Another Angel - One Direction

Da Harry og Erin finder sammen, går alting som smurt. De gør det, som de fleste kærestepar gør; slentrer hånd i hånd gennem byen, deler en isvaffel og så elsker de hinanden virkelig højt. Så højt, at de vil gøre alt for hinanden. De nyder deres tid sammen, indtil det hele tager en uventet drejning, og Harry får noget totalt uventet at vide. Noget, der trækker ham med ned på den mørke, kolde bund, hvor han kun har én mulighed for at komme op igen - at flyve op med en anden engel.

13Likes
20Kommentarer
823Visninger
AA

4. Sad news and hurt feelings

Harry's synsvinkel

"Giv mig min telefon Harreeeh!" råber Niall, samtidig med at han løber efter mig.

"Aldrig!" Det er det, jeg lige når at sige, inden jeg løber direkte ind i Louis. "Av for kralvet," mumler Louis, hvilket er hans nye 'in-ting' at sige; for kralvet.

"Sorry, Lou," griner jeg og tager mig til maven. "Det er altså ikke i orden, Harry," skælder Niall og tager sin telefon fra mig. 

"Næste gang du tager den, kan du så ikke løbe hurtigere, så det er sværere at fange dig? Det er altså sjovere!" Jeg ryster på hovedet.

"For helvede, Niall."

 

"I bliver altså lige nødt til at dæmpe jer lidt, Zayn er i gang med at indspille sin del til det nye album," kommer det fra Paul, der netop nu er dukket op i rummet.

"Undskyld Paulis," driller Louis, og knytter sine næver.

"Skal vi have en ornli' syg bitchfight?" Han tager sine hænder frem foran sig og hopper stille frem og tilbage, som en bokser. Paul forlader rummet uden et svar.

"Oh no, you didn't!" råber Louis og spæner efter Paul. Man kan høre pigede Louis-skrig ude fra gangen og en masse mumlen og grinen, hvilket også lige får mig til at grine en smule. Jeg kan høre en smule rumlen fra den anden ende af rummet, men tænker ikke videre over, hvad det kan være, da Liam kommer hen til mig.

"Vil du med ud i cafeteriet og have noget kage?" Jeg nikker stille på hovedet, "men først skal jeg altså lige på det lille hus." 

"Men skynd dig lige, ikke? Niall er allerede i gang med sit 3. stykke, og så meget kage har kantinedamerne altså heller ikke lavet," mumler han. Jeg griner, men nikker. "Jeg tror godt, jeg kan holde mig," ler jeg og tager fat om Liam's skulder. "Næste stop - kantinen!"

 

Da vi når kantinen, sidder resten af crewet og propper sig mæt i kage. Jeg tager plads ved siden af Louis, hvor Liam derimod tager plads ved siden af Zayn, der ikke er i lydrummet længere.

"Hvad skal I så lave i weekenden?" spørger Liam og kører blikket rundt mellem os. 

"Jeg skal være sammen med Greg og Theo. De tager til London i morgen, så vi kan have en rigtig mandehygge weekend" griner Niall. 

"Jeg skal være sammen med Erin," siger jeg stolt og sætter armene i siderne. 

"Uuhhh, hvordan står det til mellem jer turtelduer?" smiler Louis frækt og bevæger øjenbrynene op og ned. 

"Det har vi ikke tid til at snakke om nu, I skal høre om, hvad jeg skal i weekenden," starter Zayn, "Jeg skal være sammen med Perrie." Han smiler slesk.

"Prøv at tage hende bagfra," siger Louis.

"Louis? Hvad fanden!?" griner Liam, og vi ender alle sammen ud i et grineflip. 

