætter et stort kogekar af en gryde på bordet. Imens hun gør det forekommer en kæmpe buffet på hele bordet . ”Så er der mad unge menneske!” Råber hun med krummede ryg. Jeg skynder mig op, og tager en tallerken. Jeg ser rundt om bordet, og ser, at de andre stadig sidder på deres stole, og kigger nysgerrigt på mig og Hal. Jeg går hen til den store kasserolle, hvor den gamle dame står. Da jeg kommer helt hen til hende, tager hun mig om kinderne, og begynder at massere dem med hendes tommelfingre. “Er du ny her? Du har lækker hud, skal vi ikke bytte?” Spørger hun sukkersødt til mig. “Jeg tror Lana kan hjælpe med det, hun har så mange sjove mekanismer deropper.” Damen hopper forskrækket tilbage, og slipper mit ansigt i hoppet. Jeg ser ned, og til min overraskelse står Ninja i færd med at spise noget af damens blomstret kjole. De andre fniser, da damen skælder ud på Ninja, som stadig står og gumler. “Det er hvad man får, når man er så underlig og gammel.”

Siger pigen med det sort strittende hår fnisende. En varm duft af jordbær stiger op fra gryden, og fylder mine næsebor. Jeg tager skeen op af gryden, men bliver slået hårdt over fingrene, så jeg taber ned i gryden igen. “Hov du, det er til dessert!” Udbryder den gamle dame, og slår mig over fingrene. Jeg kigger overrasket på hende og smiler. “Fedt, der er dessert!” Siger jeg begejstret. De andre er kommet op til buffet bordet, og begynder efterhånden at tage salat og ris med løg på. Jeg går hen ved siden af dem, og tager nogle agurker og ris med løg på. Så tager jeg noget kylling, og sætter mig ned ved siden af en tom stol. Det smager forbløffende godt. Den gamle dame kommer hen til pigen med det strittende sorte hår. Damen placerer let sine hænder på pigens kinder, og ser undersøgende på hende.”Du er beskidt i ansigtet, Lana. Nu skal jeg hjælpe dig med at få det af.” Siger hun hjælpsom. Hun begynder at gnide sine hænder rundt i hendes ansigt. “Nej! Stop Ragna!” Siger hun surt og fjerner hendes hænder.

 

