Vampires

En helt almindelig skole dag, møder 18 årige Alexis Anderson, en fyr ved navn Liam Payne, de to bliver hurtigt gode venner, men hvad Alexis ikke ved er at Liam er en vampyr, men når hun finder ud af sandheden, vil hun så kunne holde Liam's hemmelighed skjult for resten af verden?

1Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

1. Liams synsvinkel.

Mit navn er Liam Payne, jeg er 17 år gammel, eller det vil sige ikke helt, jeg er nemlig en 260 årig vampyr, men har været 17 siden 1800 tallet, har 4 bedste venner ved navn Harry, Niall, Zayn og Louis, de er også vampyre, har en storebror ved navn Jamie, som også er en vampyr, vi alle har stået sammen i tykt og tyndt, igennem hele vores lange liv. Men Jamie og jeg er ikke så tætte sammen som vi engang var, og det er der også én god grund til, men den historie fortæller jeg nok en anden gang. Jamie anede jeg virkelig ikke hvor befandt sig, men mine venner og jeg havde flyttet tilbage til vores gamle bosted I London, hvor havde jeg dog savnet stedet. Og nu undre i jer sikkert over hvordan vi ku gå ude i sol lyset uden der skete noget, men nu skal jeg fortæller jer noget, både mig og de andre havde en speciel ring på vores fingre, når vi havde dem på ku vi selv gå ud når solen var der. Vi havde flyttet fra sted til sted i mange år, når tiden var inde, det blev vi jo nødt til, så vi ikke ville blive opdaget, så vi ville være hemmelige. "Liam, kommer du, ellers kommer vi for sent." Sagde Zayn nede fra gangen af, jeg var inde på mit værelse, for at se om der var mere jeg sku ha med, og selvom jeg var inde på mit værelse og de andre var nedenunder og ventede på mig, så ku vi alligevel høre hinanden når vi talte, da en vampyr hører meget godt. "Jaja, jeg kommer nu," svarede jeg, vi havde vores første skoledag i dag, jeg gik med min skoletaske på ryggen ned af trapperne. "Er du klar?" Spurgte Niall, jeg nikkede og vi gik ud af døren og låste den efter os. Vi satte os alle ind i Zayns bil og så kørte vi ellers bare der ud af, "Hvordan tror i det vil gå os på vores første dag?" Spurgte Niall os andre, vi alle kiggede på hinanden, "Sikkert en god første skoledag," Svarede jeg med et smil, "Håber bare ikke skolen er ligeså kedelig, som i 1800 tallet," Svarede Zayn, og vi andre nikkede os enige, for skolen var virkelig ikke spor sjov dengang, men skole er skole, så tror ikke ligefrem at den har ændret sig, fra at være super kedelig til super sjov. "Men drenge, vi skal altså prøve at styre os lidt, med alt det menneskeblod, for mange er døde, og vi skal jo ikke opdages," Sagde jeg og kiggede med et alvorligt blik på de andre, "Ej hvorfor dog ikke det, vi havde det da ellers så sjovt," Sagde Niall, og de andre undtagen mig nikkede sig enig, "Jeg mener det, sidst var det ved at gå galt," Sagde jeg, de andre kiggede på hinanden, "Okay, jeg er I hvert fald enig, med Liam her," Sagde Louis, og klappede mig på skulderen, "Også mig," sagde de andre i munden på hinanden, hvilket gav mig et lille smil på læberne, "Så siger vi det, intet menneskeblod, menneskerne er vores venner," Sagde jeg med et kæmpe smil på læberne, "Ej du mener det seriøst? må vi ikke bare smage lidt?" Spurgte Niall, og lavede hundehvalpe øjne, jeg sukkede lidt men rystede på hovedet.

