We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38033Visninger
AA

36. Kapitel 34 - Tredje skridt

Marine's synsvinkel

"Bare gå ud først, jeg kommer om lidt", sagde jeg til Justin og strammede grebet om hans hånd. "Okay, bare tag jer god tid", svarede han og lavede et farvel håndtegn af en art med Cody. 

Jeg så, at chaufføren tog imod Justin, så jeg kunne lukke døren tilfreds. "Hvordan klarer han sig?", spurgte Cody bekymret og gnubbede sig på hagen. "Han...han kan ikke huske Cody", svarede jeg og sukkede tungt. Han kom gående imod mig og trak mig ind i et varmt kram. "Bare forsæt som du gør, jeg så godt hvad der foregik dernede", pointerede han og slap grebet om mig. "Hvad mener du?", kom det forvirret fra mig, mens jeg rynkede min pande. "Kysset, jeg så godt at i kyssede", grinede han og bevægede sine øjenbryn op og ned. "Det...Det var faktisk her vi første gang kyssede og det var det så også igen, eftersom han ikke kan huske det", fastslog jeg uskyldigt, mens jeg sneg hænderne ned i lommerne på min vinterjakke. "Var det? Jeg undrede mig også over, hvorfor i kom. Altså lige præcis her", svarede han forstående og smilede. "Jeg må nok også videre", pointerede jeg og tog fat i håndtaget. Han nikkede hurtigt, "hvor skal i så hen nu?", "vi skal ud og spise på Ramsey's restaurant, der har vi nemlig også været sammen", fastslog jeg og trak på skuldrene. "Selvfølgelig, Biebs tager jo altid det bedste", grinede Cody og trak mig ind i et kram. "Du har ret, det gør han", svarede jeg enig og åbnede døren. Jeg kunne mærke kulden omfavne min krop. Sneen dalede ned, men Cody havde heldigvis fået skovlet sneen væk, ellers havde han fået andre til det. 

"Hvad sagde han?", spurgte Justin nysgerrigt, da jeg kom ind i bilen. "Vi snakkede bare, han skulle lige vide hvad der foregik og hvorfor vi var her", svarede jeg ærligt og gnubbede mine hænder op ad hinanden. De var så kolde, at det var lige før de faldt af. "Fryser du?", jeg vendte mit blik op på Justin, "ja, en smule, men det er ikke så slemt", løj jeg og lagde mine frosne fingre på lårene. "Kom her med dem", befaldede Justin og rakte sin håndflade frem. Jeg kiggede på hans hånd i lidt tid og besluttede mig så for, at placerede dem i hans. "De er jo helt blå", konstaterede han og lagde sin anden hånd ovenpå. Gal, hans hænder var dejlige varme. Han tog dem op til hans mund og begyndte at puste stille på dem. Hans ånde var så fantastisk lun og varmede de frosne fingre op. Jeg rystede lidt på hovedet af ham, "det er okay Jus, de er lidt varmere nu", fastslog jeg og trak mine hænder til mig selv. "Du siger bare til, hvis du skal have min hjælp en anden gang", huskede han mig på og lænede sig ned i stolen. "Klart Biebs", grinede jeg.

"Åh..Det er lang tid siden jeg har været her", kom det glad fra Justin, da vi trådte ind i restauranten. "Så siger vi det", svarede jeg. Sandheden var, at det ikke var lang tid siden. Det var måske 5-6 måneder siden vi var her og det var sammen. "Vi har bestilt bord til 2 under navnet Marine Braun", forklarede jeg til receptionisten. Hun nikkede venligt, "følg venligst med mig". Vi fulgte villigt med. Justin havde valgt at bruge krykkerne denne gang, hvilket jeg accepterede. Vi ankom til lige præcis det bord, vi også spiste ved sidst. Jeg havde lavet en aftale over telefonen og selvfølgelig givet ekstra penge, for at få lige det her bord. Men da jeg nævnte, at det var for Justin's skyld at vi spiste her, så blev det på husets regning. De havde hørt om ulykken og ville derfor gerne give alt, hvilket jeg var utrolig taknemlig for. "Her er jeres menu kort, nyd middagen", sagde tjeneren og lagde 2 menu kort. Derefter gik hun. "Shit, jeg er sulten", udbrød Justin bund ærligt. "Også mig", grinede jeg og skimmede kortet. "Så hvorfor her?", kom det spekulerende fra ham, mens han bladrede i menukortet. "For det 1. Så var jeg pisse sulten", grinede jeg, hvilket også fik ham til at grine. "For det 2. Så har vi spist her sammen, og med din mor". "Har vi det? Jamen jeg..", stammede han forvirret. "Justin...Jeg forstår, du husker ikke", vrissede jeg en smule irriteret. Han sukkede tungt og stirrede på mig. Jeg gav ikke, at gå øjenkontakt med ham, så jeg lod som ingen ting. Men til sidst, fik jeg spat. "Tag et billede Jus, det holder længere. Et grin forlod hans læber, "du har humor, det må jeg give dig", komplementerede han og klappede lavt. "Haha", mumlede jeg ironisk og rystede på hovedet af ham.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...