We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
40014Visninger
AA

33. Kapitel 31 - Første skridt

Justin's synsvinkel

Så idag skulle Mary og jeg ud. Jeg var blevet anbragt i en kørestol, hvor Mary kørte mig. Hun havde blot sagt, at vi skulle ud til det første sted, vi var sammen. Hvis jeg huskede rigtigt, så var det i den skaterparke. Altså, Chaz og Ryan havde jo fortalt mig en del igår, men det havde ikke rigtigt hjulpet. Vi kom rullende ud af døren. Jeg kunne høre Mary's tunge trin. "Jeg tror jeg ved, hvor vi skal hen", kom det lumsk fra mig. Jeg kunne høre Mary grine lidt, "du er så nysgerrig, bare vent og se", fastslog hun bestemt og kørte ned af den lange hvide gang. "Ja jeg er nysgerrig, det er derfor man ikke skal sætte mig i disse sitationener", sagde jeg tilfreds og kiggede op på hende. Hun smilede kort, "det er jo det sjove ved det", svarede hun drilsk.

Marine's synsvinkel

God, den dreng var nysgerrig. Jeg havde bare sagt, at vi skulle ud, men han havde nok plaget mig om at fortælle 1000 gange, uden at overdrive. Jeg havde planlagt at vi skulle ud til 5 forskellige steder. Skaterparken, var det første stop.

FLASHBACK (Tidligere på dagen)

Jeg havde skrevet en masse Tweet's på Twitter og håbede så inderligt, at hans beliebers ville holde sig væk. Det var ikke fordi, at jeg hadede dem, men idag handlede dagen bogstavligtalt om Justin og jeg. Jeg ville have ham til, at genopleve og se de steder, vi havde sat minder ved. 

@Marinebraun: I guess u heard about what happened with Justin. I will make some updates, but he forgot me. He don't remember me and I need to fresh our memories up.

@Marinebraun: Guys, u need to do me a favor. Justin and I are gonna spend the whole day together. We need some alone time, so please don't enter up. 

Jeg bad til Gud, at hans dejlige beliebers ville holde sig væk, bare 1 dag. Det var alt hvad jeg behøvede. Justin havde desuden også brug for ro. Jeg havde blandt andet fået en knap, som jeg skulle trykke på, hvor der efterfølgende ville komme vagter, hvis vi skulle ende i en forkert sitation . Jeg ønskede aller helst, at vi var helt alene. Bare ham og jeg. 

FLASHBACK SLUT

Vi var nået ud til bilen, jeg havde bestilt en chauffør til, at køre os derhen hvor vi ønskede. Som sagt ja, så var første stop skaterparken. Jeg havde desuden skrevet en seddel til chaufføren, hvor vi skulle hen de næste 4 steder. 

Der kom 2 mænd og hjalp Justin op fra kørestolen. Altså Justin skulle sidde på et almindeligt sæde, mens mændene smed kørestolen om bag ved. Så var vi ellers dem der smuttede. Efter en lang tur, eller lang og lang. Turen tog omkring 20 minutter. Til vores held, var der kun få stykker i skaterparken. Jeg kunne ikke andet, end at plante en stort smil på læben. "Hvad smiler du af?", kom det undrende fra Justin. "Intet, men se", sagde jeg og pegede ud. "Skaterparken, jeg vidste det", udbrød han glad og observerede alting udenfor. "Jaja, som om du gjorde", sagde jeg drilsk og grinede. "Jeg mener det Mary, altså i fortalte jo at det var det første sted, vi var ude sammen", forklarede han oprigtigt. Jeg nikkede forstående, "ja okay, men de næste gætter du forhåbentlig ikke", kom det bestemt fra mig. Jeg fik åbnet bil døren, i takt med at jeg hev stolen ud. "Mary?", spurgte Justin forsigtigt. Jeg hvilede mit blik, på hans utrolig smukke øjne. "Må jeg ikke bruge krykkerne i stedet for? Det er bare..Det er lidt flovt, at du skal køre mig rundt", grinede han usikkert. Jeg smilede og nikkede så. "Forståligt", svarede jeg og fandt krykkerne frem, der også lå omme bag ved. Jeg hjalp ham ud, hvor han efterfølgende tog krykkerne. Han var faktisk rigtig god, til at gå med dem. Jeg kan huske første gang jeg brækkede foden, der faldt jeg hele tiden. De krykker var i hvertifald ikke mine bedste venner, kunne jeg godt sige. Når hvor kom vi fra? "Justin, hvordan fanden kan du være så god til, at gå med dem?", grinede jeg forvirret. "Jeg har brækket foden 2 gange", fastslog han og svang sig frem og tilbage. "Fedt", sagde jeg ironisk og rystede lidt på hovedet af ham. "Nå...Fortæl", kom det bestemt fra ham. Jeg nikkede og satte kurs mod skuret. Skuret var der, man kunne leje bræt, altså skateboards. Vi nåede endelig derhen og det var lige før, at Justin var hurtigere end mig. Han var også kommet før mig, hvis jeg altså ikke havde løbet. "1 skateboard", sagde jeg og rakte manden nogle penge. Han udleverede hurtigt et blåt skateboard, som jeg tog tilfredst imod. "Godt, ser du", begyndte jeg og stillede mig op på brættet. "Du lærte mig at stå på skateboard, som du også ved. Men det fandt sted på disse ramper her", jeg kørte hurtigt mod de mindste ramper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...