We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
36519Visninger
AA

24. Kapitel 22 - Don't cry baby

Justin's synsvinkel

Jeg var ærgerligtalt sur på Mary, men se på pigen, det kunne man sgu ikke være. Jeg kunne ikke beskrive lykken i mig, da hun sagde alle de rørene ord. Jeg vidste, at hun stadig elskede mig, dig var hun lidt forvirrende. Lige nu sad vi i sofaen. Stearin lysene var tændt, jeg kunne dufte Jasmin. Jeps, det var duftelyse og jeg elskede den slags. "Jeg har skrevet til Austin", kom det stille fra Mary, mens hun nussede min bare arm. Jeg rynkede nysgerrigt på min pande, "hvad skrev du?". Hun sukkede hurtigt og låste hendes mobil op, så hun kunne læse beskeden. 

"Hej Austin. 

Jeg er ked af det, men vi finder nok ikke sammen igen. Jeg elsker dig, men det er som ven. Du ved at du altid har mig og omvendt. Jeg har bare brug for en pause, ikke kun for dig, men også mange andre ting. Mit liv er virkelig forvirrende lige nu og jeg har bare brug for, at tænke tingene igennem. Jeg har snakket med Justin og...Jeg ved ikke helt, hvordan det kommer til at udvikle sig. Jeg er ked af det A...Men vi stopper nok bare her.

-Mary"

Sagde Mary og låste sin mobil. Jeg kyssede hende i håret, "hvad er du forvirret over?", spurgte jeg stille. Hun satte sig op og kiggede latterligt på mig. "Hvad jeg er forvirret over?", gentog hun overrasket. Jeg nikkede uforstående, hvorfor blev hun så sur over det? "Jeg ved sgu ikke...Det hele er så fucking kompliceret. Først Austin, nu dig", udbrød hun irriteret og begravede sine hænder i sit ansigt. "Baby, ik græd", bad jeg og fjernede hendes hænder. "Hvad mon medierne skriver?", kom det hulkende fra hende. "Mary, glem alting okay", sagde jeg og trak hende ind i et kram. "Jeg vil bare være sammen med dig Jus, du gør alting nemmere", indrømmede hun og snøftede lavt. Jeg havde lyst til at smile, da hun sagde det. Men min eneste ene sad og græd i min favn, så det kunne jeg vel ikke være bekendt. "Så så babe, det skal nok gå", pointerede jeg bekymret og lagde mine hænder på hendes ansigt. Jeg hev hendes hoved op, så jeg kunne se hende direkte i øjnene. De chokolade fyldte øjne var oversvømmet med tårer. Jeg rykkede langsomt mit hoved tættere på hendes og placerede mine læber på hendes. Jeg kunne mærke, at de var helt våde. Ikke fordi, at hun havde slikket sig på dem, som jeg plejede. Men den var tårerne der havde ramt dem, da de passerede forbi. De smagte af salt, men jeg var lige glad. Jeg ville bare kysse med hende, jeg elskede af hele mit hjerte. "Jeg elsker dig", sagde hun stille, mellem vores små uskyldige kys. "Jeg elsker dig højere", svarede jeg og grinede stille. Hun grinede også og tørrede hendes tårer væk. 

-----------------------------------------------

Undskyld for det korte afsnit. Jeg har sindsygt travlt lige for tiden! Jeg vil prøve, at opdaterede noget mere, men mit program ser stramt ud lige pt. Tak for, at i vil læse med! Husk at like, favoriteser den og deeeel gerne med bekendte! Elsker jeeeeer......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...