We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
40012Visninger
AA

38. Kapitel 35 - Sidsts skridt

Justin's synsvinkel

Jeg hørte nogle skridt ved døren, hvilket hurtigt fik mig til at sætte billederne ned på bordet igen. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om. Min smukkeste kæreste kom gående med 2 glas vand i hånden. Jeg kunne se på hende, at hun var såret. Hendes øjne var triste og hendes smil var på en måde lidt falsk. "Er der noget galt Jus?", spurgte hun og lagde glassene forsigtigt på bordet. Jeg trak hende hurtigt indtil mig og lagde mine hænder på hendes dejlige hofter. Jeg så hende dybt i øjnene og jeg havde simpelhen brug for, at mærke hendes store læber på mine. Smage hendes tunge og bare røre hendes bløde hud igen. "Just...", mere nåede hun ikke at sige, før jeg havde presset vores læber sammen. Hun kyssede ivrigt med og lagde armene omkring min hals. Jeg klemte forsigtigt i hendes balle, hvilket betød at hun skulle hoppe op. Hun forstod heldigvis min besked og hoppede op, hvor hun efterfølgende snoede sine ben om mine hofter. Okay, måske skulle jeg ikke have gjort det. Min fod gjorde fucking ondt, nu havde jeg også brækket den og tre ribben. Jeg måtte bare holde smerten inde, den gjorde sgu ikke mere ondt, end da jeg så Mary's sårede ansigt. Jeg lagde hende ned i sengen, hvor jeg derefter satte mig på hendes mave. "Mary, jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det", begyndte jeg nervøst, mens jeg lagde min hånd ned på hendes søde kind. "Hvordan fanden kunne jeg glemme dig? Du er forhelved mit et og alt. Du er så freaking fantastisk og ikke mere end det, så er du min utrolig dejlige kæreste", sagde jeg og smilede kærligt til hende. "Justin...Jeg forstår ikke helt, hvad der foregår", indrømmede hun ærligt og sendte mig et forvirret blik. "Baby, kan du huske dengang vi var i bade land?", spurgte jeg nysgerrig. Hun nikkede hurtigt, men sendte mig igen et uforstående blik. "Den dag var så sjov. Jeg kan huske, at du næsten druknede Chaz", grinede jeg og smilede stort. "Det havde han også fortjent, jeg mener. Han skubbede min hånd, så min vildt lækre is røg ud af hånden", svarede hun bestemt, mens hun fniste. "Ja, men du dræbte ham næsten", fastslog jeg og smilede lumsk. "Sådan er jeg bare", grinede hun, men pludselig ændrede hendes udtryk sig. Hendes øjne blev store og hun tog hænderne op til hendes ansigt. "Nej nej nej...Sig ikke, at det her er en drøm", udbrød hun chokeret. "Hvad baby", kom det undrende fra mig. "Du kan...Du kan huske", stammede hun usikkert. Jeg nikkede hurtigt, "jeg så på billederne, altså ovre på bordet. Alle minderne kom tilbage, jeg fatter det heller ikke", forklarede jeg og lagde mig ned, mellem hendes ben. "Slå mig", bad hun og sukkede tungt, mens hun lukkede øjnene. "Slå?, men hvorfor?", selvfølgelig ville jeg ikke slå hende. Jo forsjovt. "Jeg drømmer og jeg burde nyde det her, men hvorfor når det alligevel ikke passer?", pointerede hun, mens en tårer banede ned af hendes fredfyldte kind. "Babe, jeg er rigtig. Jeg har fået min hukommelse tilbage, om du så tror på det eller ej. Det her er ikke nogen drøm. Jeg elsker dig og jeg ved at det her har været ekstremt hårdt for dig. Du skulle bare vide, hvor inderligt vred jeg har været på mig selv. Jeg følte mig som ingenting. Jeg følte det var som om, jeg havde været væk i halvdelen af mit liv. Jeg er ellers ligeglad hvad jeg er gået glip af, men sgu ikke det med dig. Jeg vil sige undskyld i hele mit liv for, at ikke kunne huske sådan en fantastisk person som dig. Jeg er dig så evig taknemlig for, at du ikke gav op. Jeg elsker dig Marine Braun". Hun stirrede på mig i et stykke tid, mens tårerende væltede ud af hendes øjne. "Kan du virkelig..Kan du virkelig huske? Jeg..Jeg elsker også dig Justin", hulkede hun og trak mig ind i et stort kærlig kram. "Du må aldrig gøre sådan noget her imod mig igen. Jeg kan ikke holde til det", snøftede hun lettet. Jeg sagde intet, men nussede hende blot på ryggen. 

