Lillebror

Et oneshot som deltog i Vind Koncertbiletter konkurrencen.

Tak til Maren Directioner og KarolineHoran, som har lavet de fine covers. Jeg vil skifte mellem de to, da jeg ikke kunne vælge.

18Likes
28Kommentarer
599Visninger

1. Lillebror.

 

Lillebror

De samme kedelige hvide vægge, de samme fjernsynsprogrammer og de samme tørre og bitre mennesker. Intet forandrer sig.  Det er det samme hver gang jeg besøger ham.  Der er ikke noget jeg hader mere, end at besøge min lillebror Harry, mens han ligger i en hospitalsseng, i et rum fyldt med biplyde, slanger og rør, lugten af medicin og sorg hængende i den kolde luft.  Kræft havde ramt ham.  Lungekræft.  For at være mere præcis.  Han har kæmpet hårdt imod kræften i snart et år nu.  Han har mistet sit efterhånden halvlange krøllede hår, på grund af kemoen.

”Gemma?” En lav og sløv stemme, lød fra sengen overfor den gamle og slidte stol, jeg sidder i.  Jeg lod mit hoved titte frem fra min ekstremt kedelige skolebog.

”Hva’ så Haz?” Jeg lagde bogen ned på det hvide gulv foran mig.

”Hvor længe har jeg sovet?” Kom det igen svagt fra ham.  Jeg skimmede hurtigt klokken på mit hvide armbåndsur.

”I godt og vel tre timer.  Den var præcis tre for et minut siden.  Hvordan har du det idag?” Jeg vidste allerede svaret.  Okay.  Bare ’okay’.

”Okay.  Hvornår kommer mor?” Han skiftede hurtigt emne.  Det gør han hver gang jeg spørger ind til hans helbred, men vi vidste alle bedre.  Han er langt fra okay.

”Om 5-” ”Så er jeg her.”  Jeg kunne ikke nå at færdiggøre min sætning, før mor kom listende ind af døren. Harry lod straks sin opmærksomhed falde på hende.  Hun satte sin taske ved døren og gik de få skridt der var, hen til hans seng.  Hun lagde hånden på hans kind og kyssede ham på hans bare hovedbund. Harry lagde blidt hans ligblege hånd, om hendes lille håndled.

”Hej mor.” Sagde Harry kærligt.  Et lille smil gled hen over mine læber.  Hun satte sig i stolen ved min venstre side og tog min kolde hånd, der hang fra stolens ryglæn.  Her sidder vi så.  Hele familien samlet. Mor, Harry og jeg.  Vi plejede aldrig at være så stille.  Vi har altid snakket meget i familien Styles.  Intet er det samme som før.  Jeg kiggede igen på Harry.

 ”Vil du ikke lægge dig hos mig?” Spurgte han.  Jeg behøvede ikke engang at svare ham, for han er udemærket klar over, at der ikke var noget jeg hellere ville.  Hurtigt rejste jeg mig fra stolen, som gav sig en smule, og klatrede ret så uelegant op til ham.

”Så elegant du er i dag hva’?” Jokede han og grinte hæst.

”Så uhumoristisk du er i dag hva’?” Svarede jeg kækt igen. Jeg kunne høre mor grine lavt fra stolen bag mig. Jeg smilede triumferende til ham.  Harry himlede med øjnende og et smil kom til syne på hans hvidlige og tørre læber.  Jeg puttede mig godt ind til ham.

”Jeg elsker jer.”  Erklærede han.   Han tog fat om min hånd.

”Jeg elsker også dig.” Lød det kærligt fra mor.  Man kunne tydeligt høre hendes smil.   Han kiggede afventende på mig.

”Jeg elsker også dig Harry.  Rigtig højt.”   Svarede jeg ham, på randen til tåre.  Hans åndedræt blev langsommere og langsommere.  Koldere og koldere.  Bippene på skærmen, fik langsomt mere mellemrum. Det var tid.  Mor tog hans anden hånd og lod en tåre glide ned over hendes kind.

”Vi ses lillebror.”  Hviskede jeg og kiggede ind i hans smaragdgrønne øjne.  Freden gled over ham og hans sidste åndedræt blev ført ud i lokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...