"Liam, det er din tur nu. Du skal med ind i lydstudiet. Hvis I andre vil med, kommer I bare," siger en af lydteknikerne. Vi nikker, hvorefter Liam, Louis og Niall rejser sig, for at sætte kursen mod studiet. Så er der kun Zayn og mig tilbage. "Jeg tror også, jeg går, jeg har lidt en mistanke om, at Erin har ringet." Jeg rejser mig op og sætter kursen mod det lille rum, hvor jeg har efterladt min telefon. Zayn fulgte vist mit eksempel, for kort efter kommer han ind og tager sin mobil. Han sætter sig ned i en af de sorte lædersofaer i rummet. Jeg åbner min telefon, og ser til min store overraskelse syv ubesvarede opkald. En fra Erin. De resterende er fra Lilly. Hvis jeg er rigtigt på den, kan Lilly ikke lide mig, så det må være noget vigtigt, hun har ringet for. Jeg ringer hende op, og kort efter tager hun den. 

"Harry?" mumler hun. Hvis jeg hører rigtigt, græder hun.

"Lilly? Hvad så?" 

"Det.."

"Lilly? Hvad sker der!?" Jeg er ved at blive en smule urolig. Der er noget helt galt. Hun hulker, og det lyder som om, hun har svært ved at trække vejret.

"Lilly, tag en dyb indånding!" Hun gør som jeg siger. "Og pust så ud."

"Det er.. Det er Erin," siger hun, mellem hendes ekstreme hulken. Jeg kigger over på Zayn, der prøver at følge med i min samtale.

"Hvad er der med Erin!?" nærmest råber jeg. 

"Hun.." 

"HUN FUCKING HVAD!? HVAD FOREGÅR DER LILLY!?" 

"Hun er fucking døende, Harry! Det er, hvad der forgår! Hun blev kørt over... Jeg er ikke sikker på, at hun klarer den," græder hun og skriger nærmest ordene ud.

Da hun nævner ordet 'døende' giver det et sæt i mig. Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg kan ikke sige noget. Det eneste, jeg tænker på, er at komme på hospitalet med det samme! "Harry..-" 

Jeg ligger røret på og kaster min telefon ned i jorden. 

"Hun er fucking døende, Harry... Jeg er ikke sikker på, at hun klarer den...."

Jeg bryder grædende sammen og vælter ned på gulvet. "Harry, hvad fanden sker der!?" spørger Zayn, men han kan ikke komme i kontakt med mig. Han rusker i mig. Jeg skriger af mine lungers fulde kraft og tårene løber ned af mine kinder. "Det kan fucking ikke passe," hvisker jeg så lavt, at jeg næsten ikke engang selv ved, hvad jeg siger. "Nej, der er ikke sket hende noget, det passer ikke. Lilly lyver," hvisker jeg grådkvalt videre.

"Harry!?" Zayn bliver ved med at ruske i mig, hvilket jeg til sidst ligger mærke til. "BLAND DIG FUCKING UDENOM ZAYN, JEG BLIVER NØDT TIL AT SE HENDE!" Jeg skubber ham væk med så mange kræfter som muligt, hvilket resulterer i at han ligger og ømmer sig på gulvet. Jeg løber så hurtigt jeg kan mod min bil. Jeg tænker slet ikke på smerten i mit bryst og i min side. Jeg ved faktisk ikke, om jeg har ondt i mit bryst på grund af, at jeg løber, eller om det er fordi, jeg føler at jeg er mit hjerte er synderknust.

Jeg kommer ind i min bil, hvor jeg prøver at finde mine bilnøgler. "Fuck, fuck, fuck.." Der var de! Jeg tager dem op i min højre hånd og prøver på at få dem stukket ind i tindingen, men det er så godt som umuligt, da mine hænder ryster som en sindsyg. Til sidst får jeg dem ind, og jeg sætter hurtigt kursen mod hospitalet. Fuldstændig ligeglad med, om jeg kører for stærkt. 

 

"Jeg leder efter Erin Kennedy!" siger jeg hastende og kigger på damen bag disken. "Etage 2, stue 34." Jeg løber mod elevatoren og trykker på '2'. Jeg tripper med foden og ligger mærke til mig selv i spejlet. Jeg ligner lort, mine øjne er helt røde og mine kinder hævede. Elevatordørene åbner sig, og jeg løber mod stue 34. 