 

 

Vi var egentlig kommet til skolen, og vi alle steg ud af bilen. Vi gik hen mod skoledøren og ind af den, hvor efter en stor gang mødte os, hvor der gik en masse forbi os, jeg håber bare virkelig ingen af os kvajer os, og håber mest af alt vi kan passe ind. "Hej," var der en pige stemme der sagde bag mig, jeg vendte mig stille om for at se hvem der snakkede til mig, og rigtigt nok, så stod der en lyshåret pige "Hov, jeg hedder Sarah," Sagde pigen og rakte sin hånd frem mod mig, jeg tog pænt imod den "Liam," Præsenterede jeg mig selv, og hun smilede bare til mig og nikkede så. Alle gik ind mod deres klasser, og drengene og jeg var de sidste der kom ind, læren som var en mand var allerede i klassen, vi stod bare i døren og kiggede rundt, indtil manden fik øje på os sagde vi bare måtte komme ind, "Venner, vi har 5 nye elever, som skal gå i klasse med jer," Sagde han, og smilede hen mod os, "Vil I præsentere jer for jeres nye klassekammerater?" Spurgte han og kiggede ud mod klassen. De begyndte fra forreste række, der var en lidt buttet dreng med orange hår og fregner der rejste sig op. "Jacob," Præsenterede han sig selv, da han sad sig igen, rejste den næste sig op, det var også en dreng han var bare meget tynd og havde brunt hår "Ethan," Præsenterede han sig og smilede, da han sad sig, rejste en lyshåret pige sig, hende havde jeg set før, for ikke så længe siden, "Sarah," Præsenterede hun sig, da hun sad sig rejste en anden pige sig, hun var nogenlunde tynd og så havde hun lysebrunt hår, og så faktisk meget godt ud, hov Liam, det sagde eller tænkte du bare ikke. "Alexis," Præsenterede hun sig. Alle havde nu præsenteret sig, "For resten hedder jeg Mike Nilson," Sagde læren, og vi nikkede, "Men i kan bare finde jer en plads," Sagde han og pegede ud mod klassen. Vi gik ned mod de tomme pladser, og satte os, jeg satte mig ned ved siden af William og Noah hed de vidst. Timerne startede og det gik nu meget godt, vi havde lige fået spise pause, så vi sad udenfor og spiste, ved et bord. "Ej, ham der Liam, en af de nye drenge i klassen, er altså vildt lækker." Var der en pigestemme lidt fra vores bord der sagde, "Ja, han er helt vildt lækker," Var der en anden pigestemme der sagde glad, "Men ham der Niall, han er altså også for cute," var der en tredje stemme der sagde. "Du har vidst fået nogle beundre," Sagde Louis og puffede drillende til mig, så det var åbenbart ikke kun mig der lytter med ved andres samtaler, det har jeg altid elsket ved at være vampyr. "Ej, se der, hun er vildt lækker," Sagde Zayn og kiggede drømmende hen mod hende der vidst nok hed Addison en pige med langt mørkebrunt hår, "Ikke ligeså lækker som hende der," Sagde Louis og kiggede drømmende på hende der vidst nok hed Alexis, men han havde ret, hun var nu meget smuk. "Skal vi sidde her hele dagen, og sige om dem vi ser er lækre eller ej?" Spurgte jeg, og de andre drenge kiggede på mig, "Tjaeh, hvorfor ikke," Svarede Louis drillende.

 

 

