It won't be that easy - 2.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Igang
Alison, bliver kaldt Ali, fik noget af det bedste job, nemlig skulle træne selveste One Direction. Hun begyndte at få stærke følelse for Niall, men hvad hun lige glemte at fortælle Niall, faktisk dem alle sammen, kun hendes bedste veninder vidste det. Hun havde jo en kæreste derhjemme fra, men hun troede det var slut. Men nok kun en dårlig undskyldelse. Hendes forældre er lige blevet skilt, Niall var den eneste der vidste det, men nu ved alle det, på grund af Niall. Der er sket noget alvorligt med Ali's lillebror Mike, så derfor tager Harry og hende hjem igen. Hun ville ikke tage nogen af de andre med, da det ville være sygt akavet. Men Harry kunne ikke lade vær' med, at sige det til Niall, og hvem ved, måske dukker han op, eller måske er han stadig så sur, at han er ligeglad? Find ud af det i forsættelsen af "It won't be that easy"
God fornøjelse.

9Likes
13Kommentarer
618Visninger
AA

2. 1 kapitel / Er han din kæreste?

2. 1 kapitel / Er han din kæreste?

Alis synsvinkel

 

"Harry, tusind tak.. for alt! Du har været en stor hjælp", jeg gav ham et kram. Han gav mig et kærligt smil, "Du jo min mus, right?" sagde han smilende, og skubbede drillende til mig. Jeg fnes, og rystede smilende på hovedet. 

Det var faktisk helt rart, at være hjemme igen. Alt var ved det gamle, eller nej. Langt fra, faktisk.

Min mor havde sagt, at Harry og jeg kunne være hjemme hos hende, og det var vi begge to taknemmlige for. 

Jeg ved godt, at det er min mor, men jeg synes det hele er vildt forvirrende lige nu, altså, jeg ved ikke om jeg skal bo hjemme ved min far eller mor? Men det er heller ikke det vigtigeste nu. Det var Mike.

Min elskede bror. 

"Hej mor" sagde jeg glad, og gav hende et kram. "Hej min skat. Hvor har jeg dog savnet dig", sagde hun stolt, og trak mig ind til et kram til. Jeg nussede hende langsomt på ryggen, jeg havde så ondt af hende.

Alt var bare gået ned ad bakke for hende, hendes søn er tæt på, at dø, hendes tidligere mand, har været hende utro.. Omg, er stadig vildt sur på min far. 

Harry hilste på min mor, han var verdens bedste ven. Han var så hjælpsom og forstående. "Nu skal jeg vise dig, hvor du skal sove, H", sagde jeg, tog fat i hans hånd og begyndte, at små løbe op, til mit tidligere værelse. 

Min mor havde nemlig givet mig hendes soveværelse, og hun har fået min fars gamle kontor, da min far jo ikke bor her mere. 

Der stod en seng, og nogle af mine gamle ting, fra da jeg var lille. Der stod også nogle af Mikes ting der. "Er der nogle af jeres gamle ting?", spurgte Harry, og smilede kært, og gik hen mod en kæmpe pose med alle mine bamser i. 

Jeg nikkede, "Ja, deri lægger alle mine bamser fra min barndom", svarede jeg, og gik hen mod Harry og mine bamser. Vi satte os på gulvet, og hældte alle bamserne ud på gulvet. 

"Hold nu kæft, du har jo overdrevet mange", udbrød Harry, da han så alle mine bamser lå flydende på gulvet. "Aw, den her vandt jeg i sådan et spil", fnes jeg. "Tror jeg mindst brugte alle mine lommepenge, på at få den forbandet bamse.. Men jeg var så også glad for den da jeg endelig fik den", sagde jeg glad, og der formede sig et kæmpe smil på mine læber.

"Kender det så godt, jeg har sådan en giraf, som jeg brugte så mange forsøg på, at få, og jeg fik den aldrig, min onkel måtte nød til, at få dem for mig.. Men jeg har den stadig", fnes han, og tog andre af mine bamser, og kiggede på dem.

"Det der er Mikes, vi kom op og skændes totalt meget over den, men han begyndte at græde, så jeg var den sødeste storesøster, og så gav jeg den til ham", sagde jeg, og tog den fra Harry. 