31, 32, 33...  34! Jeg sparker næsten døren op og kigger rundt i rummet. Der ligger en pige, der nok cirka er på alder med mig. Hendes mørkebrune hår ser filtret ud, og det ser ud til at hun sover. Jeg går videre, og bag forhænget ligger min engel, mit et og alt, min bedre halvdel. Erin. Hun er sat fast til en masse dimser og apparater, og bare tanken, at hun måske ikke klarer den, giver mig kvalme. Tårerene begynder stille at trille ned ad mine kinder igen, og jeg snøfter kort. Jeg træder et skridt hen mod Erin og tager hendes hånd. Den er helt kold. "Jeg er så ked af det, Erin. Hvis bare jeg var blevet hjemme fra studiet, ville det her aldrig være sket," hvisker jeg grådkvalt og snøfter. Jeg aer hendes håndryg med min tommelfinger. "Åh gud, er hun okay!?" hører jeg en stemme sige, som kun kan tilhøre Erins mor. Bag hende træder Erins far frem. "Jeg er så ked af alt, der er sket," græder jeg, "det er min skyld!" Jeg prøver agressivt at tørre tårene væk fra mine kinder, men ikke meget hjælper det, for de gamle bliver erstattet med nye, og de glider om kap ned af mine hævede, røde kinder. 

Erins forældre trækker mig ind i et stort knus. "Det skal nok gå, Harry. Alt skal nok gå," hvisker hendes mor kærligt, men grådkvalt, i mit øre. "I forstår det ikke, jeg ville fri til hende i dag, og hvis hun ikke klarer det, så.. Det hele er bare... lort," hulker jeg, og mit syn er sløret på grund af alle tårene. De ignorerer det, jeg har sagt, og erstatter min sætning med en ny. "Vil du have lov til at have lidt tid med hende alene?" Jeg nikker. De giver begge Erins hånd et klem, hvorefter de går ud af døren, så jeg nu er alene med Erin.

 

Jeg kigger rundt i hendes lille 'bås' og får hurtigt øje på en lille skammel, jeg trækker hen mod sengen. Jeg sætter mig ned. "Erin?" Selvom hun nok ikke svarer lige foreløbig, snakker jeg videre med hende. "En af sangene på det nye album har jeg skrevet. Helt selv. Og den er dedikeret til dig. Det er din helt egen sang. Jeg har skrevet den til dig, fordi jeg elsker dig af hele mit hjerte." Jeg snøfter. "Skal jeg synge den for dig?" 

Jeg begynder stille at synge for hende, mens jeg holder hende i hånden.

My hands, your hands tied up like two ships.
Drifting weightless, waves try to break it.
I'd do anything to save it.
Why is it so hard to say it?


My heart, your heart sit tight like book ends.
Pages between us written with no end.
So many words we're not saying.
Don't wanna wait 'til it's gone.
You make me strong.


I'm sorry if I say, "I need you."
But I don't care,
I'm not scared of love.
'Cause when I'm not with you I'm weaker.
Is that so wrong?
Is it so wrong
That you make me strong?


Think of, how much love that's been wasted.
People always trying to escape it.
Move on to stop their heart breaking.
But there's nothing I'm running from.
You make me strong.


I'm sorry if I say, "I need you."
But I don't care,
I'm not scared of love.
'Cause when I'm not with you I'm weaker.
Is that so wrong?
Is it so wrong?


So, baby, hold on to my heart, oh, oh.
Need you to keep me from falling apart.
I'll always hold on.
'Cause you make me strong.


I'm sorry if I say, "I need you."
But I don't care.
I'm not scared of love.
'Cause when I'm not with you I'm weaker.
Is that so wrong?
Is it so wrong?


I'm sorry if I say, "I need you."
But I don't care,
I'm not scared of love.
'Cause when I'm not with you I'm weaker.
Is that so wrong?
Is it so wrong
That you make me strong?

