Hun er min hvad?!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Flyet landede omsider i Korea. Jeg kiggede ud af det lille vindue, der var ved siden af mig, og så varmen få det til at se vådt ud. Jeg kiggede på min mobil, som jeg endelig måtte tænde. Tid: 14:32-24-08-2013. Jeg havde det vildt klamt, at have siddet i næsten 13 timer i et fly, med et minimum af ordentlig ilt. Og ikke plads nok til at bevæge en muskel, uden at få dræberblikket af en eller anden. Ikke nok med det, så skulle man også sidde og savles på af ens sidemand, som sov helt trygt og dejligt.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dette er min første danske Fanfic. Jeg har lavet andre Fanfics, men de var så på engelsk.. Så ja jeg håber i kan lide den :)))

3Likes
0Kommentarer
365Visninger
AA

1. Velkommen til Korea

Flyet landede omsider i Korea. Jeg kiggede ud af det lille vindue, der var ved siden af mig, og så varmen få det til at se vådt ud. Jeg kiggede på min mobil, som jeg endelig måtte tænde. Tid: 14:32-24-08-2013. Jeg havde det vildt klamt, at have siddet i næsten 13 timer i et fly, med et minimum af ordentlig ilt. Og ikke plads nok til at bevæge en muskel, uden at få dræberblikket af en eller anden. Ikke nok med det, så skulle man også sidde og savles på af ens sidemand, som sov helt trygt og dejligt. 

 

Jeg tog min håndbagage ned, og ventede så på at komme ud fra det flyvende stykke metal. Folk stod og masede for at komme ud, af den lille dør som der nu var, og jeg selv var dog ikke meget bedre. Jeg forventede en dejlig, lidt lun brise, men blev mødt af en tung, fugtig og alt for varm brise. Solen hjalp heller ikke, den lyste direkte ned på mit sort, brune hår, og fik det til at føles som det brændte. 

 

Jeg gik hen for at hente min kuffert, glad for at der var billeder på skiltene. Selvom min mor var halv koreansk, så brugte vi det aldrig til dagligt. Jeg stod og kiggede på kufferterne der stille trillede forbi, indtil min dukkede op. Jeg trak mig og min kuffert, hen til døren under exit skiltet. På den anden side af døren stod der en stor flok af mennesker, de havde enten flag eller skilte, med tilfældige navne på, i hænderne. 

 

Jeg begyndte så at lede efter et skilt med mit navn på, da fandt jeg en mand og en kvinde der holdte et skilt, hvor der stod, Lucy Taehyun Rands. Jeg formoder at manden var min mors storebror, Nichkhun, og kvinde var hans kone, Nicole. Jeg er faktisk her i Korea, fordi min mor syntes at jeg kunne bruge lidt disciplin, og havde brug for at blive lidt mere moden. Så derfor valgte hun at sende mig hen til hendes storebror, som så openbart havde lyst til at bosætte sig i Korea. Jeg gik hen mod min onkel(formoder jeg), som stod og kiggede lidt til højre og venstre. 

 

“Øh… æh.. Goddag..” Sagde jeg på ret så dårligt koreansk, og bukkede så derefter lidt akavet.  

 

“Ah! Hej! Lucy, ikke sandt? Hvor dejligt at møde dig!” Udbrød manden, på thailandsk, som jeg forstår langt bedre, da min mor gider at bruge det i daglig tale. Udbrød da han så endelig fik øje på mig. Jeg nikkede, smillede og bukkede en gang til, for selvom jeg ikke var den mest vel etikerede pige på planeten, så havde jeg dog lidt manerer. De startede med at introducere dem selv, og jeg havde ganske ret, Nichkhun og Nicole. Nicole var en amerikansk dame, og var egenlig ret smuk til trods af hendes alder. Ikke at jeg kender deres præcise alder, men jeg går stærkt ud fra, at hun er på alder med min mor, da de har en datter på 15 år lige som mig, og en søn der er tre år ældre. 

Efter at have fået på plads hvem hinanden var, skulle jeg følge med dem til deres sorte BMW. Nichkhun eller onkel Nichkhun, som han ville have at jeg skulle kalde ham, tog min kuffert og smed den ind i bagagerummet, hvor den så kunne ligge så fint. Jeg satte mig ind i den sorte BMW, og spændte sikkerhedscellen. Jeg gik ikke så meget op i biler, men det var nu en ret fed bil, læder betrukket sæder, og ingen form for krummer, jord eller noget i den stil på gulvet. 

 

Da bilen begyndte at bevæge sig, støtdede jeg mit hovede med på hånd, og gav mig til at glo ud af vinduet. Da jeg ikke lige havde overskud nok til at føre en samtale med nogle. Mens jeg kiggede ud af vinduet, lagde jeg mærke til, at alle bilerne vi kørte forbi havde koreanske nummerplader på, og ikke de britiske som de var der hjemme. Selvfølgelig. Jeg går udfra, at jeg faldt lige så stille hen efter lidt tid, da jeg ikke kan huske hvordan resten af turen gik. 

 

Jeg vågnede da bilen stoppede, og onkel Nichkhun havde allerede taget min kuffert fra bagage rummet. De boede i et parcelhuskvarter, et meget pænt et af slagsen. Ikke at det overraskede mig, for der er hvis ikke mange der har råd til at kører rundt i sådan en bil. Nichkhun og Nicole stod ved døren til huset, så jeg valgte at følge efter. 

 

Deres hus var endnu mere imponerende indvendig end udenpå, det var faktisk ret utroligt. Jeg gik dog heller ikke op i arkitektur, men det behøvede man heller ikke for at komme frem til den konklusion. 

 

“Du kan bare tage din sko af her søde.” Nicole smilede, og gik ind i noget der lignede stuen eller køknet, ihvertfald her fra entreen. Jeg nikkede og fulgte efter hende. 

 

“Du kan bare sætte dig her. Er du tørstig?” Spurgte Nicole på engelsk. Jeg satte mig ved køkkenbordet, men inden jeg nåede at svarer damen, havde hun allerede hentet noget vand til mig. Nicole tog også noget vand til sig selv, og satte sig på stolen overfor. Jeg var glad for at hun kunne tale engelsk, for ellers ville ting nok ikke gå så godt. 

 

“Kris er ude med nogle af sine venner, så det er kun Amber der er hjemme lige i øjeblikket.” Nicole tog en tår af sit vand, og gik hen mod trappen.  

 

“HEY AMBER! KOM HER NED OG SIG GODDAG!!” Råbte Nicole. Der blev råbt igen, men jeg forstod det ikke rigtigt for det var på koreansk. Nicole kom tilbage igen, og satte sig ned for at tage en tår til af sit vand. Efter et lille øjeblik lød der nogle fodtrin ude fra entreen. Der kommer så en blonde håret, eller det var farvet blonde, dreng ind i køknet. Han bar et par sorte stramme jeans og en hvid T-shirt. Selvom han ikke var særlig høj, var han dog ret lækker. 

 

Der stoppede mine tanker, for Nicole havde jo lige fortalt, at det kun var deres datter der var hjemme. Jeg er ikke sikker på hvordan mit ansigtsudtryk var, men det var nok ikke det mest intelegente udtryk der findes på denne jord. Nicole rejste sig endnu en gang fra stolen, og gik hen imod… imod.. Whatever. Hun lagde sin hånd på skulderen, af personen der lige var kommet ind i køknet og smilede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...