"Han lyder til, at være en meget sød dreng. Gad virkelig godt møde ham", sagde han, og kiggede på bamsen. Jeg smilte, og fik en genial idé.

"Harry Styles, du gav mig lige verdens bedste idé, vil du ikke hen og besøge ham?", spurgte jeg, og jeg følte mine øjne lyste helt op. Han smilte kært til mig, "Jeg troede aldrig du ville spørge" svarede han, og rejste sig op. 

***

Harrys synsvinkel

Vi var ankommet til sygehuset, hvor Mike han lige nu lå, jeg vidste ikke særlig meget om det, for Ali var ikke meget for, at snakke om det, hvilket jeg også forstod, det er jo en mega svær tid, hun går i gennem.

Jeg har desværre løjet overfor Ali, og sagt, at jeg ikke har sagt det her til nogen, men jeg følte næsten, at jeg var nød til det. Jeg ved godt, at Niall og hende ikke snakker sammen, og de siger begge, at de aldrig vil tilgive hinanden, for hvad de har gjort, men hallo.. Det jo bare noget de siger.

Jeg sagde til Niall, at jeg håbede at han ville komme og støtte Ali, men han sagde nej, så jeg blev irriteret på ham, så jeg tog af sted, men jeg nåede, at sige, at han skulle tænke sig om. 

Jeg kiggede ned på Ali, som så nervøs ud, hun pillede ved sine fingre, så derfor kunne jeg se hun var nervøs. Jeg lagde min arm rundt om hende, for at vise hende, at det hele nok skulle gå. 

Der var heldigvis ikke nogen fans, som tog billeder af os, eller kom hen til os, de respekterede nok, at vi var på et sygehus, og ikke gad forstyres. Thank god!

"Er du klar?", spurgte jeg, og kiggede på hende. Hun nikkede ja, så vi gik ind og fandt den stue han lå på. 

Vi gik ind, og han lå og sov. Han så helt bleg ud, og havde alle mulige ledninger rundt omkring. Jeg havde så ondt af ham, han fortjener helt klart ikke det her, det gør ingen. 

Ali havde fortalt alt muligt godt om ham, og han lyder til, at være en sød dude. "Måske du skulle vente udenfor til jeg har fortalt ham, jeg har taget dig med?", hviskede Ali, og kiggede på mig. Jeg nikkede, "Selvfølgelig, du kommer bare og henter mig", svarede jeg, og gav hende et smil.

Jeg gik ud af stuen igen, og satte mig på en stol. Jeg trippede med min fod, og jeg var ikke glad for, at Ali var alene med ham. Hun er meget sårbar lige nu, og hun kan sikkert knække sammen, hvornår det skal være. 

Jeg var spændt, og jeg var sindssyg nervøs, hvad hvis han overhovedet ikke gad, at have besøg? 

Håndtaget gik ned, og Ali kom ud, og viftede med hånden, som en hentydning til, at jeg skulle komme. Jeg rejste mig, og gik hen i mod hende, og ind, hvor jeg så Mike lå ned, og kiggede på mig. 

Han så helt bestemt ikke godt ud, han havde blå render under øjnene, han var helt bleg, og han helt svag ud. Jeg kiggede over på Ali, som kiggede op på mig. "Mike, det her er Harry. Harry, det er Mike, min lillebror", sagde Ali, og kom med et svagt smil.

"Hey Mike", hilste jeg, og satte mig på en stol, lige ved siden af ham. Han kiggede på mig, og der formede sig et smil på hans læber, et svagt smil. Det skar i mit hjerte, at se ham sådan her, bare generelt, jeg hader når nogen er syge. 

"Vi har taget noget med", sagde Ali, og trak en bamse op fra hendes taske. Hun smilte til ham, "Kan du huske historien bag den? Tude prins", fnes hun, og lagde den ved siden af ham. Han fnes, og tog den langsomt op, da han ikke kunne bevæge sig så hurtigt. 

Han kiggede op på mig, "Har hun fortalt dig det? Det var hende som, startede med at tude", grinte han, men begyndte derefter at hoste.  

"Mike, husk nu, at tage det roligt", sagde Ali, og nussede hans hånd. Han nikkede, han så så smadret ud. "Jeg vidste bare der var noget hun ikke fortalte i den historie", fnes jeg, og kiggede hen på Ali, som bare smilede til mig. 