Da vi er færdige med at spise, kommer damen med sløjfen hen til Hal og jeg. “Hej, Jeg hedder Aria. Jeg skal vise jer rundt her, og vise jer hen til jeres værelser.” Siger hun høfligt med stjerner i øjnene. Åh nej... Hvor er Ninja egentligt? “Nåh ja, Jeg har også en velkomstgave til jer. Kom herhen Orianna så kan du få den.” Jeg går hen til hende, og Aria smiler bredere end katten fra Alice i eventyrland. Hun tager fat i mig, og snurrer mig rundt i en piruette, så jeg står, og kigger mod Hal. Hal begynder at fnise, og udstøder så et højt grin. Jeg skimter noget, da jeg ser opad, som ligner noget af en grøn sløjfe. “Nej... Aria ikke igen!” Hører jeg en stemme sige. Aria fører os hen til en dør for enden af bordet. Den anden dør som fører ud til entreén står ved siden af den stol Nero satte sig på lige indenfor døren. Vi kommer ind i en stue. Hvor der står en stor lilla sofa, og lilla stol med et tilhørende bord. Foran bordet ligger en rød bred sækkepude. Fedt en sækkepude! Jeg løber hen mod den, og springer op i den høje bløde ting. Man sidder super godt her! Ingen kan flytte mig nu! Så mangler jeg bare Ninja. Han elsker jo også at spise sækkepuder. “Orianna, vi skal videre.” Siger Aria utålmodigt med hænderne over kors. Jeg er på vej ud af sækkepuden, men jeg snubler, og falder lige ned på maven og ansigtet. Woow~! gulvtæppet er grønt! Det her sted bliver da bare bedre og bedre. Hal sukker med et smil i mundvigen, da jeg ser op. Lana kommer løbende ud fra køkkenet hen til mig med en stor taske knugende ind til sig. “Er du okay? Du har fået næseblod. Nu skal jeg hjælpe dig!” Siger Lana ivrigt. Hun begynder at rode i sin taske, og jeg rejser mig langsomt op, mens hun finder alle mulige ting frem. Da jeg kigger lidt nærmer på hende, kan jeg se, at hun har smukke blå øjne, smalle læber og en lille sød næse. “Læn hovedet bagover. Ja, sådan.” Siger hun med observerende øjne undersøgende omkring min næse. Hun begynder at tørrer blodet væk fra mit ansigt, med en fugtig klud. Derefter putter hun noget andet papir op i næsen på mig, det kilder. Sejt, jeg er kildren i næsen! Aria fører os ud i entreén, hvor mig og Hal kom ind fra . Hun fører os hen til et skab, og åbner det let. Derinde hænger en masse jakker. ”Her kan i hænge jeres overtøj. Derover kan i sætte jeres sko. For i må ikke have sko på indenfor.” Siger Aria med nonchalante bevægelser, da hun peger ned på skohylden. Hun åbner en dør på den anden side af entreén. “Her kan i vaske jeres tøj og hænge det til tørre.” Så går hun ud, og drejer til højre, hvor en stor trappe fører op til en etage ovenpå. Da vi kommer helt op på første sal, ser jeg til højre hvor der er en lang gang med en masse døre på hver side. Hvor mon de fører hen? “Der er toilettet” Siger Aria med et sødt smil, og peger lige frem på en dør. “Piger og drenge deles om toilettet, det kan låses. Vi drejer ned mod den lange korridor. Den første dør på højre hånd stopper vi ved. “Her skal du sove Hal. Din værelseskammerat kommer om lidt. Han skal lige være færdig med hans pligter. Nåh ja, i får også pligter ligesom de andre. Din bagage er inde på dit værelse, Orianna.” Siger hun i en lang smører uden at tabe muntre smil. Hal åbner døren ind til værelset. Der står en seng under vinduet lige ud for døren, når man kommer ind. Den er over bombet med alt muligt. Tøj, bøger og gammelt junk food. Han går derind, og ser sig rundt i værelset. Jeg følger efter, men går langsomt ud igen, da stanken slår mig i møde. Selvom jeg  hurtigt trak mig ud af værelset, nåede jeg stadig at skimte en seng op af væggen til højre for døren. Hal står og ser lidt overvejende rundt i værelset. “Hvad synes du, Hal?” Han ser op, da Aria fumler med hans hår, og en sløjfe forekommer i hans uldrende hår. Den røde sløjfe passer godt til Hals røde lyse øjne. Jeg holder mig for munden, for ikke at grine op, men små fnis undslipper dog mine læber. Hal ser på mig med en nedadvendt mund, og oppustede kinder.Han ser så sjov ud! Jeg krummer mig sammen, men kan ikke holde det inde, da han stikker næsen i sky. Lana og Aria fniser også af Hal, som ser fornærmet ud af det store vindue. “Nåh, lad os ikke spilde tiden. Kom!” Siger Aria lystigt med smilende øjne, mens hun springer frydefuldt ud af det stinkende værelse. Jeg skal lige til at følge efter hende, men ser så Hal blive stående derinde. Hvad laver han? “Hej, kommer du Hal?” Kalder jeg, og han vågner op fra hans lange færd med at glo ud af vinduet. Han ser på mig med rynket pande. “I kan bare gå i forvejen…” Siger han med et roligt smil, men noget i hans stemme lyder forkert. “... Jeg skal lige tænke lidt.” Hans rolige stemme skælver næsten, og en snert af angst bliver tydeligere, mens han taler. “Skynd dig, Orianna. Du skal jo se dit nye værelse ik’?” Jeg ser først spørgende på ham, men smiler så bredt. “Ja! Selvfølgelig! Så kan du gøre rent inde på drenge hørmeren imens!” Jeg smiler frejdigt til ham, og han spejler min glæde. Så vinker jeg kort til ham, og går efter Aria ind på et andet værelse overfor. Da jeg opdager, at Lana ikke går ved siden af mig, vender jeg mig om, og ser ud på gangen. Lana ser med et skarpt blik, og smalle øjne på Hal, men lukker så døren ind til hørmeren, og vender sig mod mig. Hendes mistænkelige blik i de blå øjne bliver hurtigt til et begejstret smil, da hun ser mig stikke hovedet frem. Hvad handlede det om? Så smiler jeg muntert, og Lana kommer med ind på værelset. Der er et langt skrivebord under vinduet fra den ene væg til den anden. Til højre for døren står et stort skab. Sengene står til venstre med puderne op mod den gule væg. Væggene er overklistret med billeder af planter og menneskekroppen. På skrivebordet står en computer, ved siden af den står en masse skåle med planter, og små gennemsigtige kasser med biller i. Jeg kigger ovenover sengen, og ser en hylde fyldt med bøger. Hun er vist rigtig klog... Hende Lana. Nu skal jeg nok få svar på alle de underlige spørgsmål Ninja spørger mig om. “Jeg håber, at i to kan finde ud af det med hinanden, for det skal i. Tuttelu~!” Siger Aria smilende, og hopper ud af værelset.  Mine kufferter ligger på sengen længst over mod døren. Jeg går hen til skabet, og åbner det. Jo, der er plads nok til mit tøj. Jeg går hen til mine kufferter og lyner dem op, mens Lana begiver sig over mod sit skrivebord. Lana sætter sig på stolen foran computeren, og så hun begynder at skrive, men stopper indimellem for at kigger ned i skålene. Jeg begynder at tage tøjet frem fra min kuffert, og lægger det så foldet sammen ind i skabet. Jeg har ikke så mange ejendele tilbage, men jeg skulle vel være taknemmelig for, at branden ikke opslugte det hele. Jeg mangler kun det sidste stykke tøj. Det er en blå, knækort og puffet kjole med en stor sløjfe bag på i elfenbensfarvet. Det var en af mine yndlings kjoler. Jeg presser kjolen ind til mit bryst, og føler hvor lettet, og glædebringende det er, at den ikke gik op i flammer. Jeg føler det bløde stof, og en trøsterig følelse flyder ud i mine fingre fra kjolen. Jeg elsker virkelig at danse i flotte kjoler. Det føles som om man svæver. Solnedgangens lys genspejler ned i tasken på den gyldne ramme. Jeg tager billedet op, og ser min familie smile godmodigt til mig.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...