We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
39874Visninger
AA

11. Kapitel 9 - Hvorfor ikke?

Marine's synsvinkel

"Mary, du har besøg", råbte en bekendt stemme, der tilhørte Scooter. "Kommer om lidt", svarede jeg tilbage. Jeg havde lige været i bad, det havde også taget omkring 2 timer. Jeg måtte flovt indrømme, at jeg igen faldt i søvn. Det badekar var også så fandens dejlig. Jeg trippede ned af trapperne og stødte ind i en person. "Hov, det må du undskylde", sagde jeg hurtigt og rejste mig op. Jeg var formået at falde, mens personen stod op. "Du skal slet ikke undskylde", kom det grinende fra Justin. "Justin, hvad laver du her?", kom det undrende fra mig, men på en glad måde. "Jeg kom for, at besøge dig", svarede han frisk og gnubbede sine hænder sammen. "Mig?", spurgte jeg forvirret og pegede på mig selv. Han nikkede kort, "jeg tænkte på, om du ikke ville med i biografen? Jeg har hørt om den her vild gode fi..", mere nåede han ikke at sige, før jeg svarede, "Justin, stop nu. Selvfølgelig vil jeg det", fastslog jeg smilende. Han sukkede lettet og hev min jakke af stumtjeneren. "Efter dig", sagde han og åbnede døren. "Altså, går vi nu?", spurgte jeg en del forvirrende. "Ja, filmen går om 35 minutter", påstod han. "Jeg har ikke noget make up i krydderen", sagde jeg og tog mine hænder til ansigtet. "Hey, du behøver ikke alt det make up, du er smuk som du er", fastslog han sødt og smilede flirtende til mig. "Tak Justin, du ved lige hvad du skal sige", pointerede jeg og grinede. Jeg gik ud af døren og satte mig ind i Justin's bil. "Så hvilken film siger du, at vi skal se?", jeg sendte ham et fortumlet blik. "Altså, den går ikke i biografen, men kan du huske den første film vi så sammen?", spurgte han usikkert og strammede grebet på læder rettet. Jeg nikkede uskyldigt, "Titanic, hvis jeg husker rigtigt", mumlede jeg. Et smil bredte sig på hans læber, "lige præcis, så jeg har lejet hele biografen, så vi kan se den sammen igen", konstaterede han tilfreds. Jeg kiggede chokeret på ham, "Hele biografen, men...er det virkelig nødvendigt?", kom det pludselig fra mig. "Det ved jeg ikke, jeg synes bare at du fortjener det", svarede han ærligt og bed sig i læben. Jeg vidste at det var et træk han gjorde, når han var meget nervøs. Gjorde jeg ham nervøs? "Det er fint nok Justin, men næste gang så bare gør det normalt. Jeg er træt af alt det her kendis crap, alt der bliver sagt i sladder bladene er bullshit. Jeg hader de freaking paparazzier", udbrød jeg irriteret. "Okay", sukkede han trist. "Sket er sket, lad os nu bare nyde det her okay", sagde jeg opmuntrende. Han kiggede koldt ud på vejen og sukkede endnu engang. "Justin", grinede jeg, men det virkede ikke helt. "Bieber?", sagde jeg, men det virkede slet ikke. "Abenosse?, Chinchilla lort? Ko bæ? Heste vagina?", kom det grinende fra mig. Jeg bemærkede, at jeg nu ikke var den eneste der grinede. "Du er så mærkelig, men alligevel formår du altid at få mig til, at smile", indrømmede han ærligt og rystede lidt på hovedet. "Jeg blev bare født awesome", pointerede jeg og plantede et smil på læben. "Ja, det kan man sgu godt se", han grinede endnu engang og parkerede bilen. Vi var foran en vild stor bygning, hvor der stod Cinemax ude foran. Der var ingen biler, måske fordi idioten, som jeg holdt utrolig meget af, havde lejet den for os. "Kommer du din tard?", spurgte han og sendte mig et afventende blik. "Slap nu af din mongol", svarede jeg grinende tilbage og gik mod døren. Vi kom ind i sal nummer 3, den var virkelig stor. Han tog fat om mit håndled og førte mig over til sæde 6, det var lige præcis i midten. "Vent her, jeg kommer om lidt", sagde han stresset og løb ud. Hvad skulle han dog? Efter 3 minutter, kom han gående tilbage med slik, popcorn og en stor sodavand. "Let the movie begin", råbte han glad, hvor filmen efterfølgende startede. "Giv mig de popcorn", udbrød jeg bestemt og kiggede målrettet på popcornene. "Næh, hvis du vil have nogle, skal du give mig et kys på kinden", fastslog han stædigt. "Justin stop nu, Austin bryder sig ikke om sådan noget", pointerede jeg sukkende. "Det gør da ikke noget på kinden", "fint", svarede jeg og kyssede ham hurtigt på kinden. "Giv mig den så", sagde jeg på en flabet, men sjov måde. Han rakte mig popcornene og lænede sig tilbage i sædet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...