Vi havde egentlig fået fri fra skole, nøj hvor var det da kedeligt, skolen havde da godt nok ikke forandret sig, til at være sjov, bare den mindste smule. Vi gik ud til Zayns bil og satte os ind, og spændte os fast, og så kørte vi bare derud af. "Ej se der, er det ikke Alexis?" Spurgte Louis drømmende, og vi andre kiggede ud af vinduet, og rigtigt nok så var Alexis lige udenfor bilen, Zayn rullede vinduet ned, "Øh du Alexis?" Spurgte han hende, og hun vendte sig om og nikkede, "Skal du ha et lift?" Spurgte Harry pludselig, hun kiggede lidt frem og tilbage, før hun valgte at åbne bildøren om og satte sig på bagsædet ved siden af mig, og døren blev lukket igen. "Skal du bare hjem?" Spurgte Zayn, og hun nikkede bare, og så begyndte vi bare at køre, indtil vi kom til et stort hus, hvor vi vidste hun boede, for sådan noget kan vi bare *blink blink* "Hvor vidste i fra hvor jeg bor?" Spurgte hun og kiggede rundt på os andre, "Det er bare sådan noget vi kan," Svarede jeg og blinkede til hende, hun begyndte at grine lidt, hun havde faktisk en sød latter. "Tak for turen," Sagde hun og lukkede bildøren efter hun havde steget ud, og så kørte vi videre. "Hun var da meget sød," Sagde Niall, og vi andre nikkede os enige. "Måtte jeg ikke ha spist af hende, blev jo helt sulten af at sidde op af hende," Sagde han igen, jeg kiggede på ham, "Nej, du må da være skør," Svarede jeg, "Men, jeg er jo så sulten, og ville bare vide hvordan hun smager, må jeg ikke bare tage en lille smagsprøve?" Spurgte han igen, jeg rystede på hovedet "Nej, vi er ikke kommet for at dræbe nogen," Svarede jeg irriteret "Men, hvem siger vi behøver det?" Spurgte Zayn, "Vi skal leve som mennesker, og skal derfor ikke ha menneskeblod. Og har vi ikke haft den samtale flere gange?" Spurgte jeg, de andre sukkede "Jo, men-" "Ikke noget men," Afbrød jeg Niall, "Undskyld," Sagde de i munden på hinanden, og jeg smilede veltilfredst. Vi var kommet hjem til hvor jeg bor, og jeg steg ud af bilen med min taske, og lukkede bildøren, "Vi ses vel senere eller I morgen?" Spurgte Zayn, jeg nikkede inden de kørte væk. Jeg gik hen mod huset og låste døren op, og gik indenfor og lukkede den efter mig. "Far, jeg er hjemme," Sagde jeg, men jeg kunne ikke høre nogen så jeg gik på opdagelse i huset, jeg kunne hele tiden høre skridt men kunne ikke se nogen. "Hej bror," Sagde en lidt for velkendt stemme, jeg vendte mig om og så Jamie stå bag mig med sit mærkelige smil, hvad vil han, og hvad laver han her. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg og kiggede på ham, "Jeg kom bare lige forbi, og ville ikke gå glip af min brors første skoledag." Svarede han, jeg kiggede lidt på ham, "Det er 12 år siden sidst, og så kommer du nu," Vrissede jeg af ham, "Rolig nu, jeg ville da også bare se hvordan det gik." Svarede han, "Det går fint, så nu hvor jeg har fortalt dig det, kan du godt smutte igen," Svarede jeg, og kiggede irriteret på ham, "Det tror jeg ikke, tror jeg bliver et stykke tid," Sagde han med et ondskabsfuldt blik i øjnene, hvad var han ude på. "Jeg har hørt at du har fået masser af nye venner i skole, og en af dem hedder Alexis, som du vidst har et godt øje til, har jeg ret?" Spurgte han drillende som om vi var bedste venner, som vi ikke havde været siden vores mors død. "Ja, hun hedder Alexis og hvad så?" Vrissede jeg af ham, "Så ikke noget. Jeg så hende bare, og fik bare lyst til at dræbe hende og tømme hende fra blod," Sagde han og smilede endnu mere ondskabsfuldt end før, jeg hev ham i armene og holdte fast, "Du gør hende ikke noget," Vrissede jeg endnu mere af ham end før, af en eller anden grund følte jeg at jeg bare sku passe på Alexis, og så ville jeg ikke gøre hende noget ondt, selvom jeg ikke kendte hende, havde kun snakket med hende den ene gang, men alligevel følte jeg at jeg bare måtte se hende igen, udover på skolen selvfølgelig. Jeg har ikke været ligesom mange andre når de var blevet til en vampyr, for mange havde næsten kun blod i hovedet og tænkte næsten ikke på andet, men der er jeg anderledes, jeg elskede blod det måtte jeg dog indrømme, men det var slemmest da jeg blev til vampyr, der kunne jeg bare ikke styre mig, men hver gang jeg fik blod kunne jeg bare ikke styre mig, så jeg lod helst være. "Come on, vi ved begge at du også ville smage lidt." Sagde han, helt ærligt så ville jeg ikke ha hendes blod ville ikke engang så meget som at gøre hende fortræd, for det fortjente ingen mennesker, at blive behandlet på den måde, jeg blev selv ked af det dengang jeg nærmest blev tømt for blod, det var en ubehagelig oplevelse, og det ville jeg ikke ha Alexis skulle igennem, selvom det er flere hundrede år siden, husker jeg det stadig ret tydeligt. "Drop det, det kan godt være du er sådan, men sådan er jeg ikke," Svarede jeg irriteret, "Drop det selv. Du har været sådan, kan du ikke huske det?" Spurgte Jamie, jeg sukkede tungt, selvfølgelig skulle han lige bringe det på banen, men jeg kunne godt huske det, det var ikke lige noget man sådan bare glemte, dengang hvor jeg kunne tømme mennesker for blod, men det er længe siden, vil helst bare glemme det, jeg nikkede. "Men det betyder ikke jeg er sådan mere vel." Sagde jeg surt til ham, "Rolig nu," Sagde han og holdte begge hænderne i vejret for at forsvare sig. "Men bare fordi du ikke er sådan mere, betyder det ikke jeg ikke vil ha noget." Sagde han, jeg så skræmt men samtidig vredt på ham "Du gør hende altså ikke noget," Sagde jeg hårdt, "Hun er bare et menneske, hvad har hun at miste, udover hendes sikkert fantastiske blod... ej helt ærligt, hvordan kunne du være i klasse med hende, uden at gøre noget?" Jeg kiggede på ham, "Alle er ikke ligesom dig JAMIE!" Det sidste sagde jeg hårdt, jeg var virkelig vred på ham lige nu, eller det havde jeg været de sidste 12 år, men hvad bilder han sig ind, og sige han ville dræbe Alexis, jeg har godt nok selv dræbt før, men nu må det stoppe, vil ikke tage et uskyldigt menneske liv mere. Han gik hen mod mig, men jeg hoppede ind i ham og holdte ham fast "Du gør hende IKKE noget," Snerrede jeg af ham, så jeg kunne mærke vreden boble indeni mig, jeg ville aldrig og jeg siger ALDRIG tilgive ham, hvis han gjorde Alexis ondt, ville simpelthen ikke kunne tilgive ham igen, og vi havde ikke været venner i 12 år, og det ville fortsætte hvis han ikke snart stoppede det der, jeg var så vred, så jeg blev nødt til at gå inden jeg fik gjort noget virkeligt dumt ved ham. Men inden jeg fik set mig om, havde min vrede taget over, jeg løb så hurtigt jeg nu kunne som vampyr hen til ham, og pandede ham en så han fløj bagover og ind i væggen, "Helt ærligt, hvad skulle det til for?" Spurgte han surt, "Bare hold dig fra hende okay." Sagde jeg mere stille end før, Jamie gik ind mod huset, men jeg gik mig en tur, og stoppede op ude foran et hus, det var ikke hvilket som helst hus, det var Alexis' hus, det var her hun boede. Jeg bankede på døren, og allerede ved første bank kunne jeg høre nogle skridt komme tættere og tættere på døren, og døren blev åbnet.

