We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38028Visninger
AA

35. Kapitel 33 - Andet skridt

Justin's synvinkel

"Hey, det her sted kender jeg", gav jeg udtryk for og pegede på det velkendte hus. Huset var ekstremt flot, men jeg kunne genkende huset ud fra spring vandet. Jeps, det var Cody's hus. Men hvad lavede vi dog her? "Hvor er vi så?", spurgte Mary mig om og så undrende på mig. "Hos Cody", svarede jeg selv sikkert. Hun nikkede glad, "men hvorfor er vi her?", kom det forvirret fra mig, mens døren blev åbnet. Chaufføren kom til syne med min kørestol. "Det skal jeg nok fortælle dig", forklarede Mary og steg ud af bilen. Jeg satte mig ned i køre stolen, selvom jeg nu foretrak krykkerne. Men jeg ville ikke gå Mary på nerverne med alle mine problemer, så nu blev det altså køre stolen. "Vi er nok tilbage om 1 time's tid", sagde Mary til chaufføren, der nikkede venligt tilbage. Hun gik, mens jeg rullede mod Cody's hoved dør. "Ved han godt, at vi kommer?", jeg sendte hende et spekulerende blik, mens jeg slikkede mig på læberne. Hun nikkede hurtigt, "ja, jeg har fortalt ham det", svarede hun hurtigt og ringede på døren. Cody kom til syne og trak Mary ind i et kram. "Bieber boy, godt at se dig", grinede han og lavede et håndtegn med mig. "I lige måde Simpson", grinede jeg. "Jeg må indrømme, at du ser drøn godt ud", han smilede venligt til mig, mens han studerede mig tage jakken af. Ja, det var sgu for varmt, at være herinde med en vinterjakke på. Mary tog også sin jakke af, men ikke skoene, det gjorde jeg heller ikke. "Fortæl mig, hvornår jeg ikke ser godt ud", grinede jeg flabet og blinkede venligt med øjet til ham. "Når, jeg lader jer 2 være alene", kom det uskyldigt fra ham, mens han listede op ad trappen. "Var det en del af planen?", spurgte jeg forsigtigt om. Mary vendte sit hoved ned til mig, "ja, men vi låner lige et par tæpper. Vi skal nemlig ud på terrassen", pointerede hun. Jeg nikkede forstående og rullede efter hende. Hun åbnede døren ud til terrassen og kastede et tæppe omkring mig. Hun tog også et om hende selv, som hun puttede sig godt ind i. Hun lukkede døren igen og satte sig på en af de overdækkede have stole. Hvorfor havde han egentlig ikke taget dem indenfor? De kom jo til, at gå i stykker. Nu lød jeg som en der solgte have møbler, men hvem var så dum, ikke at tage sådan nogle dyre møbler indenfor? "Jus", hendes stemme afbrød mine tanker, i takt at jeg vendte hovede mod hende, så hun vidste at hun havde min fulde opmærksomhed. "Vi var til fest her", begyndte Mary og smilede svagt. "Jeg havde vidst en middag med Ariana, men så besluttede vi os for at tage til fest hos Cody, hvor du også var. Vi festede og hyggede os rigtig meget. Jeg mødte også din eks-kæreste Selena. Hun var sød mod mig. Men så fik jeg det dårligt og valgte at gå her ud", hun holdt en pause og stirrede op i himlen. "Jeg lagde mig ned på den her have stol og så op på de ekstrem smukke stjerner. Jeg hørte en lyd og fandt så ud af, at du var på vej henimod mig. Du lagde dig her ved siden af mig og så igen på de smukke stjerner", hun sukkede stille og lagde sig ned på læne stolen. Jeg sad bare og beundrede hendes smukke ansigt, der udtrykkede sorg. "Du valgte af en eller anden grund, at kysse mig. Det her sted, var første gang vi kyssede Justin", forklarede hun. Hun så mig dybt i øjnene, "jeg blev så sur, fordi du var utro med Selena. Men du sagde, at du var forelsket i mig og ville slå op med hende", mere sagde hun ikke, før tårerne igen strømmede ned af hendes kind. "Mary, ik græd", bad jeg og flettede hendes fingre ind i mine. Det gjorde så ondt, at se hende græde. Bare se hende i smerte, men specielt fordi jeg havde bragt hende i denne situation. "Du...du betyder bare så meget for mig Jus. Jeg elsker dig med hele mit hjerte og det vil jeg altid gøre", hulkede hun og trak sine fingre til sig selv. "Kig på mig", sagde jeg bestemt, men det hjalp ikke. Hendes hoved vendte ned af, mens tårerne ramte jorden. Jeg placerede 2 fingre på hendes hage, der forsigtigt løftede hendes hoved. Jeg mødte de velkendte brune øjne. Jeg havde sådan en stor trang til, at kysse hendes læber. Jeg lænede mit hoved tættere på hendes, så tæt at jeg til sidst kunne mærke hendes åndedræt. Jeg nussede hende stille på kinden og tørrede hendes tårer væk med mine tommelfingre. "Du må love mig 1 ting. Aldrig...Aldrig nogensinde ændre på dig selv. Du er perfekt som du er, og man kan sgu ikke gøre andet end at elske dig. Jeg holder virkelig af dig, eller det kan jeg i hvert fald mærke", hviskede jeg stille. Hun snøftede hurtigt og nikkede. "Kys mig, bare..please kys mig", bad hun såret. Jeg placerede roligt mine læber på hendes, i takt med at hun lagde sine arme omkring min hals. Jeg kunne mærke sommerfuglene flyve rundt i min mave, mens fyrværkeriet sprang. Kysset blev udviklet til et snav og jeg måtte ærligt indrømme, at det føltes fantastisk. Hendes bløde læber, der ramte mine. Hendes tunge der dansede sammen med min tunge. Jeg kunne ikke beskrive følelsen.

Efter lidt tid, trak hun sig ud af kysset. Hun smilede kærligt til mig og kyssede mig hurtigt på munden, som et afslutningskys. "Vi skal videre", sagde hun og tørrede de sidste tårer væk. Jeg nikkede og rullede indenfor. 

Marine's synsvinkel

Jeg kunne ikke beskrive min lykke lige nu. Jeg havde savnet de kys, Justin gav mig. Det kys vi havde der, var nærmest det første vi skulle have haft. Han hav mig troen tilbage, troen på at finde hans minder frem. Jeg var så målsat på, at vinde. Vinde min kærlighed tilbage, vinde Justin tilbage. Jeg elskede ham og det var endnu en prøve Gud havde sat for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...