Kampen

det handler om Julie som har kræft og ved at hun skal dø, og så møder hun Silas som også har kræft og hun begynder at tror på at der er noget at kæmpe for.

6Likes
3Kommentarer
415Visninger
AA

1. Prolog

Jeg fik kamp gisten tilbage den dag jeg mødte Silas.

Vi har begge kræft, men på to helt forskellige stadier. Da jeg mødte ham, viste jeg godt at jeg kun havde få måneder tilbage at leve i. Jeg havde opgivet. Det havde han ikke, han viste ikke om han ville overleve, men han var fast besluttet i at få det bedste ud af den tid han havde tilbage, om det var en uge eller 60 år. Vi mødtes til kemo, det bedste sted i hele verden.. NOT!! Jeg sad kiggede ud af vinduet da han kom hen og satte sig ved siden af mig, uden at sige noget, han sad der bare og kiggede på mig mens han smilte. Efter et stykke tid begyndte det at irritere mig, så jeg kiggede på han og spurgte ”Kan jeg hjælpe dig med noget” og kunne alligevel ikke lade være med at smile, for der sad der en ukendt dreng der smilede stort og dumt. ”Det ved jeg ikke om du kan, det går an på så meget. Det er bare ikke så tit jeg ser så overlækker en pige her.” Vi grinede begge ”Jamen så kan der umuligt komme særligt mange piger her så.” Efter det var vi uadskillelige. Det galt om at finde venner på sin egen alder og det var sjældent at man mødte andre med kræft, altså teenager, de fleste valgte at bo hjemme imens det hele stod på, prøver at ha så normalt et liv så muligt. Jeg selv var bare for syg, og Silas forældre mente det var bedste for ham, at der hele tiden var læger til tage hånd om ham hvis det blev nødvendigt. Vi blev bedste venner og han fik mit håb op igen. Det kunne være jeg kunne bekæmpe kræften, at jeg ku overleve. Silas og jeg lavede en pagt, vi skulle overleve det sammen, og sådan var det bare, og så skulle vi købe et hus når vi blev 20 så der er fire år til. Vi aftalte at om 364 dage, altså et år der skulle vi begge være raske. De dele var meget urealistiske, men på et punkt gav det os begge det håb der kunne gøre os raske. Forstår du det kan ikke blive rask kun ved hjælp af medicin. Vi har alle brug for håb og glæde, hvis du er deprimeret når du er syg så sinkes immunforsvaret, hvilket gør det sværere at blive rask, hvor i stedet at hvis du er glad og positiv (selv om det kan være pisse svært, når døden står og puster dig i nakken) så gør du det nemmere for din krop at tage imod medicinen og derved bekæmpe kraften.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...