Blege måner.

Et digt til konkurrencen 'the fault in our stars'. Jeg har valgt mulighed to.

13Likes
5Kommentarer
374Visninger
AA

1. Blege måner lyser klarere.

Og det var den dag tiøreren faldt.

Ikke alene,

næ, håret røg sku også.

Jeg vidste jo godt at det ville ske.

Min mor tog den lille frisørsaks op af skuffen, og så kunne det hele jo lige så godt ryge, inden det gjorde det selv.

For hver lille tot hår, samledes flere salte dråber i min øjenkrog.

Jeg havde jo vidst det så længe, men håret satte skel

ved begivenheden, ved anonymiteten.

Og selvom de salte tårer sved, så lagde jeg ikke skjul på dem.

For lyden af saksen hjemsøger mig stadig, men den har fået hvad den ville have.

Og følelsen af hånden mod nyklippet hår

ryster mig stadig.

Og den summende følelse mod den sarte hud,

kilder stadig.

På samme måde som de ord der skulle have været opløftende.

Jeg trækker bare på smilebåndet.

I må jo gerne tro

at jeres ord trøster,

hjælper,

heler.

Men kræften lever i mig, og ikke i jeres ord.

'Blege måner skinner stærkere

og blænder selv stjerner og planeter'

Men selv månen er intet

mod storbyens lys og lamper,

og uden solen

er månen mørk.

 

Så må jeg leve i evig fuldmåne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...