I wish, I hope, I dream

At være ung og have kræft ved vi ikke meget om. Vi ved ikke hvordan personen har det, hvad man føler, vi ser dem kun udefra, vi ser en facade.
I denne fortælling har vi hovedpersonen "Liv". Liv er bange for at være sig selv, hun er bange for at lukke folk ind, fordi hun har kræft. I historien kommer vi ind på Liv's, liv. Læs om hvad hun ønsker, drømmer om og håber på.

1Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

3. Kaffe er ikke min kop te

"Godmorgen skat, jeg skulle ellers lige til op at vække dig. Drømme igen?", spørger mor, da jeg kommer ud i køkkenet. Jeg nikker, mor ved at når jeg er tidligt oppe, har der været en drøm - eller rettere sagt, et marit.

Mor nikker forstående, og siger: "kom og sæt dig, så finder jeg morgenmad". Jeg går over mod bordet, og trækker min iltflasker med mig. Jeg kalder den min følgesvend.

Mor begynder at rode i skabene, hun finder en tallerken, et glas, og varmer en bolle på brødristeren. Så sætter hun kaffe over. - Hun drikker meget kaffe, det kan godt være det smager godt, men det lugter altså forfærdeligt.

"Nå, er det noget du gerne vil snakke om?" Prøver mor sig frem, og hæver sine brune buskede øjenbryn, så hun får rynker i panden. Hun kender allerede svaret, men prøver alligevel. Jeg ryster på hovedet, og flytter mit syn fra hende, og over til kaffemaskinen. Mor nikker, og kigger ned mod jorden. Dryp, dryp, dryp. Den akavede stilhed bliver brudt af brødristeren. Thank God.

Mor skære bollen over, smører den og serverer den sammen med et glas mælk. "Tak", siger jeg, og smiler til mor. "Det var så lidt", svare mor, og går over mod skabene. Hun leder efter et krus til hendes kaffe. Det krus hun finder, er det krus som far fik mig til at tegne på, dagen inden det var morsdag. Jeg var 6 eller 7 år, og jeg tror tegningen skal forstille hende, bare med blond hår, og så en pink blandet med orange farvet kjole på. Hun tager kaffen og hælder den op.

Stolen lamer hen over gulvet, da hun trækker den ud. Hun sætter sig over for mig, tager en slurk af hendes mørke kaffe, og spørger så: "Har du ellers sovet godt"? Jeg nikker, og tager en bid af min bolle. Jeg kan mærke hendes trang til at spørge om noget, og jeg havde ret, hun skulle til at spørge om noget, men så ringer telefonen. Safed by the bell - tænker jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...