Another Angel - One Direction

Da Harry og Erin finder sammen, går alting som smurt. De gør det, som de fleste kærestepar gør; slentrer hånd i hånd gennem byen, deler en isvaffel og så elsker de hinanden virkelig højt. Så højt, at de vil gøre alt for hinanden. De nyder deres tid sammen, indtil det hele tager en uventet drejning, og Harry får noget totalt uventet at vide. Noget, der trækker ham med ned på den mørke, kolde bund, hvor han kun har én mulighed for at komme op igen - at flyve op med en anden engel.

13Likes
20Kommentarer
760Visninger
AA

2. Beach walks and flowers

Erin's synsvinkel

 

"Harry!" skriger jeg, da han for anden gang prikker mig i siden, som er det sted, jeg er allermest kilden. Jeg rejser mig op fra det lille, bløde tæppe. "Hvis du gør det der én gang til, så flår jeg hovedet af dig, din.. din tæve!" Jeg kigger ham seriøst i øjnene, men ender ud i et kæmpe grineflip, da han foregiver sig for at være sur. 
 

Daten gik præcis som planlagt, hvis den da ikke er slut endnu, og da vi begge besluttede os for at gå, mente Harry, at vi skulle på stranden, hvor vi så er endt nu. Klokken er halv elleve, solen er gået ned, og der er ret køligt.

Da jeg tænker på ordet 'køligt' giver det mig gåsehud, hvilket Harry hurtigt ligger mærke til. "Kom her, pusser," siger han kærligt, og åbner sine arme i et tilbud om, at jeg skal ligge mig i dem. Han trækker mig ned til sig, så jeg ligger mellem hans ben, mens han hurtigt putter sine arme rundt om mig.

Han lægger sin hage mod mit hoved, der får mig til at smile. Jeg vender hovedet op mod himlen, hvilket får Harry til at kigge ned på mig og smile. Vi får øjenkontakt, og hurtigt nærmer hans hoved sig mit. Han trækker mig ind i et lidenskabeligt kys, som fortsætter de næste mange sekunder.

"Harry?"

"Erin?"

"Jeg elsker dig," siger jeg med kraftige ord, at han ikke er i tvivl om, at det er sandt. Jeg elsker ham virkelig. Fra månen og tilbage igen. Er det ikke det, mange siger, når de skal udtrykke deres følelser for andre? 

Han smiler et så kæmpe og ægte smil, at jeg på et tidspunkt er bekymret for, at han fejler noget. Han knuger mig hårdt ind til sig og kysser mig i hovedbunden. "Og jeg elsker dig, ingen tvivl om det, min engel."

Jeg tager fat om hans hænder, der ligger rundt om mit liv, og fletter mine fingre ind i hans. Han nusser min håndryg med sin tommelfinger. "Erin?" 

"Mhmm," mumler jeg og lukker øjnene en smule.

"Erin!" Jeg svarer ikke, i stedet nyder jeg øjeblikket. Harry's varme krop mod min, måden han trækker vejret langsomt og dybt og den brusende lyd af bølgerne, der haler ind på hinanden.

"Erin! Jeg skal virkelig tisse, og det hjælper ikke at du presser min blære sådan!" udbryder Harry.

"Det kan du takke dine bukser for, Harry!" jeg griner og ryster på hovedet af ham. Han kigger strengt på mig. "Jeg har sagt til dig, at du ikke skal drille mig med mine 'skinny jeans'!" skælder han og får skubbet mig væk, inden han rejser sig op og går sin vej. 

"Harryy," kalder jeg "trist", og trækker ud på y'et i Harry. Han giver mig fingeren og går videre. Jeg vender mig først om, da han er ude af min synsvinkel. Jeg sukker, da det faktisk er blevet rigtig koldt, og fordi Harry bare forlod mig, selvom jeg godt ved, at han kommer tilbage. 

 

Jeg pakker mig ind i det lille tæppe, Harry tog med fra sin bil, og slår armene rundt om mig selv. Jeg kører mine hænder op og ned af mine arme for at prøve på at holde varmen, selvom det ikke just hjælper. Harry er led. Han kunne i det mindste have givet mig sin jakke, ligesom mænd altid gør i kærlighedsfilm, inden han for Gods sake gik!

Jeg sidder lidt i mine egne tanker, da jeg pludselig hører en lyd fra en busk bag mig. "Harry?"

Det rumsterer igen, hvilket skræmmer mig en smule. "Harry, er det dig?" Da der ikke kommer noget svar, sukker jeg højt. "Harry, det er altså ikke sjovt mere!" Jeg er meget paranoid, og det her gør det ikke ligefrem bedre. Jeg har simpelthen set alt for mange gyserfilm.

Det rumsterer lidt fra busken igen. "Harry, seri-." Jeg når ikke at sige mere, før Harry er ude af busken. Med et kæmpe smil om læberne, kommer han hen mod mig med hænderne bag sin ryg. Jeg sukker kort. "Du skræmte livet ud af mig Harry." Han kigger stadig på mig med et kæmpe smil kastet i fjæset. Jeg kigger strengt på ham, men inden jeg ved af det, har han puttet den største, velduftende og smukkeste buket blomster, jeg til dato har set og duftet, op i mit hoved. Holy krabbe! 

"Undskyld, baby, kan du tilgive mig for at stikke af?" Han stikker underlæben ud, hvilket, han ved, jeg ikke kan stå for. Jeg for tåre i øjnene, nikker og kaster mig nærmest om livet på ham. "Jeg kan ikke være sur på dig," mumler jeg ind i hans brystkasse. 

"Det er ved at blive sent, skal jeg køre dig hjem?" spørger han blidt, mens han nusser mig op og ned af ryggen. "Må jeg da ikke være hos dig?" Jeg kigger op på ham og smiler kækt til ham. "Tør du det?" Han smiler frækt til mig. "Harry," hviner jeg og dasker ham på skulderen. 

"Lad os nu bare komme afsted," griner jeg rystende på hovedet. Han tager min hånd i sin, og sammen sætter vi kursen mod Harrys bil. "Tusind tak for blomsterne Harry, jeg.." starter jeg, og Harry kigger nysgerrigt på mig, "jeg kan slet ikke beskrive hvor meget de.. du betyder for mig." 

Vi nærmer os bilen, hvilket får os begge til at sætte farten en smule op. Harry slipper min hånd, og jeg sætter mig ind på passagersædet. Inden længe sidder Harry ved min side og fået stukket bilnøglen i tindingen og sagt få, men stadig betydende, ord: 

"Tak for en ubeskrivelig aften."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...