"Hej," Sagde jeg og fik et smil da jeg så det var Alexis der stod i døren, hun var kun iført en T-shirt og nogle natbukser "Hvad laver du her?" Spurgte hun og kiggede afventende på mig, "Jeg kom bare for at se hvordan det stod til," Smilede jeg, og hun gengældte smilet, "Fint." Svarede hun, og jeg nikkede, klokken var ved at være mange, men alligevel stod jeg ved Alexis' hus og snakkede med hende. Det var ret så irriterende at en vampyr absolut skulle inviteret ind af dem der ejede huset, men det var måske også meget godt, så man kunne lære hinanden at kende først, men efter en vampyr var blevet inviteret en gang, måtte de komme hvornår det skulle være, men for menneskerne burde det da ikke være særlig rart, bare at få gæster, klokken lort om natten. "Vil du med ind?" Spurgte hun, jeg kiggede lidt frem og tilbage, "Invitere du mig ind?" Spurgte jeg, og hun nikkede, så jeg egentlig kunne komme ind i huset, hvor jeg lukkede døren efter mig, og tog skoene af. "Hvad er det for en mærkelig ring på din finger?" Spurgte hun nysgerrigt og kiggede fra min hånd og op på mig, "Nå den, det er bare en familie ting, vi har." Svarede jeg og prøvede at virke overbevisende, og det så ud som om hun købte den, for hun nikkede. "Har du nogle søskende?" Spurgte hun, sikkert for at tale om noget andet, jeg sænkede mit hoved og lod en klump der havde sat sig på tværs i min hals glide ned i halsen, "Ikke en som jeg snakker så godt med lige nu, men har en bror," Svarede jeg, og hun smilede bare, "Hvad med dig?" Spurgte jeg, hun kiggede på mig, "Har en storebror og en lillesøster." Svarede hun med et smil, og jeg gengældte det,

