We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
40018Visninger
AA

25. Kapitel 23 - Beskeden

Marine's synsvinkel

Jeg lukkede døren og låste den efterfølgende. Justin var lige taget hjem. Jeg var så glad, at jeg slet ikke kunne beskrive følelsen. Justin og jeg havde haft en fantastisk dag igår, eller det havde været lidt af en ruchebane, men nu var alt fint. Jeg elskede ham så ubeskriveligt højt. Stormen havde heldigvis også lagt sig og der havde heldigvis kun været få ulykker. Klokken var ved at nærme sig de 2 stykker, så Scooter og Yael var nok hjemme inden for den næste time. Jeg skulle alligevel over til Ariana, da hun havde inviteret mig i sidste uge. Jeg løb ovenpå og smed mit tøj af. Jeg susede ind i brusekabinet og tog et varmt bad. Det var pisse koldt, vi var også i november måned. Da jeg var færdig med det lange bad, trådte jeg ud med uskyldige skridt. Jeg fandt mit håndklæde, som hang bag døren og kastede det om min lille krop. Jeg havde faktisk fået ret meget selvtillid efter min model karrierer. Jeg havde ikke altid syntes om min krop, men fordi jeg ikke kunne lide den, ville den alligevel ikke ændres. Eller jo hvis man blev opereret, men det havde jeg SLET ikke lyst til. Jeg drog mod mit walk in clothes og fandt et par lange sorte bukser, samt en ferskenfarvet top. Den havde jeg forresten lige købt, den var så sød. Det var en slags flagrer trøje, hvor den havde nogle stropper i stedet for ærmer. I kanten var den syet med et lang sort stof, som var prikken over i'et. Nok om den trøje. Jeg fandt et par ankel strømper frem, hvor jeg efterfølgende overvejede hvilke sko jeg skulle have på. Valget stod mellem et par hvide vans eller et par hvide Converse. Jeg sukkede tungt, hvorfor var jeg så fandens besværlig? Jeg greb ud efter mine vans og smuttede hurtigt i dem. Jeg slukkede lyset inde i mit store walk in clothes, inden jeg gik ud. Min mobil sagde den velkendte lyd, når jeg normalt fik en besked. Jeg tog min iphone op ad baglommen, hvor den normalt lå og skimmede hurtigt hvem der havde skrevet. Jeg havde fået 2, en fra Austin og en fra Ariana. Hvorfor svarede Austin egentlig først nu? Jeg skrev til drengen igår? Når...Jeg låste min mobil op og gik først ind på Austin's besked.

"Hey Mary.

Jeg har gået og spekuleret på, hvad jeg skulle skrive til dig. Du forvirre mig også og jeg forstår ikke helt hvad du vil. Jeg mener...Du var mig utro med Justin og nu vil i tilbage sammen? Du opfører dig virkelig, som et lille barn. Skriv til mig, når du er vokset op - Austin"

HVAD? Opfører dog som et lille barn? Oh...Jeg kogte af vrede. Jeg var så sur over hans måde, at formulere sine sætninger på, men alligevel kunne jeg godt sætte mig ind i hans position. Jeg vidste bare, at da Justin fortalte sandheden inde i elevatoren, ville jeg være sammen med ham igen. Han havde en plads, som han aldrig nogensinde ville miste. Justin var min første rigtige kærlighed. Ja, jeg havde haft Sebastian, men vores forhold var overhoved ikke ligeså godt, som Justin's og jeg. Jeg talte stille og roligt til 10 inde i hovedet, før jeg valgte at skrive en besked til Austin.

"Austin...

Jeg finder mig ikke i den måde, du skriver/taler til mig. Fair nok har jeg handlet lidt forkert, men det var da vi to fandt sammen. Justin har altid været min sande kærlighed, det er jeg ked af. Jeg undskylder meget for, hvordan det hele er løst. Men det er måske bare sådan her, puslespillet skal løses - Mary"

Jeg sendte den hurtigt og gik så videre ind på Ariana's besked. Hun havde skrevet en kort besked.

"Hej baby<3

Hvornår kommer du? Jeg har fundet nogle film frem, samt slik og chips #DinLivret - Ari <3"

Jeg smilede mens jeg læste den. Jeg elskede den lille guld klump. Jeg vidste hvor jeg havde hende og omvendt. Hun var min soulmate, altså vi var næsten helt ens. Selvom jeg dog trænede, spiste jeg da stadig søde sager. Dem kunne jeg simpelhen ikke give afkald på. Det var ligesom, at fjerne min mobil. Lige præcis, det ville aldrig nogensinde ende godt.

"Jeg er på vej...Er der snaaaart babycaaat - Mary" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...