We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
36519Visninger
AA

8. Kapitel 7 - Fucking paparazzier

Justin's synsvinkel

Jeg vågnede af nogle små skub. "Justin, vågn op", sagde en blid og sød stemme. Jeg åbnede øjnene langsomt og mødte Marine. "Hva så?", spurgte jeg med en hæs stemme. Jeg var vidst nok faldet i søvn, "de åbner dørene nu", sagde Mary og smilede ned til mig. Jeg satte mig op og gned mig i øjnene. "Hvor lang tid har jeg sovet?", kom det undrende fra mig. "hmm...", sagde hun, i takt med at hun lagde sit hoved på skrå, "omkring 1 time, tror jeg", påstod hun og rejste sig op. Jeg nikkede og rejste mig også op. "Kan i høre mig?", spurgte en stemme bag døren. "Ja", svarede vi begge to i kor. "Kan i prøve at adskille dørene på 3?", "selvfølgelig", sagde jeg hurtigt og stillede mig over mod højre. Mary stillede sig i modsatte side, så vi kunne hive i hver sin side. "1...2...3", sagde stemmen bag dørene. Vi hev begge to og før vi vidste det, kom der lys ind i elevatoren. Endelig!!! Jeg var en fri mand igen. Jeg smilede og hoppede ud af elevatoren. "Luft luft luft", udbrød jeg glad og strakte armene i vejret. Jeg kunne høre en grinende stemme, det var Mary. "Du er skør", smilede hun. "Det er bedre, end at være normal", fastslog jeg og blinkede til hende. Hun nikkede hurtigt, "du har fat i noget Bieber". "MARY", hørte jeg en råbe. Jeg drejede mit hoved og så Austin komme løbende mod os. "Er du okay?", spurgte han og lagde sine hænder om hendes hoved. Hun nikkede hurtigt, "jeps", svarede hun stille. "Hvad med dig Bieber? Overlevede du?", kom det kækt fra ham. Jeg sendte ham et irriteret blik, selvfølgelig var jeg ikke okay. Jeg havde freaking klaustrofobi, men pga. hans dejlige kæreste, så overlevede jeg sgu ærligtalt. "Ja, det går jeg ud fra", sukkede jeg. "I må være meget sultne, lad os gå ud og spise", foreslog han og lagde armen om Mary. Jeg lagde hurtig mine hænder ned i lommerne og rystede kort på hoved. "Det er okay, jeg tror bare at jeg smutter hjem", svarede jeg afvisene. "Justin, kom nu", bad Mary og sendte mig sit smukke smil. "Jeg ved ikke rig..", "du ved jeg ikke tager imod et nej", pointerede hun og grinede. "Tjaa..så lad gå da", sagde jeg med en falsk tone, der lød glad. "Super, Justin kører du bare efter os?", spurgte Austin glad, "Jep", svarede jeg og gik efter dem. 

Jeg parkede min bil og sukkede tungt. Jeg magtede ærligtalt ikke det her, jeg ville bare hjem til mit store hus. Jeg orkede faktisk ikke engang, at snakke med Ashley. Hun var sikkert også ligeglad, hun fulgte slet ikke med i mit liv. Med mindre det handlede om andre piger. Der kom hele tiden sladder om, at jeg var sammen med Selena og Chantel, men det var sgu kun rygter. Jeg snakkede af og til med dem, men utroskab havde jeg nu ikke lavet. Mit opmærksomhed røg på de irriterende blinkende lys, der strømmede gennem min rude. Fuck...Paparazzier, lige hvad jeg manglede. Mærk sarkasmen. Jeg steg ud af min bil og låste den. "Hvad skete der i elevatoren?", "er du og Marine Braun sammen igen?", "Var og er du Ashley Moore utro?", kom det råbende fra alle parazzierne. Jeg rystede kort på hovedet og satte kurs mod restaurantens indgang. Jeg så Austin og Mary sidde ved det runde bord, der var placeret ude til venstre. Jeg gik mod dem og satte mig overfor Mary og ved siden af Austin. "Hvorfor tog det så lang tid?", spurgte Austin undrende. "Paparazzier du ved", sukkede jeg irriteret. "Selvfølgelig", grinede han. Hvorfor fanden grinede han? De var jo sendt fra selve djævlen. Jeg hadede, at de rodede i mit privat liv. "Austin, det er ikke sjovt", kom det surt fra Mary. Jeg kiggede hurtigt på hende og smilede. "Nej undskyld", undskyldte Austin uskyldigt. "Thank you", mimede jeg med munden. "You welcome", mimede hun tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...