Lige nu sad vi i sofaen og snakkede, "Er du alene hjemme?" Spurgte jeg, men hun rystede på hovedet, "Min søster er hjemme, hun er gået i seng," Svarede hun, "Så du er barnepige?" Spurgte jeg, og hun nikkede "Det kan man vel godt sige, passer hende ret tit, når mine forældre ikke er hjemme, da min mor.. er ret syg, og derfor ryger ind og ud af hospitalet." Svarede hun med et tungt suk, "Ej, det er jeg ked af," Sagde jeg og gav hendes hånd et let klem, hun nikkede bare, "Vi er efterhånden vandt til det, det har stået på i lang tid nu." Svarede hun, "Men..." Sagde hun så, men kunne ikke få mere ud før hun brød ud i gråd og tåre, "Men lægerne siger at hun nok ikke vil klare den," Sagde hun og kiggede egentlig på mig, men hendes øjne var blevet helt blanke. "Nå, det var godt at snakke med dig, må nok til og hjem af, vi ses." Sagde jeg og gik ud i gangen for at tage sko på, Alex gik med ud i gangen, jeg åbnede døren og gik ud, hun vinkede storsmilende til mig og jeg vinkede tilbage, før døren blev lukket og jeg hørte et klik, hvilket betød døren nu var låst. Jeg gik og jeg gik, da der ikke var så langt hjem hvor jeg boede, boede kun omkring 5 minutter væk fra Alex.

Jeg var egentlig udenfor hvor jeg boede, så jeg gik op til hoveddøren og døren var faktisk ikke låst, så jeg gik bare ind af den og lukkede den efter mig. Da jeg kom ind i stuen så jeg Jamie sad og læste i en bog, "Er du her endnu?" Spurgte jeg, og først da fik jeg hans opmærksomhed og han lagde bogen fra sig på bordet, "Ja, det er jeg da." Svarede han, "Godt. men jeg smutter altså i seng nu." Svarede jeg, "Okay, godnat." Sagde han, og jeg gik ind på mit soveværelse, hvor jeg tog tøjet af og lagde mig ned under den dejlige dyne jeg havde, det havde også været en lang dag i dag. Og skulle mødes med drengene i morgen, det var meningen jeg skulle ha været sammen med dem senere samme dag vi begyndte i skole, men jeg orkede det bare ikke, så jeg ville bare vente til i morgen, jeg var også ret træt, håbede jeg kom til at se Alexis igen i morgen i skolen, måske kunne vi komme til at snakke noget mere sammen, hvem ved. Den tanke havde jeg i hovedet længe, hvor jeg til sidst faldt i søvn.

 

 

 

Så kom første kapitel ud, ved godt det nok ikke er så godt, men håber stadig i vil læse den. :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...