We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38036Visninger
AA

31. Kapitel 29 - Besøget

Justin's synsvinkel

Jeg lagde mit hoved tilbage, i takt med at jeg lukkede mine øjne roligt. Tænk, tænk tilbage. Hvem var Mary? Og hvorfor sagde hun, at Selena og jeg ikke var sammen mere. Jeg blev også forbavset, da hun sagde at vi var ex kærester. Jeg burde i det mindste huske, en pige jeg havde elsket. Altså, jeg kunne også huske hende, men hver gang minderne var ved at komme tilbage, forsvandt de. Pist væk. Jeg sad og tænkte for mig selv, men mine tanker blev afbrudt da det bankede på døren. "Du har besøg", sagde en sygeplejske. Jeg nikkede forstående og satte mig ordentlig op. Jeg var nemlig faldet lidt ned, men nu sad jeg meget behageligere. "Bieber boy", grinede Ryan og kom hurtigt hen til. "Butleeer", grinede jeg og lavede et håndtegn med ham. Derefter kom Chaz til syne, "Justin? Godt, at se dig igen", fastslog han bestemt og lavede det samme håndtegn, som Ryan og jeg lavede. "Det er også dejligt, at se jer", pointerede jeg og smilede venligt til dem. "Hvad skete der? Du ser ikke så godt ud", sagde Ryan bekymret og lænede sig op af sengen. "Altså..", begyndte jeg og kløede mig nervøst i nakken. "Jeg kørte åbentbart galt og brækkede 3 ribben, brækkede højre ben og fik vidst en hjernerystelse". Chaz sendte mig nogle triste øjne, "det er jeg ked af Justin. Hvordan klarer Mary sig?", kom det fra ham. "Sagen er, at jeg ikke kan huske hende", sukkede jeg sørgeligt. "Hvad? Du husker hende ikke?", kom det chokeret fra Ryan. Chaz sad forresten på stolen ved siden af mig, altså den Mary også sad på før. Jeg rystede hurtigt på hovedet, "hvordan tog hun det så?", spurgte Ryan og begravede sit ansigt i sine hænder. Hvorfor betød hun lige pludselig så meget for ham? Hvor kendte de alle 3 egentlig hinanden fra? Jeg mødte hende jo igennem Scooter, det var jo hans niece? var det ikke? "Hun var meget ked af det, men jeg ved at jeg kender hende, jeg kan bare ikke huske hende", indrømmede jeg flovt. "Selvfølgelig var hun ked af det. I havde jo noget sammen dengang og hun betød også alt for dig", erklærede Chaz og stirrede på mit brækkede ben. "Hvordan var vi? Og hvordan er hun?", kom det nysgerrig fra mig. "I var meget gladere og blev til en bedre person, når i var sammen. Jeg kender hende ret godt, men da i slog op, virkede hun trist. Hun blev så senere hen kærester med Austin Mahone og du med Ashley Moore. Du fortalte mig, at du stadig var forelsket i Mary og derfor valgte du at gå fra Ashley. Hun var også en bitch", han grinede og holdt en lille pause. Vent? Ashley Moore, som i modellen? "Du fortalte mig, at du havde kysset Mary og hun blev sur, da hun var sammen med Austin. Jeg ved ikke helt hvad der ellers er sket, andet end jeg fik dig overtalt til at kæmpe for hende. Du var så opsat på, at vinde hende og det tror jeg også, at du gjorde. Jeg så sladren i morges, hvor de fortalte om, at du havde overnattet hos hende", sagde Ryan. Jeg måtte virkelig havde været forelsket i den pige. Hun var også smuk, men hendes sjæl var smukkere. Hun behandlede mig godt og sagde, at hun altid ville være her for mig. Jeg var så indebrændt over, at jeg ikke kunne huske hende. Hun fortjente det ikke. Hvis jeg var så målsat på, at vinde hende tilbage, så måtte hun gøre noget specielt ved mig. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på, at kysse en pige der havde kæreste på. Men det havde jeg åbentbart med Mary. Mine tanker blev igen afbrudt, da Mary kom ind i værelset

"Chaaaaz, Ryyaaaan", udbrød Mary glad og lagde mad bakken på bordet, ved siden af min seng. "Mary..Aw, hvordan har du det?", kom det hurtigt fra Chaz, mens han trak hende ind i et kærligt kram. "Det går fremad, men han husker mig stadig ikke", sukkede hun trist. Jeg stirrede på hendes smukke ansigt, mens jeg sank en stor spytklat. "Det skal nok komme tilbage, jeg har lige fortalt ham om jeres forhold dengang", forklarede Ryan og krammede hende. "Virkelig?", udbrød hun spændt. "Hvad fortalte du?", lød det nysgerrigt, mens hendes store brune øjne så spørgende på ham. "Bare, at i gjorde hinanden til bedre personer", resumerede han kort. Hun nikkede og smilede til mig. "Værsgo", sagde hun og lagde bakken på mit skød. "Må jeg spørger om noget?", spurgte jeg usikkert om og så ned på maden. Det så faktisk rigtig godt ud, men jeg var ikke så sulten. "Selvfølgelig, bare kom med det bro", kom det glad fra Chaz. "Hvor kender i hinanden fra? Altså...kendte i hinanden før vi gjorde?", jeg pegede hurtig på mig selv og Mary. "Nej, vi mødte hinanden samtidig, altså os alle 4 hos Scooter. Vi tog senere, samme dag, i skaterparken", grinede Mary. "Hvad griner du af?", spurgte Ryan ivrigt. "Justin", startede hun ud med at sige. Jeg kiggede på hende, så hun vidste at hun havde min fulde opmærksomhed. "Du lærte mig, at stå på skateboard. Jeg lignede seriøst en hund med 2 ben", fastslog hun. Vi andre brød ud i latter. "Kan du slet ikke huske det Jus?", hun sendte mig et undrende blik. Jeg sukkede og rystede på hovedet, "det er jeg ked af, men j...", "Justin, det er i orden", afbrød hun med en trist klang i stemmen. "I kan bare hygge jer, jeg går ud og spiser", sagde hun og gik henimod døren. "Nej, bliv endelig", protesterede Chaz. "I har brug for, at forklare ham en masse ting", indrømmede hun med et sørgeligt blik i øjnene. Ryan nikkede forstående, "bare kom ind, når du er færdig". Hun sendte ham et kort smil inden hun forlod værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...