I'm sorry if I say, "I need you."
But I don't care,
I'm not scared of love.
'Cause when I'm not with you I'm weaker.
Is that so wrong?
Is it so wrong


That you make me strong?

Da den slutter, bukker jeg mig ned over hende og planter mine læber mod hendes. "Jeg elsker dig, Erin." 

Og lige da jeg har mest brug for det, åbner hendes smukke blå øjne sig. Jeg mærker mit hjerte falde mindst 20 centimeter længere ned i min overkrop. 

"Erin?! Du er vågen, du er okay?" spørger jeg og tænker slet ikke over, at mit sprog ingen mening giver. Jeg omfavner hende let, imens at min hånd knuger hendes.

"Jeg elsker dig, Harry," hvisker hun svagt.

Jeg trækker mig væk og kigger på hende. Og så kommer det, jeg håbede, ikke ville ske. Maskinen, der tjekker hendes hjerterytme, går i stå. Jeg går kold. Det kan ikke passe. Hun kan ikke forlade mig nu. 

"Erin?" Jeg begynder at hulke. "Du må ikke forlade mig. Ikke nu. Ikke nu, hvor jeg har allermest brug for dig!"

"Hører du?" 

"Jeg har brug for dig!" 

"Erin!?"

Jeg begynder at ruske i hende. Jeg forstår ikke, hvad der sker. Intet giver mening. "Erin!?!?"

Jeg giver hende en lussing, som jeg havde håbet på ville vække hende, men intet sker. "Sygeplejerske!" råber jeg og spæner mod døren. Jeg åbner den og ender på gangen. "Sygeplejerske!" hulker jeg og falder sammen på gulvet. Der kommer en sygeplejerske løbende mod mig. "Hvad sker der?" spørger han. "Hun.. maskinen virker fucking ikke! Den påstår, at hun er død, men det kan ikke passe! Det må være maskinen der fejler noget! Hun kan ikke være død! Det kan hun fucking ikke! Hører du mig!?" Tårerene triller ned af mine kinder, og jeg kan slet ikke stoppe med at hulke. 

Sygeplejersken forlader mig for at gå ind og kigge på problemet. Kort efter hører jeg en masse drengestemmer, der ikke kan tilhøre andre end Louis, Liam, Niall og Zayns stemmer. "Vi har hørt det hele. Er du okay?" spørger Liam, og de begynder alle sammen at sige ting i munden på hinanden. Jeg ryster på hovedet. "Der er ikke sket noget. Alt er fint! Hun er ikke død!"

"Harry," starter Niall. 

"Hun er.. hvordan siger man det på en pæn måde? Gået bort, hun er gået bort, Harry," slutter Louis Niall's sætning. 

"Nej!" råber jeg og begynder at skubbe til Louis. Jeg slår ham i brystkassen. Jeg hulker højt og hjerteskærende. "Jeg ville fucking fri til hende!"

Der dukker en ny sygeplejerske op. "Hvis De vil tage afsked med hende, bliver De nok nødt til det nu, hr. Styles," siger hun høfligt. Jeg nikker grædende på hovedet. Jeg går med tunge skridt ind på stuen. Og dér ligger hun. Kold og.. død. Ordet ligger meget fjernt i mine tanker. Det er ikke et ord, jeg bryder mig om at tænke. Jeg snøfter og hulker. 

Jeg går hen mod hende, tager fat i hendes hånd og rykker lidt på hende, så der er plads til mig i sengen. Jeg putter mig ind til hende. Dufter til hendes perfekte, gyldne hår, der dufter af vanilje og blomster. Jeg løfter hovedet lidt, så jeg kan se på hende. Tårene slører mit syn, og jeg putter mig igen ind til hende.

"Jeg elsker dig, Erin. Det gør jeg virkelig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte," hvisker jeg, og tårene lander fejlfrit i hendes ansigt.  "Du er det bedste, der er sket for mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...