We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38028Visninger
AA

23. Kapitel 21 - Hygge

Marine's synsvinkel

Jeg åbnede skuffen ved siden bestikket og tog 2 grydelapper frem. Jeg tog fat om den med hver hånd og åbnede ovnen langsom, da røgen ikke skulle ryge for hurtigt ud. Det havde jeg prøvet at gøre, hvor røg alarmen straks gik igang. Når, men jeg tog den færdige kylling ud og stillede den på bordet. Jeg tog 2 tallerkener frem og lagde salaten på først. "Justin, der er mad", råbte jeg og lagde tallerknerne ned på spise bordet. Jeg satte mig ned på stolen og tog et stykke kylling. "Org...Det dufter godt", udbrød Justin, da han så maden. Jeg grinede og smilede til ham. Han kyssede mig hurtigt på kinden og satte sig efterfølgende ned. "Skal jeg ikke tænde nogle stearinlys?", spurgte han usikkert om. Jeg tyggede af munden, i takt med at jeg nikkede. "God ide", sagde jeg og stak gaflen med salat ind i munden. Han rejste sig og rodede i nogle skuffer. Lidt creepy at han vidste hvor tingene lå, men han havde som sagt været her millioner af gange, ikke kun pga. mig men også Scooter. Han lagde stearin lysene rundt omkring og placerede de sidste 2 foran mig. "Perfekt", sagde jeg og grinede kort. "Det er hyggeligt det her", fastslog Justin og blinkede med sit venstre øje. "Det er det bestemt", svarede jeg. 

Da jeg havde lavet mad, skulle Justin selvfølgelig sætte alting ind i opvaske maskinen. Jeg sad lige nu i sofaen og dovnede den af. Jeg hørte en besked lyd, der kom fra bordet. Jeg kiggede efter min mobil og tog den op. 

Hey Mary...Jeg savner dig, kan vi snakke - Austin

Jeg sukkede stille. Jeg havde forhelved lige været sammen med Justin. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg havde gang i lige nu. Det hele var meget forvirrende. Overvej lige hvad sladder bladets næste overskrift vil være. 2 dage efter bruddet med Austin Mahone, finder modellen sammen med ex. 

Det er ikke særlig godt lige nu, men jeg kan ringe senere - Mary

Bare ring i aften okay smukke - Austin 

"Hey, hvem skriver du med?", kom det fra Justin, der kom ude fra køkkenet. "Øhm..Det er bare...øhm", stammede jeg og låste min mobil. "Mary? Hvem er det?", grinede han lumsk. "Ingen", svarede jeg hurtigt og holdt stramt om min mobil. Justin tog med hurtige skridt mod mig og rev mobilen ud af min hånd. "Austin", hørte jeg ham sukke. Han sendte mig nogle skuffede øjne og gav mig mobilen igen. "Justin, det er ikke som du tror", pointerede jeg og tog imod telefonen. "At skrive, 'jeg savner dig virkelig babe', er ikke noget? Hvad forventer du, at jeg skal tro", udbrød han irriteret og satte sig ned i sofaen. Jeg kiggede ned på min startside, hvor jeg så beskeden 

Jeg savner dig virkelig babe - Austin

Jeg lagde hurtig mobilen ned på bordet igen og stillede mig foran Justin. "Mary? Kan du ikke forhelved bare beslutte dig?", råbte han vredt. "Det er lidt svært. Jeg er lige kommet ud af et fucking forhold og så dukker du op her, og gør mig helt blød i knæene", råbte jeg tilbage. "Fint...Fint, det skulle du bare have sagt", sagde han stille og rejste sig op. Han gik ud i bryggerset og tog sin jakke på, samt sine sko. "Hvor skal du hen?", spurgte jeg bekymret. "Ud...Jeg skal helst ikke komme og gøre dig mere forvirret, end du allerede er", fastslog han og tog fat i dør håndtaget. "Justin, stop", bad jeg og løb ind foran. Jeg lukkede døren igen og kiggede ham dybt i øjnene. "Fjern dig", kom det spydigt fra ham. Jeg rystede på hovedet, "nej..nej jeg vil ej", modsagde jeg flabet. "Mary...flyt dig", sagde han mere stille og roligt. Jeg så, at hans øjne skinnede, hvilket betød at han var ved at græde. "Justin..please", bad jeg igen. Han tog fat om min arm og hev mig væk, så han kunne komme forbi. Jeg gik hurtig mod ham igen, jeg vidste ikke hvorfor, men jeg ville bare have ham til at blive. Ikke bare her, men bare i mit liv. Han skulle ikke forsvinde igen. Men der var desuden også storm, så han kunne sagtens komme ud for en ulykke. Jeg trådte ud med mine bare tær, fuck det var koldt. Han var gået 3 meter ud for huset, inden jeg nåede ham. "Justin", sagde jeg og hev i hans arm, så han vendte sig om. Jeg sukkede og tog mig sammen til at kysse ham. I starten kyssede han ikke med, men efter noget tid, hvor jeg prøvede at åbne hans mund, valgte han at kysse med. "Jus, jeg vil ikke miste dig igen", fastslog jeg, mens jeg mærkede min tårer bane ned af kinden. "Jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre. Please ik forlad mig", bad jeg hulkende og krammede ham. Jeg mærkede hans hænder på min ryg, hvor han bar mig op. "Lad os komme indenfor", sagde han stille og undveg mine kommentar. Han lukkede døren, smed sin sko og jakke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...