It won't be that easy - 2.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Igang
Alison, bliver kaldt Ali, fik noget af det bedste job, nemlig skulle træne selveste One Direction. Hun begyndte at få stærke følelse for Niall, men hvad hun lige glemte at fortælle Niall, faktisk dem alle sammen, kun hendes bedste veninder vidste det. Hun havde jo en kæreste derhjemme fra, men hun troede det var slut. Men nok kun en dårlig undskyldelse. Hendes forældre er lige blevet skilt, Niall var den eneste der vidste det, men nu ved alle det, på grund af Niall. Der er sket noget alvorligt med Ali's lillebror Mike, så derfor tager Harry og hende hjem igen. Hun ville ikke tage nogen af de andre med, da det ville være sygt akavet. Men Harry kunne ikke lade vær' med, at sige det til Niall, og hvem ved, måske dukker han op, eller måske er han stadig så sur, at han er ligeglad? Find ud af det i forsættelsen af "It won't be that easy"
God fornøjelse.

9Likes
13Kommentarer
621Visninger
AA

8. 7 kapitel / Dans med mig.

8. 7 kapitel / Dans med mig.

Alis synsvinkel

Det var nu en uge siden Mike blev begravet. Man kan sige, jeg brugte nogle dage efter det, til at være for mig selv. Men jeg har holdt mit løfte, har ikke grædt efter begravelsen, og sådan skal det blive ved med at gå.

Jeg har skrevet til alle drengene og Perrie, like, tak for hjælpen besked. Havde ikke fået mig taget sammen til, at bevæge mig ud af min seng, men det skal også laves om i dag.

Perrie og drengene havde inviteret mig hjem til dem, altså Zayns hus, hvor vi alle skulle spise middag sammen. Klokken var nu halv 3, og jeg skulle være hjemme ved Zayn klokken 5. Jeg kunne godt lige nå at se ét afsnit af The Vampire Diaries. 

Har nørdet den serie alt for meget.. Er noget til sæson to, og jeg begyndte at se den, lige efter Mikes begravelse! Og det mest sørgeliste af hele det her, at jeg allerede har set op til sæson 5, men jeg har så valgt at starte helt forfra.. Sådan noget sker!

***

Jeg skulle nok til at komme igang med at gøre mig klar nu. Jeg rejste mig op af mine varme seng, jeg lignede noget katten lige havde slæbt med ind. Havde nattøj på, mit hud var klam, mit hår var klamt, og jeg følte mig bare virkelig klam..

Jeg gik ud på badeværelset hvor jeg gik i et KOLDT bad. Jeg havde allermest lyst til at blive inde i badet, forever. Jeg har ikke været ude for huset i en uge, overhovedet ikke været ude. Det er altså ret skræmmende!

Jeg fik mig taget sammen til, at gå ud og tørre min krop. Jeg børstede tænder, redte mit hår, puttede creme i mit hoved, rensede min øre, såååå dejligt. Jeg puttede en lille lag mascara på, men da min hånd ikke gad at stå stille, kom det jo selvfølgelig i mit øjenbryn, og på mit øjenlåg. 

Når man gør sådan noget, prøver man altid er tørre det væk hurtigt, sådan i panik. Det gør jeg. Så jeg skyndte mig jo at tørre macsaren ud i hele mit øjenbryn, så det blev sortere end det andet. 

Jeg tog noget vand og prøvede at få det væk, men det hjalp ikke et store. Jeg overvejede kort, at tegne det andet øjenbryn op, så jeg ikke lignede en idiot. Men nu når jeg tænker tilbage, alle de gange jeg har gjort det, har det altid gået galt, jeg det lader jeg bare vær med!

Jeg tørrede mit hår, og glattede det bagefter. Jeg lod det sidde lyst. Jeg orkede ikke at putte mere makeup i mit hoved i dag, så det blev altså bare sådan. 

Jeg tog nogle sorte stramme bukser på, en underlig trøje på, og så min læderjakke uden på. Jeg tog min ynglings parfume på! Selena Gomes parfume.. Den dufter ligeså skønt, som Selena er.

Jeg tog nogle sko på, og vandrede ud til min bil. Jeg begyndte at køre hen mod Zayn. Da jeg var halvvejs opdagede jeg, at jeg havde glemt min mobil... Jeg blev irriteret så jeg slog på rettet, så det dyttede.. "Shhhh", sagde jeg til rettet. 

Der kørte en bil forbi mig som dyttede og personen derinde, rakte 'fuck' til mig. Jeg HADER når sådan noget sker, jeg bliver altid så irriteret, så jeg rakte 'fuck' tilbage til manden, og skyndte at vende om, og køre hjem. 

Sikke en lorte dag..Kan mærke at jeg er sindssyg klodset i dag. Det plejer aldrig at være så galt..

Klokken var 1 minut over 5, så jeg løb ind i huset, hentede min mobil, låste døren og løb ud til min bil. Jeg begyndte at køre IGEN. Jeg tændte for musikken, det var en virkelig lam sang, så jeg gav radioen dræberblikket og slukkede det igen. 

Jeg var ankommet over til Zayn, jeg begyndte at løbe ind til døren, jeg hader at komme for sent. Jeg bankede på og ventede. Døren blev åbnet af Perrie, hun så vidunderlig ud. Ligesom altid!

"Per", smilte jeg. "Hej Alimus", sagde hun og trak mig ind til et kram. Jeg hilste på de andre, og guess what... Det var stadig akavet med Niall..

"Frøken, du plejer aldrig at komme forsent, hvad laver du dog?" spurgte Liam og gav mig et varmt og dejligt blik.

"You don't wanna know, Liam", svarede jeg. 

