Arrows

"Duften af våd skovbund overdøvede kortvarigt alle andre sanser i Emilys krop. Hun indhalerede den friske, fugtige luft, og sukkede tilfredst. Tilfredsheden aftog mens det langsomt gik op for hende, at grunden til den kraftige skovbundslugt var, at hun lå på jorden. Fugtig jord. Omgivet af træer. Søvnigt og desorienteret trillede hun om på siden. Hendes sommerkjole klistrede til den bare hud på hendes mave, og af en eller anden grund, var alle hendes muskler ømme. "Hvad pokker?" Mumlede hun forvirret, og prøvede at få sine øjne til at stille skarpt på skoven omkring sig. Det var dér hun lagde mærke til drengen. Den kappeklædte dreng og den sortskaftede pil, der var rettet mod hendes pande." - Emily vågner op midt i en skov i et land kaldet Tir. Hun kan ikke huske hvorfra hun kom, hvem hun er eller hvordan hun kom til landet, men hun er havnet midt i en stor krig mellem Tirianerne og Nordboerne, en krig der omhandler hende mere end hun og hendes nye ven Will, er klar over.

0Likes
1Kommentarer
246Visninger

1. Prolog

Will kunne ikke lade være med at grine af den tåbelige kommentar, Lance var kommet med. Alle kiggede smilende op på ham, og han rykkede sig forlegent i sadlen. Den robuste hest han sad på, rykkede på sig, da den fornemmede sin herres forlegenhed, og Will klappede den beroligende på halsen.

”Skulle vi ikke også se at komme videre?” Spurgte han så, og hævede et øjenbryn mod de 6 unge fyre, der udgjorde hans følge. Lance klukkede for sig selv, da Will atter forvandlede sig til den alvorlige, unge knægt, han efter hånden var kommet til at kende rigtig godt.

”Som du vil, Arley,” sagde han, og Will himlede småsmilende med øjnene, da han hørte sit efternavn blive nævnt. For at være ærlig overfor sig selv, måtte han indrømme, at det heller ikke var en god tid at fjolle på. Der var krig i kongeriget, og den lille forsamling grønklædte mænd, udgjorde en vigtig del af krigen, som fungerende spejdere og sporfindere. Lance var dygtig til at læse spor i jorden, men kunne ikke bevæge sig lige så lydløst og elegant som Will, og sådan havde de alle sammen deres styrker og svagheder. Derfor var de sendt afsted sammen. Kongen vidste at hvad Will ikke ejede, ejede en af de andre og omvendt. Nordfolkene, Norianerne, havde besluttet sig for at plyndre Tir's kyster, og pludselig var helvedet brudt løs. Kongen havde beordret omgående angreb på de resterende Norianske krigere, og nu havde den Norianske konge svoret at hævne sig. 

Wills hest, Prior, vippede med ørerne, og han klappede den på halsen, for at vise, at han forstod tegnet. Prior var af en robust hesterace, der i årenes løb var blevet trænet specielt til folk som Will, og de havde efterhånden lært en måde at forstå hinanden på. Prior kunne give tegn, hvis den fornemmede noget, og det gjorde den så nu. Han holdt hånden oppe, for at lade de andre vide, at de skulle bevæge sig mere lydløst.

Straks sænkede de farten, trak vejret uden at larme og bevægede sig i skyggerne, for at forblive usete. I få sekunder overvejede Will om Prior kunne have givet en falsk advarsel, da han hørte en gren knække.

Et sted oppe fra træernes toppe.

Han prikkede let hesten i siden med sit knæ, og den dansede mod højre, lige tids nok til, at nogen faldt ned fra et træ længere inde i skoven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...