We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38031Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Bare du og jeg

Marine's synsvinkel

"Kan du huske dengang, hvor du skulle lære mig at stå på skateboard?", spurgte jeg undrende. "Hmm...Hvem husker ikke det?, selvfølgelig", kom det grinede fra Justin. "Gud, hvor savner jeg den tid", fastslog jeg og trak vejret dybt. "Også mig", sukkede han og tog hænderne ned i lommen. "Men er du sulten?", spurgte han lige pludselig. Jeg sendte ham et forvirret blik, "lidt, hvorfor?", svarede jeg. "Du kan få min banan", sagde han og blinkede med øjnene. "Sjovt Justin", sagde jeg sarkastisk. "Nej helt seriøst", sagde han alvorligt og tog en banan op, hvorfor fanden havde han en freaking banan i bukserne? Jeg begyndte, at grine, "og den ligger i din lomme fordi at...", "jeg nåede ikke, at spise morgenmad", konkluderede han og trak på skuldrene. "Tjaa..Orangutangen skal jo ha' sin banan, ikke?", grinede jeg og hev den ud af hans hænder. Han rystede hurtigt på hovedet og trak i smilebåndet, "du er da, den mærkeligste skabning på jorden", konstaterede han. "Men du elsker mig alligevel", pointerede jeg og skraldede bananen. "Du siger noget", kom det fra ham, mens han lagde sig ned. "Hvad er der så sket i dit liv?", spurgte jeg nysgerrig. "Ikke noget, eller jo...Jeg er sammen med Ashley nu", svarede han sukkende. "Det er da godt, altså i elsker jo hinanden, ikke?", spurgte jeg, for at være sikker. Han nikkede stille, "Tjaa.. Hun er så sød, men nogengange for meget", "hvad mener du?", kom det undrende fra mig. "Hun vil hele tiden ud og ses i offentligheden, det er jo lige før, hun bruger mig", sagde han surt. "Det tror jeg ikke Justin, du misforstår det nok bare", foreslog jeg usikkert. "Nej Mary, hun vil hele tiden ud og spise, hun vil aldrig noget bare hende og mig", udbrød han ked af det. "Justin, hun er ikke mig! Du skal jo gøre det hun vil, og glemme det vi plejede at lave", svarede jeg alvorligt. "Jamen det er bare...det er bare sådan jeg kan lide det", tøvede han og sukkede endnu engang. "Austin er også anderledes, men man må jo gå på kompromis", fastslog jeg træt. "Tror du ikke, at jeg har prøvet det? Kvinden vil jo hele tiden ud og spise, mens jeg vil være hjemme, og lave hygge og romatiske ting", svarede han vredt. "Så sig det til hende, hun kan ikke læse dine tanker vel?", bemærkede jeg ærligt. Han nikkede forstående, "jeg skal nok forsøge", lovede han. "Det er dit forhold Justin, jeg hjælper dig kun", kom det kritisk fra mig. "Jamen tak da", sagde han sarkastisk. Jeg sukkede højt, "hør, jeg vil kun det bedste for dig, sæt dog lidt pris på det", udbrød jeg irriteret. "Ja, det ved jeg godt. Undskyld", undskyldte han og kløede sig i håret. "Det er okay, du gør mig ærligtalt bare lidt vred lige nu", fastslog jeg med en stram tone. "Lad os skifte emne", foreslog han usikkert. Jeg nikkede svagt, "hvad vil du snakke om?", spurgte jeg roligt. "Jeg hørte, at du kom på forsiden af Vogue", sagde han. Jeg trak på smilebåndet, "Det er så sandt, som i dit navn er Justin Bieber", fastslog jeg. "Hvad fanden er det for nogle ordsprog, du bruger?", grinede han forvirret. "Hvad? Det er bare mine egne", grinede jeg og trak på skuldrene. "Når, men tillykke", ønskede han og satte sig op igen. "Tak, det betyder meget for mig. Jeg har kæmpet for det", sagde jeg glad. "Du har også gjort det godt", pointerede han og blinkede til mig. "Tak, igen", svarede jeg sødt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...