It won't be that easy - 2.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Igang
Alison, bliver kaldt Ali, fik noget af det bedste job, nemlig skulle træne selveste One Direction. Hun begyndte at få stærke følelse for Niall, men hvad hun lige glemte at fortælle Niall, faktisk dem alle sammen, kun hendes bedste veninder vidste det. Hun havde jo en kæreste derhjemme fra, men hun troede det var slut. Men nok kun en dårlig undskyldelse. Hendes forældre er lige blevet skilt, Niall var den eneste der vidste det, men nu ved alle det, på grund af Niall. Der er sket noget alvorligt med Ali's lillebror Mike, så derfor tager Harry og hende hjem igen. Hun ville ikke tage nogen af de andre med, da det ville være sygt akavet. Men Harry kunne ikke lade vær' med, at sige det til Niall, og hvem ved, måske dukker han op, eller måske er han stadig så sur, at han er ligeglad? Find ud af det i forsættelsen af "It won't be that easy"
God fornøjelse.

9Likes
13Kommentarer
619Visninger
AA

4. 3 kapitel / Tyler? Helt seriøst?

4. 3 kapitel / Tyler? Helt seriøst?

Nialls synsvinkel

I dag var det dagen, Mike skulle ind og operaers, Harry havde fortalt, at han var en virkelig sød dreng, og han virkelig håbede han overlevede det her. Og det håber jeg virkelig også. Det gør vi alle.

Vi havde alle bestemt os, at tage hen på sygehuset og støtte Ali, og det var jeg med på, selvom det nok ville være ret akavet. 

Vi sad nu alle sammen i Harry's bil, på vej derover. Ali vidste ikke vi kom, så det ville være en slags overraskelse. "Er du spændt på, at se hende, Niall?" spurgte Liam. Jeg nikkede, "Håber sku ikke hun flipper ud på mig", fnes jeg, og de andre begyndte at grine lidt også.

"Det kunne altså se virkelig sjovt ud", sagde Perrie og grinte. "Var det ikke også noget med, hun også er sur på dig, Harry?" spurgte Louis, og kiggede på ham. "Jo, fordi jeg sagde det her til jer. Så hun smed mig ud", sagde Harry. "I laver sku også kun problemer hele tiden", tilføjede Harry smilende. 

"Kan du ikke se, der står 'problem barn', i min pande da?", spurgte Louis, og pegede på sin pande. "Jo", svarede Harry i det han gav ham en pande klasker. "Hvad skulle det til for?", sagde Louis ynkeligt, og tog sig til panden. 

"Fordi jeg ikke kan lide problembørn, som dig, Louis", svarede han, og gav endnu en pande klasker. Louis gav ham dræberblikket, og han spændte sin sikkerhedsele op, og hoppede hen på Harry, og begyndte at slå ham. 

"Av Louis, din fede lort, skrid af mig", skreg Harry og prøvede at skube ham væk. Louis begyndte at grine højt, og slog ellers bare videre. "Det gør oooondt", skreg jeg, da Harry sad ved siden af mig. "Hold kæft Niall", skreg Harry og slog mig. 

Jeg kiggede fornærmet på ham, og begyndte at hoppe på ham. Og jeg slog dem begge. Hææ.

De andre begyndte at grine af os, i mens vi andre skreg af hinanden, og grinte. "Tag jer sammen, vi er her nu, spader", råbte Zayn, og stoppede bilen. Vi holdte alle op, og gik ud af bilen. 

"Nu har i fucking ødelagt mit hår", skreg jeg, og kiggede fornærmet på Harry og Louis. Jeg fik en albue i siden af Liam, "Shut up, vi er på et sygehus nu", sagde han, imens jeg ømmede mig. 

"Nåh, så nu kan du ikke scrore hende igen? Hvor det synd", sagde Louis og roede rundt i mit hår igen. "Det har jeg allerede gjort", sagde jeg, og fik lige lidt selvtillid. 

"Ja, men så slog du op med hende, og det så hun i en fucking avis", sagde Harry og skubbede til mig. "Fuck, så hun det?", spurgte jeg, og kløede mig i nakken. "Hvad sagde hun til det?", spurgte jeg nysgerrigt. "At hun var enig, men jeg kunne se hun blev sårede. Din spade", sagde han så. 

"Nu tager i jer sammen, det her er ikke sjovt.", sagde Perrie. Jeg tog mig sammen, hun havde ret, det var slet ikke sjovt det her. Overhovedet ikke. 

Vi kom ind på den stue som han lå på, men der var han jo ikke mere, men vi regnede med, at Ali sad der. Og vi havde ret det gjorde hun. 

Jeg blev sindssyg nervøs. 

***

Alis synsvinkel

Jeg sad alene oppe på hans stuen, jeg sad og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne ikke lade vær' med, at græde. Jeg håbede så sygt meget, at jeg fik ham, at se igen. Jeg sad med foldede hænder, imens jeg bedte til Gud, op til flere gange.

