We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
36561Visninger
AA

5. Kapitel 4 - udgivelsen

Justin's synsvinkel

"Det er Justin", mumlede jeg træt og kiggede på klokken. Den var 09:28. "Hvor bliver du af? Vi skal i radioen, om en halv time", sagde en velkendt stemme, der tilhørte Austin. "Shit, jeg skynder mig", svarede jeg stresset og hoppede bogstavligtalt op af sengen. "Jaja, skynd dig okay", kom det en smule skuffet fra ham, hvor han derefter lagde på. Jeg sukkede og spænede ind i mit walk-in-clothes. Jeg fandt hurtigt en sort hættetrøje frem, samt af et par baggy bukser i hvide. Jeg havde igen heller ikke haft tid til mit hår, så det endte med at jeg smed en cap over håret. Jeg fik taget en banan ned i lommen, inden jeg drog ud af huset. Heldigvis lå radio stationen 20 minutter væk, så hvis farten blev sat lidt op, skulle jeg nok komme til tiden. Jeg startede motoren og kørte hurtigt ud af indkørslen. Fuck, jeg havde fuldstændig glemt, at børste tænder. ADD! Jeg rakte min hånd ned i siden på døren og fandt en tyggegummi pakke, det var den eneste løsning lige nu. Jeg kastede et par stykker ind i munden og måtte vel håbe, at det hjalp på den ånde, jeg nu havde. 

"Endelig", udbrød Austin, da han så mig komme ind i rummet. Jeg trak ham ind i et mande kram, "rolig nu Austin, jeg er der altid til tiden", forsikrede jeg ham om og blinkede. Han smilede og rystede lidt på hovedet af mig. Mit blik stivnede, da jeg fik øje på Marine. Hvad i alt verden lavede hun her? Når ja, hun var sammen med Austin. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg hilse på hende, kramme hende? Hvad skulle jeg? Jeg var helt forvirret, men mine tanker blev afbrudt, da jeg så et par velkendte øjne gik mod mig. "Justin", sagde hun falsk. "Mary", svarede jeg igen og så hende direkte ind i øjnene. "Øhm...Så hvordan går det?", spurgte jeg for, at afbryde den akavede stemning. "Godt, super godt", sagde hun vredt og kløede sig i nakken. "Det er jeg glad for at høre", grinede jeg falsk. Jeg havde ærligtalt bar lyst til, at omfavne hende. Jeg savnede hendes søde latter, at være i hendes fantastiske selskab, bare alt i alt, hende. "Forstyrre jeg?", kom det undrende fra Austin, mens han tog en tår af sin vand. "Slet ikke", smilede Marine og lænede sig op af ham. Han var hurtig til, at svinge sin arm omkring hende. Jeg kunne simpelhen ikke tåle, at se på det klammeri. De passede ikke engang sammen, jeg mener. Han var bare ikke ligesom hende. "I skal på om 3 minutter", advarede en mand os om. Både Austin og jeg nikkede i takt, "vi kommer nu", svarede Austin. "Held og lykke skat", sagde Marine og gav ham et intens kys. "Tak smukke", smilede han og krammede hende hurtigt. "Hvad med mig", sagde jeg drilsk og sendte hende et usikker smil. Hun begyndte at grine, jeg kunne godt se at det ikke var falsk. Efter alt den tid, vi ikke var sammen. Formåede jeg stadig, at give hende et smil på læben. "Held og lykke til dig", sagde hun og prøvede, at holde sit grin inde. Jeg vidste da godt, at min charmerende side, stadig fangede hende. 

Marine's synsvinkel

Jeg satte mig afslappet ned i sofaen, der var placeret bag drengene. Altså Austin og Justin sad og snakkede med Ryan Secrets foran mig. Jeg sad og spiste nødder fra en skål, der lå på bordet. Så fik jeg vel også hjulpet dem, med at gøre skålen ren? Kunne man ikke se sådan på det? "Hvordan var det, at arbejde sammen?", kom det fra Ryan. "Justin her", begyndte Austin og lagde sin ene arm på Justin's skulder, "han er så dygtig, han er ikke kun min partner, men også en rigtig god ven". Justin kiggede på Austin og smilede, "Tak Bro, men jeg nød skam også at arbejde sammen med dig", svarede Justin igen. Ryan sad og nikkede lidt på hovedet, "så mennesker derude, jeg håber i nyder sangen, ligeså meget jeg kommer til. Tag godt imod SUMMER TIME af Austin Mahone & Justin Bieber", udbrød Ryan og slukkede mikrofonerne. Sangen skulle jo på, så nu kunne vi alle snakke i 3-4 minutter. "I klarer det da godt indtil videre", sagde jeg, mens jeg stillede mig ved siden af Ryan og så på Austin og Justin. "Tak Mary", sagde Justin og sendte mig et flirtende blik, hvis jeg ikke tog fejl. Det fik mig også til at tænke tilbage, der hvor han fik mig til at grine. Godt nok hadede jeg ham som fanden selv, men han havde stadig en stor plads i mit hjerte. Der var bare et eller andet specielt over ham. Måske skulle jeg bare lægge vores fortid på hylden og starte helt forfra? "Så lidt Bieber", svarede jeg. "Må jeg have lov til, at spørge om noget?", spurgte Ryan usikkert og kneb sine øjne sammen. "Ja selvfølgelig", svarede Justin og sendte ham et rolig blik. "Er der egentlig fint nok at være sammen med din ex-kæreste og kæreste, på samme tid?", Ryan vendte sine øjne op på mig. HVAD? Jeg sank en stor spytklat og smilede blot. Hvad i helvede skulle jeg svare? "Altså, øhm..", begyndte jeg og hvilede mit blik på Justin. Jeg kunne se, at han også kiggede på mig. "Justin og jeg har en historie ja, men jeg tror at den har fået sin ende", kom det fra mig. Jeg kunne hurtigt se, at Justin's smil ændrede sig. Han så vred ud, ikke kun pga. den måde han stirrede lige ud på, men hans blik og nærvær føltes så koldt. "Helt enig", sagde han iskoldt og sukkede. "Jeg skulle bare lige være sikker", pointerede Ryan og løsnede sit slips en smule. "Vi er på igen om 3, 2, 1", udbrød han lige pludselig. Jeg satte mig ned på sofaen igen. Resten af interviewet var ret godt, på nær Justin's kolde svar. Han virkede bare så anderledes? Hvad var der gal med ham? Var det fordi, jeg kom med den kommentar?   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...