I wish, I hope, I dream

At være ung og have kræft ved vi ikke meget om. Vi ved ikke hvordan personen har det, hvad man føler, vi ser dem kun udefra, vi ser en facade.
I denne fortælling har vi hovedpersonen "Liv". Liv er bange for at være sig selv, hun er bange for at lukke folk ind, fordi hun har kræft. I historien kommer vi ind på Liv's, liv. Læs om hvad hun ønsker, drømmer om og håber på.

1Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

5. Ventetid...

Bænken foran mit klasse værelse er tom, hvilket betyder at vi kom før far. På bordet står der kaffe, plastik krus og en seddel med række følgen af hvis tur det er til at komme ind til samtale. 

Fodtrin nærmer sig, de kommer tættere og tættere, i et hurtigt tempo. Jeg drejer hovedet, og far dukker op. "ÅH! Pu-ha! Jeg troede ikke jeg ville nå det!", siger far, mens han går over for at krammer mor, som går ham imøde med åbne arme. "Nej, der kan ikke gå lang tid nu", svare mor og gengælder krammet. Far kommer over og sætter sig ved siden af mig på bænken. Det knirker da han sætter sig. Ikke fordi han vejer meget, men fordi det er en gammel bænk. 

Tiden går langsom, det føles som en evighed af pinsel. Mor har- selvfølgelig - lavet en omgang kaffe, far sidder og nynner er sang, og jeg trummer lydløst med mine hænder i mit skød. Skolehjemsamtaler er ikke noget for mig. Jeg mener det er altid en gentagelse af hvad der skete sidstegang, de stiller de samme spørgsmål, de sender de samme blikke, og de lader som om de ved hvordan jeg har det. Som om jeg er en åben bog, som de har givet sig til at læse i, og studere til punkt og prikke. 

Døren går endelig op, og ud kommer Liam og hans far. Liam er en af de mest "rare" personer i klassen, og så er han utrolig klog. Han er en god ven, selvom det er sjældent at jeg snakker med ham. Liam og jeg, var engang gode venner, men venskabet gik ned af bakke, da jeg fik kræft. 

Liam og hans far siger farvel til vores - Liam's og min's - klasselære; Kim, og hilser så lige på mine forældre inden de går. 
Jeg rejser mig, tager fat om håndtager på min ilt-flaske, og går hen og hilser på Kim, som har sit store smørgede-falske smil på. Efter mig kommer min mor og så min far.

"Velkommen, og hverskod at tage plads", siger Kim, og lukker døren efter os. Han går rundet om bordet som vi lige har sat os ved, jeg i midten og far til min venstre side, og mor til højre. Han sætter sig på sin stol og bladre i sine papir, indtil han finder papiret hvor der står LIV på i hjørnet. Han vender sit ansigt mod mit og siger: "Nå, hvordan har du det Liv?" Og så er vi igang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...