Jeg kiggede rundt, jeg så et billede af hele Zayn familie. De så så lykkelige ud. Jeg gik over til det, og tog det op og studerede det lidt mere. Hvis vi skulle have sådan et billede hjemme, ville det kun være af mor og jeg. Min far har sikkert travlt med sin anden lille familie. 

"Hvor fanden er Ali gået hen?" spurgte Harry, og kiggede på de andre. "Jeg er her", sagde jeg og stalte billedet ned på sin plads, og bevægede mig over i mod dem. 

"Så er der mad, sæt jer ned", sagde Perrie, og satte det sidste mad på bordet. Jeg smilte svagt, og gik hen og satte mig ned. Niall sad ved min ene side og Louis sad ved den anden. 

"Det ser lækkert ud, Per", sagde Louis og tog noget mad. "Tak Louis. Zayn siger ellers hele tiden jeg ikke kan lave mad", fnes hun. "Zaaayn, hun laver da godt mad?" sagde Niall, som var godt i gang med maden. 

"Jaja, i skulle prøve at smage hendes frikadeller.." grinte han, og lavede den der 'bræk' lyd. Perrie kiggede hen på ham, og daskede til ham. "Jeg er så god til at lave frikadeller, okay?" hun begyndte at grine. 

De snakkede videre om, hvem der var var bedst til at lave mad. Jeg tror Harry vandt. Igen, man kan virkelig godt mærke hvem der har kendt hinanden i længst tid. Jeg har godt nok kendt dem i lang tid snart, men de her har jo kendt hinanden i flere år.

"ALI", råbte Louis og daskede til mig. "HVAD?!" råbte jeg tilbage, da jeg fik et chok. Jeg kiggede rundt, de andre sad bare og grinte. "Åh.. Jeg forsvandt i mine egne tanker, gjorde jeg ikke?" spurgte jeg. "Pretty much", sagde Niall og gav med et kært smil. 

"Skal du ikke have noget mad?" spurgte Liam, og kiggede ned på min tallerken. Jeg kiggede selv der ned, den var helt tom? Wow. Jeg er virkelig langt ude.. Jeg.. hvad sker der for mig.. Jeg er jo helt væk!

"Oh.. Ehm.. Jo da", sagde jeg og begyndte at tage noget mad. "Er der noget galt? Du ser ikke for godt ud", spurgte Harry. Jeg kiggede op på ham, jeg kunne godt mærke det var helt varmt, og mit hoved kørte rundt. Som om jeg har tømmermænd. 

"Jeg er okay", sagde jeg stille. Jeg hældte noget vand op, og drak det hele. "Nå Ali, hvad går du så rundt og laver?" spurgte Niall, og kiggede på mig. Jeg kiggede op på ham, jeg trak på skuldrene, "Du ved, dasker rundt derhjemme.." svarede jeg. 

"Vil du have noget?" spurgte Zayn, og tilbød mig noget vin. Jeg nikkede ja tak. De begyndte at snakke igen. Mit hoved det kørte rundt. "Undskyld mig", sagde jeg hurtigt og gik. Jeg kom tilbage "Zayn, hvor er toilettet?" spurgte jeg med et smil.

"Kom, så skal jeg vise dig det", sagde han. Jeg nåede hurtigt at gribe mit glas vin. 

Han viste mig toilettet, lige inden jeg skulle gå ind, tog han fat i min arm, "Hey Ali. Er du okay?" spurgte han bekymrende. Jeg nikkede, som et ja, "Ja, ja jeg er okay", svarede jeg og lukkede døren. 

Jeg stalte glasset på håndvasken, og kiggede mig selv i spejlet. Jeg så helt svedig ud. Jeg tændte for vandet og puttede noget vand i hovedet. "Alison, nu tager du dig fandme sammen", sagde jeg til mig selv. Jeg tørrede mit fjæs , og kiggede mig igen. 

"Du kan ikke sørge over Mike foreveigt", sagde jeg igen. Jeg kiggede på glasset med vinen i, jeg hældte det ned i min hals. Det føles rart og klamt på samme tid. 

Jeg gik ud igen, satte mig ved bordet og hældte mere vin i. 

***

Der var musik, vi havde det alle sammen godt. Lige nu stod jeg og dansede med Harry, han fik mig til at grine en del. Han snorrede mig rundt, vi dansede vildt. De andre dansede også, stemningen var god. Harry var forpustet og valgte at sidde ned lidt. 

Jeg havde det alt for sjovt til at stoppe nu, jeg gik hen til Niall. "Dans med mig", sagde jeg i fuldskab. Eller jeg var ikke overdrevet fuld, jeg havde bare fået lidt indbores. "Hvis det er det de ønsker", svarede han. Jeg begyndte at smile stort, og det samme gjorde han.

Vi dansede vildt, det var sjovt. Han kunne få mig til at grine meget. Det var skønt. Vi sang med på sangene der var, han løftede mig op i hans arme, jeg kiggede på ham, han kiggede på mig. "Du god til at danse", hviskede jeg i hans øre. 

"I lige måde", sagde han. Jeg tog mig selv i, at røre ved hans hår, kigge dybt i hans fantastiske blå øjne. Jeg kiggede kort ned på hans mund, jeg ville ikke kysse ham, men en lille person inde i min krop skreg 'kys ham kys ham'. 

Sangen stoppede, så jeg hoppede ned fra ham. Lød forkert. Han gav slip på mig, så jeg stod på mine egne ben igen. "Nu det MIN tur", råbte Louis, og rev mig væk fra Niall. THANK GOD. Hvis jeg havde kysset ham, det var tydeligvis ikke noget han var interesseret i. TAK LOUIS!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...