Der var en som prikkede mig på skuldrene, jeg vendte mig hurtigt om, og så det var Harry. Jeg rejste mig op, og små løb hen til ham, og gav ham et kæmpe kram. "Undskyld undskyld Harry.. Undskyld", sagde jeg imens jeg græd lidt. 

Jeg trak mig fra krammet, "Stop Ali, du skal slet ikke sige undskyld. Det var mig, jeg skulle ikke havet løjet", sagde han, og gav mig et svagt smil. 

Han rakte nogle blomster til mig, "Her, det er fra os alle", sagde han, med et kært smil. "Aw. Tusind tak", sagde jeg, og lagde dem på sengen. 

"Jeg er så knust Harry, og jeg savner Niall, og jeg ville sådan håbe, han ville være ved mig lige nu", sagde jeg uden jeg tænkte over det. 

"Sagde jeg virkelig lige det højt?" sagde jeg til mig selv, og slog mig selv. "Stop, søde Ali, jeg har endnu en overraskelse til dig", sagde han. 

Han trak mig med ud på gangen, jeg kiggede op, og det var som om hele min verdens gik i stå. Niall sad og tjekkede sin mobil, ingen af dem havde opdaget mig endnu. 

Han så, så kær ud, hans øjne, hans hår. Jeg havde savnet ham så meget. Men jeg kan stadig mærke skuffelsen i min krop, og på den helt anden side, var jeg stadig sur på ham, og havde ikke ønsket ham her. 

"Harry, jeg kan ikke. Jeg går", hviskede jeg og vendte mig om. "Guys", sagde Harry stille og akavet. Jeg kiggede ikke på dem, men jeg kunne stadig mærke deres blikke fra mig. 

Jeg kiggede ned i jorden, og kunne bare mærke tårerne i min øjne, men jeg prøvede på, at holde dem tilbage. Jeg vendte mig akavet om, og den første jeg så, var Niall, som sad og kiggede på mig. Jeg kiggede hurtigt væk fra ham, og lagde min opmærksomhed et helt andet sted.

Jeg krammede alle de andre, og sagde tak til, at de ville komme. Jeg kunne mærke tårerne ikke gad og gå væk, og det var på kanten til at falde ned. Det blik jeg kunne mærke Niall kiggede på mig, jeg kunne bare ikke stå for det..

"Øh, hvis i lige vil have mig undskyldt", sagde jeg, vendte mig om og gik ind på Mikes stue igen, hvor tårerne kom ud. 

Jeg kunne mærke, at døren gik op, og gik i igen. Jeg havde sat mig på gulvet, imens jeg kiggede ud af vinduet. Jeg magtede slet ikke, at kigge hvem det var.

Niall satte sig ned ved siden af mig, og jeg kunne mærke hvor nervøs jeg blev. Jeg kiggede væk, jeg kunne ikke få mig selv til, at sige noget. 

"Er du okay?" spurgte han. Jeg nikkede, ja. Det var sygt akavet, ingen af os vidste hvad vi skulle sige..

 "Vil du please sige noget?" spurgte han så. Jeg kiggede stadig ikke op på ham, "Hvad vil du have jeg skal sige?" spurgte jeg. "Bare noget. Jeg ved du går igennem en svær tid, både med dine forælder og med Mike, så fortæl hvordan det går", sagde han. 

"Hvornår er du blever så bekymret, sidste jeg så dig, sagde du vi ikke var sammen mere!" sagde jeg og kiggede stadig ikke på ham. 

"Hold nu op. Vi kan vidst begge to godt være enige i, at du startede hele det her", sagde han og kiggede nu heller ikke på mig.

"Ville du måske selv sige, hvis du var sammen med en anden, imens du var sammen med mig? Jeg troede det var ovre med Tyler og jeg.." sagde jeg. 

"Man kan da ikke bare tro det er ovre, hvis man ikke har sagt det?" sagde han, og han havde jo ret. "Kan det ikke bare være lige meget, jeg er nemlig sammen med Tyler igen", sagde jeg, uden jeg tænkte over det. Jeg gad bare ikke have, han skulle have ret.

Han kiggede lidt skuffede ned i jorden, "Godt, så har du jo heller ikke noget i mod, at jeg kyssede med din bedste veninde igår?" sagde han. 

Jeg kiggede for første gang op på ham, det bare en joke det der! "Du synker simpelthen så lavt, at du skal være sammen med min bedste veninde?" spurgte jeg irriteret. "Og synker du virkelig så lavt, at du går tilbage til Tyler?" svarede han igen.

"Du kender ikke Tyler. Han er i det midste ikke sammen med mine bedste veninde!", sagde jeg surt. "Det lyder ikke helt til, at du er ovre mig, var", sagde han flabet.

Jeg rejste mig op, og jeg kiggede skuffet på ham. 

"Jamen tillykke, jeg er ikke kommet over dig, og nu skal jeg pines med, at du har gang i min bedste veninde? Så tillykke, btw, tak for støtten", sagde jeg skuffet og sårede. Jeg kiggede væk fra ham, og begyndte at gå ud af stuen igen.