"Det er altså løgn", prøvede hun. "Mike, jeg tror på dig. Hun er så meget en tude prinsesse", grinte jeg. Hun rystede på hovedet, og sendte mig et dræberblik. 

"Hvordan går det med dig og Tyler?", spurgte Mike. Jeg kiggede hurtigt op på Ali, og ventede nysgerrigt på et svar. "Vi er ikke sammen mere. Men tænk ikke over det, vi er bare venner nu", sagde hun stille og roligt, og gav mig et hurtigt blik, men kiggede ellers ned på Mike igen. 

"Er han så din nye kæreste?", spurgte han, og gav mig et smil. Jeg begyndte at grine, "Kærester? Nej, han er min bedste ven", svarede Ali, og kiggede sjovt over på mig. 

"Har du så slet ikke nogen kæreste mere?", spurgte han så. Ali kiggede ned i jorden. Der var en del i mig, som håbede hun ville sige noget omkring Niall. "Nej, jeg er totalt single. Og det jeg glad for", svarede hun, med et smil. 

Damn, noget lort. Det kan bare ikke være slut mellem dem? Og hvorfor fanden er Niall og resten ikke dukket op endnu? 

***

Alis synsvinkel

Vi havde siddet og snakket med Mike i lang tid nu, og det føles som om, Harry godt kunne lide ham, hvilket jeg vildt glad for. Vi havde lige sagt farvel til ham, da mine forældre kom, jep, både min mor og far. Sammen. 

Så Harry og jeg var på vej hjem. Det var så svært, at sige farvel til Mike, og jeg håber så meget, at han kommer over det, og at han ikke.. dør.

"Han er virkelig en sød dreng", sagde Harry og kiggede medlidenhedende på mig. Jeg skubbede han ansigt væk fra mig, da jeg følte det totalt upassende. "Du skal ikke have ondt af mig, H", sagde jeg. "Undskyld, tror jeg?" svarede han, og gav mig et underligt blik.

"Men jeg tror også han kan lide dig", sagde jeg, og vi var kommet hjem, og vi smed os i sofaen. I dag var det to dage siden, jeg sidst havde set Niall inde på Mac D. Jeg savner ham på en måde, men på den anden måde, er jeg glad for jeg er hjemme, sammen med Harry og ikke ham. 

Harry sad og læste den nye avis, så jeg hoppede over til ham, og læste med. Der var ikke nogen specielt noget godt i den endnu. "Det nogle kedelige nyheder i dag", sagde jeg, og Harry bladede om på den næste side.

Jeg slog op med mine øjne, og begyndte at læse. Jeg følte mig en smule skuffet, der stod noget med Niall og jeg. Det var der han sad inde på Mac D, de piger der, havde jo selvfølgelig spurgt ham om vi stadig datede, ligesom de spurgte mig. 

Og han havde svaret nej. Han må virkelig være sur på mig, han har på en måde lige slået op på mig? Selvom jeg ikke rigtig vidste om vi var en rigtigt par endnu. Jeg følte mig skuffet, men jeg prøvede at lyde ligeglad og enig med ham.

"Er du okay?", spurgte Harry. Jeg nikkede, "Ja, jeg er totalt enig med ham, okay? Jeg ved ikke hvad du tror, men det er helt slut mellem os, og hvis det ikke var, ville han være lige her ved mig, og støtte mig", sagde jeg og rykkede lidt væk fra Harry. 

"Hvordan vil du have han skulle være her, når du ikke har fortalt ham noget?", spurgte Harry. "Harry, hvis jeg havde sagt det til ham, ville hele verdens vide det nu. Man kan ikke stole på ham?", sagde jeg. 

"Jeg kender Niall, han er den mest troværdige dreng. Han gik jo bare i panik", prøvede Harry at få mig overtalt. "Tager du hans side nu?" spurgte jeg, lidt skuffet. "Jeg tager ikke nogle af jeres sider, du min bedste veninde, og han er min bedste ven", - "Selvfølgelig sammen med de andre drenge", tilføjede han. 

"Ali?"

"Hvad laver du her?"


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...