Double trouble *pause

Den 16 årige fest glade Ann skal til New York sammen med sin veninde Lauren. Ann har et problem, hun kommer altid i problemer og denne gang er det større end hun kan håndtere.

Den 16 1/2 årige Lauren er lidt sky og da hun skal til New York med Ann, kommer hendes hjerte i en svær tilstand og Ann ved ikke hvad hun skal gøre, da hun også har problemer.

Håber i kan lide min første movella nogen sinde;-) så i giver bare ris og ros.
Hilsen cecilie
*læsning på eget ansvar

4Likes
4Kommentarer
633Visninger
AA

7. Is she... Dead?

Tjek lige min anden movella ud😜 bare prøv at give den en chance

Anns synsvinkel

Kunne hun være død, jeg fortrød at jeg lod hende drikke! Jeg dræbte hende! Jeg lod hende dø!Hjemme telefonen ringede, på telefonen stod der 911 (den amerikanske udgave af 112)

"Ann Jullianes, hvem er det?"
"Hej frk. Jullianes, det er hospitalet. Er du Lauren Castillos sambo?"
"Ja.... Øhm hvad vil du?.."
"Jeg syntes at du måske skulle vide at frk. Castillo ligger i koma"
"Hvad?!.. Er hun!? overlever hun... Hvordan hun var jo død... Sig at jeg kommer.. Hun SKAL overleve!" Efter det lagde jeg på og løb med tårende rendende ned af kinderne ud til en taxa.

"Til New York hospital" sagde jeg, næsten desparat. Det kunne ikke gå hurtigt nok!
Imens jeg sad i taxaen tænkte jeg på Lauren, hvad nu hvis hun døde mens jeg var på vej.

Henne ved hospitalet løb jeg hen til disken inde for hospitalsdøren.
"Hej jeg er Ann Jullianes. Jeg er kommet for at besøge min værelses kammerat Lauren Castillo" spurgte jeg (sikkert helt rød i hovedet efter at havde grædt så meget)
"Øhm... Castollo.. Castmollio.. Her Castillo, lige ned af gangen til højre og værelse 358" svarede hun helt rolig.

Jeg luntede ned af gangen og stoppede lige ude for døren nummer 358, jeg skulle jo ikke løbe brasende ind. jeg åbnede døren og så Lauren ligge helt bleg og stiv som hvis hun var død. Hendes hår var falmet så det var ikke så kastanje brunt mere. Der hang også en masse slanger ud af hendes mund og næse og en masse kabler sat fast til hendes hjerte.

"Lauren.... kan du høre mig? hvis du kan vil du så ikke klemme i min hånd?" jeg holdt i hendes hånd og forventede lidt ligesom at hun ville klemme lidt i den.
"frk. Jullianes. Jeg må nok hellere fortælle dig at hvis frk. Castillo ikke vågner inden fem uger er hun hjerne død og vi vil så slukke for maskinerne" sagde en ung kvindelig læge. Jeg nikkede stille, jeg ville nok ikke indrømme at hun kunne dø...IGEN!

Efter nogle timer tog jeg hjem og lagde mig til at sove. Da jeg vågnede var der gået 14 timer, Wow jeg havde sovet længe (hvis nogen er i tvivl var der gået to dage siden mig og Lauren var på klub).

Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg kiggede mig i spejlet og kunne se at jeg jeg lignede lort. Mit hår havde knuder, min make up lignede noget som havde været under en orkan og mit tøj sad helt forkert og var beskidt, for ikke at nævne den lugt der hang over mig. Sikkert alkohol.

Jeg rodede lidt i mit skab og fandt noget tøj, som bestod af: sorte Adidas bukser, en sort tank top og en løs tyrkis mave top, jeg tog ikke tøjet på, da jeg valgte at gå i bad først. Efter badet tog jeg tøjet på og lagde mig i sofaen og så lidt pretty little liars.

Kl. Ca. 17:30 bestemte jeg mig for at lave lidt mad, jeg gik ind til Lauren for at spørge om hun ville have noget med, men da jeg gik der ind var hun der ikke!! Jeg ledte i hele lejligheden, men kunne ikke finde hende!

Efter ti minutter kom jeg i tanke om at hun lå i koma... Jeg blev helt ked af det igen efter at jeg ikke var gået ned til hende på hospitalet.... Jeg var en rigtig dårlig veninde..

Lauren's synsvinkel

Jeg så noget skarpt lys, jeg var i himlen! En masse skyer var under mig og jeg følte mig så let.. Den følelse kunne jeg godt lide.. Væk fra nervøsitet, bange anelser og frygt for andre mennesker.. Her var jeg helt tryg..

Men pludselig blev jeg revet væk fra min tryghed og der kom et spejl op foran mig, jeg kunne ikke se mig selv, men nogle reddere prøve at rede mig! Med Ann i bagrunden, hun stod og grad med en redder der prøvede at trøste hende. Hun lignede ærligtalt lort! Jeg kiggede nærmere efter så jeg redderne gå væk fra mig og nogle andre træde til. De tog mig stille op på en bore og putte mig i en sort plastik pose.. Jeg var død! Og Ann savnede mig vel nok.. Hvad skulle jeg gøre?!

Efter noget tid i chok kom der en person op fra skyerne, sikkert en engel af en slags.

"Lauren Castillo, det du lige har set er din død... Du kan nu vælge at forblive død eller leve videre... Jeg forsikre ikke at når du er i live at du ikke vil få traumer eller handicap, da du ikke er vores job når du er i live... Ikke mange for dette valg frk. Castillo.. Ikke mange, så du bør tænke meget over det, du har 5minutter." Sagde engle damen og forsvandt.

I starten fik jeg et chok. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne leve med traumer eller handicap eller dø med fred i sjælen.

Jeg så lidt i spejlet, Ann stod virkelig og græd alt vandet ud af hende og efter det gik hun 3,9 kilometer hjem! Stædig med tårende rendende ned af kinderne.. Jeg tog et valg... Jeg ville leve!

Damen kom igen.

"Hvad vælger du frk. Castillo? Vil du leve eller dø?" Damens stemme lød smuk og lys, men på samme tid så hul og rungende.

"Jeg vælger at leve, jeg vil leve så jeg kan få en mand og nogle børn!" Svarede jeg

"Som du ønsker. Men når du kommet tilbage til jorden vil fu være i koma!" Damen knipsede med fingrene og jeg vågnede op og kunne næsten ikke trække vejret på et hårdt metal bord. Lægerne omkring Norden skyndte sig at trykke på en rød knap og give mig en maske på.. Jeg levede!

Hej

jeg håber virkelig at i vil like eller sætte på favorit, jeg ville normalt ikke skrive noget som det men.. Jeg... Pyt..

Men vil i ikke give min anden movella en chance? Så er i nogle skatte basser!😘😂😜

Hilsen mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...