Han fuldte heldigvis ikke efter mig, så jeg forsatte bare ud til de andre.

Jeg gik over til Harry, og krammede ham bagfra. "Han er en nar", hviskede jeg. Harry kiggede på mig, "Tag dig ikke af det", sagde han og holdte om mig. 

Niall var kommet ud, og vi udvekslede ikke et blik. Jeg havde en stor klump i min mave, som ikke gad gå væk igen. 

***

Der var gået noget tid, og vi sad nu alle sammen inde i hans stue. Vi vidste ikke hvor lang tid der var endnu til, at vi finder ud af, om han overlevede det eller ej. 

Jeg tog mig selv i, op til flere gange, at jeg kiggede hen på Niall. Lige nu snakkede han med Perrie og Zayn. Han havde det godt. Han smilede, og det gjorde mig varm inden i. Det kan godt være, jeg er mega sur på ham, men jeg vil altid ønske ham det bedste.

Som sagt, jeg er ikke kommet over ham, men han er tydeligvis kommet over mig. Det æder mig op inden fra, men jeg ved godt, at det hele er min skyld. Jeg skulle aldrig havet løjet. Og nu gør jeg det igen.

Jeg er jo ikke sammen med Tyler igen, og det kommer vi jo heller ikke til? 

Alle talte med alle undtaget mig, jeg kan godt mærke, at de har kendt hinanden i år, og kun uger, snart måned med mig. For at være helt ærlig, jeg føler mig lidt alene. Jeg har fuckede det op med de fleste af mine gamle veninder, jeg har kun dem her. Også alligevel ikke. 

Lige nu sad vi rundt omkring, hvor alle snakkede med hinanden. Jeg sad og kiggede ud i luften, og ventede på svar, så jeg var ikke rigtig en del af snakken. 

Sygeplejsken kom ind, så jeg vendte mig hurtigt om, "Hvad så?" spurgte jeg nysgerrigt. "Vi kan ikke sige noget endnu, jeg kom egentlig kun for, at spørge, om nogen af jer var tørstige?" sagde hun. 

Jeg gav hende et irriteret blik og vendte mig om igen. "Så, er nogen af jer tørstige?" spurgte hun kort efter. De rejste sig op, og tog noget af det vand, hun havde taget med. "Vil du have noget?" spurgte hun mig om. Jeg nikkede nej. 

Hun kan da ikke bare komme ind, og få mig til, at tro hun har svar, og så spørg hun om nogen er tørstige? 

Jeg rejste mig op, og begyndte at pille ved min fingre. 

Der kom en ind af døren, så jeg kiggede derhen. Det var Jess. Jeg kunne mærke vreden i min krop, jeg vil aldrig tilgive hende for, at kysse Niall. Aldrig.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg irriteret. Jeg vendte mig om igen, og gik frem og tilbage. Jeg var lige ved at springe, og jeg tror de andre opdaget det.

"Du min bedste veninde, jeg vil støtte dig!" sagde hun. "Du ikke min bedste veninde", sagde jeg surt. "Åh.. Hvad er vi så?" spurgte hun flabet. 

Jeg vendte mig om, "Bedste veninder kysser fandeme ikke med hinandens kærester, whore", råbte jeg, og kiggede på hende. 

Hun kiggede overrasket på mig, nok fordi jeg lige kaldte hende whore. "Undskyld mig, men er der noget jeg ikke fik fat i. Niall slog op med dig?" sagde hun. Niall rejste sig op, jeg pegede over på ham, "Sæt dig!" sagde jeg, og kiggede hurtigt op på ham.

Han satte sig ned, "Men du vidste hvordan jeg havde det.. Men du kyssede ham alligevel. Så nu går du væk herfra, du skal ikke være her, for at støtte Mike. Så gå nu!"

Hun kiggede hen på Niall, "Hvad siger du til det her, Niall?" spurgte hun. "Jeg synes du skal gå, Jess", sagde han stille. Hun kiggede fornærmet hen på Niall. "Ikke engang Niall gider have dig her, så hvorfor går du ikke bare?" spurgte jeg.

Hun vendte sig om, og gik så ud. Harry rejste sig op, "Vent nu lige. Niall har du kyssede med Jess?" spurgte han og kiggede direkte hen på Niall. Niall rejste sig op, "Jeg vidste ikke hun ville gøre det, okay!" forsvarede han sig selv. 

"Niall, " - " Lad nu vær', drenge", sagde jeg stille. "Og Harry, hun er alligevel sammen med Tyler igen, hvis du ikke skulle vide det", sagde Niall.

Harry kiggede overrasket hen på mig, "Tyler? Helt seriøst?" spurgte han. Jeg nikkede nej, "Det er vi ikke, Niall. Jeg gik i panik, og så sagde jeg det bare", sagde jeg og tog mig til hovedet. Niall satte sig ned, og tog sig til hovedet. 

"Okay, nu tager vi alle det helt roligt, okay", sagde Elenor. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...