1 måned senere

Jeg stod og kiggede mig selv i spejlet, jeg så da godt ud. Jeg mener, spørgsmålet var jo, hvornår så jeg ikke godt ud? Jeg gik ud og vaskede hænder, eftersom det voks var ubehageligt, at have på fingrene. "Skat?", hørte jeg Mary råbe. "På toilettet", råbte jeg hurtigt tilbage. "Skynd dig, de andre er kommet", fastslog hun, hvor jeg efterfølgende hørte hende gå igen. Idag skulle vi holde en form for, 'velkommen tilbage' fest for mig. Det var Chaz' og Ryans' ide, det var sgu sødt af dem. Så nu havde vi inviteret ca. 20 stykker. Jeg rettede på min skjorte og besluttede mig så for, at gå nedeunder. Jeg brugte stadig krykker, men det var lige før, at jeg kunne gå uden. Men Mary blev sur hver eneste gang, så derfor skulle jeg hele tiden bruge dem. Hun gjorde det vel også for mit eget bedste. Ikke mindst det, så havde mine søde beliebers, skrevet en masse dejlige beskeder og tweets. De havde nærmest navngivet Mary til, at være en helt. Da det var hende, der hjalp mig på sporet igen. Det var så fantastisk, at næsten alle elskede Mary. Det var bare suverænt, at næsten alt var perfekt. Jeg nåede det sidste trin på trappen og var på vej ind i stuen. Da jeg kom derind, var der ingen. Hvor fuck var de? Lyset blev tændt og alle kom hoppende op, hvilket fik mig til, at skrige. "SURPRISE BIEBER", råbte de i kor, mens Chaz og Alfredo var i fuld gang med, at grine. "Du..du skreg som...en...lille pige", udbrød Fredo grinende. "Til mit forsvar så..skræmte i mig", svarede jeg flabet og håbede at min undskyldning gik. Chaz rystede hurtigt på hovedet, "bare stop Justin, sådan har du sgu altid skreget", fastslog han og klappede mig på skulderen. "Ha ha", sagde jeg sarkastisk og gav ham en lammer. Han spillede fornærmet forsjovt og tog sig på skulderen. Jeg rystede på hovedet og grinede. "Tusind tak for, at i alle er kommet. Jeg er super glad og beæret over, at i alle er her for at fejre min tilbage kommende hukommelse. Også stor tak til Chaz og Ryan for, at komme på denne fantastiske ide om festen. Jeg elsker jer bro's. Men den største tak skal gå til dig Mary", sagde jeg og pegede på hende. "Uden dig, ville jeg og de andre ikke være lige her. Jeg elsker dig og derfor, vil jeg gerne spørge dig om noget",  jeg smilede tilfreds og bevægede min pege finger, sådan at hun skulle kommen hen til mig. Hun stillede sin drink på bordet og fik fornemt hen til mig. Jeg gik ned på knæ, med det ene ben. Hun lagde sin hånd på munden, mens alle andre gispede. Jeg fandt æsken frem i lommen, den æske som enhver mand, ville give til sin elskede kæreste. Jeg åbnede æsken forsigtigt, hvor den smukkeste ring kom frem. Jeg havde sgu også været over det hele for, at finde den perfekte ring. Den var sølv, med en stor diamant. Inde på selve ringen, stod der Marine Bieber. Hun kiggede chokeret på mig, men efter lidt tid kom der et stort smil frem på hendes læber. "Vil du give mig den ære, at gifte dig med mig?". Hun nikkede og jeg kunne se tårerne i øjenkrogen, "ja..ja selvfølgelig Jus", udbrød hun og lagde sin hånd frem. Jeg placerede ringen yndigt på hendes tynde ringe finger. "Jeg..Jeg skal også fortælle dig noget", kom det pludselig fra hende. Jeg nikkede og rejste mig op. Hun kiggede ud på alle gæsterne og så på mig. "Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle fortælle dig det, men jeg havde det rigtig skidt på hospitalet", startede hun med at sige. Var hun syg? Jeg sendte hende et bekymret blik. "Jeg fandt så ud af i sidste uge, at jeg var gravid". "Hvad er du?", udbrød jeg chokeret. "Ja Jus, du skal være far", smilede hun. Jeg kunne ikke beskrive min lykke. Endelig kunne jeg stifte min egen familie, endelig. Jeg smilede stort og trak min forlovede ind i et varmt kram. "Jeg elsker dig baby", hviskede jeg i hendes øre. "Og jeg elsker dig Jus", grinede hun.

------------------------------------------------

Tusind tak for, at i gad at læse med. Jeg slutter desværre movellaen her:(

Jeg er så glad for alle jeres søde kommentar og dejlige ideer. De motiverer mig til, at fortsætte med at skrive.

Hvis i ville være så dejlige, at like & favortisere denne movellas, ville jeg blive endnu gladere.

Håber i nød den....LOVE U

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...