We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
40021Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Hvem er du sammen med?

Justin's synsvinkel

"Alle sammen giv en hånd for...JUSTIN BIEBER", råbte Ellen. Alle klappede da jeg kom ind, hvor jeg efterfølgende satte mig ned på stolen. "Dejligt at du kunne komme, hvordan har du det?", spurgte hun. Ellen og jeg havde et rigtig godt forhold, det var her jeg kom første gang, da jeg skulle til et interview. "Jeg har det super", svarede jeg glad og smilede ud til publikum. "Så Justin, mig og dine fans vil virkelig godt vide, hvem du er sammen med", begyndte hun grinede. Jeg lænede mig nervøst tilbage i stolen, hvad nu hvis jeg dummede mig? Så kunne alle se med hjemme fra deres stuer af. "Ja, der har som sagt været mange rygter om hvem jeg er sammen med", grinede jeg, "jeg er sammen med Mar..Moore, altså Ashley Moore", sagde jeg. SHIT. Jeg skulle til, at sige Mary. Overvej lige hvis jeg havde sagt det. "Er det sandt? hvor længe har i datet?", kom det spørgende fra hende. "Snart 1 måned vil jeg gå ud fra", smilede jeg og sendte hende et kærligt blik. "Jamen så tillykke da", udbrød hun. "Tak", svarede jeg og rettede på min cap. "Ser du stadig Marine?", spurgte hun. Jeg mærkede straks et sug i maven, jeg elskede hende stadig, men hun ville jo ikke have mig. PLUS jeg havde hørt rygterne om, at hun var sammen med Austin, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Jeg rystede på hovedet, "nej desværre", sukkede jeg trist. "Må jeg spørge, hvorfor i slog op, i virkede bare så lykkelige?", gal hvor havde jeg virkelig bare ikke lyst til, at besvare flere spørgsmål. Jeg gad bare ikke, at snakke om hende, men det var hvad mine beliebers havde brug for at få svar på det. "Altså...For at tale fra hjertet af, så..", begyndte jeg. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på i øjenkrogen. "så elsker jeg hende stadig og det håber jeg også, at hun ved. Men hun misforstod bare det hele og vil egentlig slet ikke tale med mig". "aw", udbrød publikum trist. Det gav mig et lille smil på læben, "men man må vel bare komme videre i livet, jeg har desuden også Ashley nu". Ellen nikkede kort, "det er jeg ked af at høre, jeg håber i det mindste at i bliver venner igen", sagde hun med et skævt smil. "Det gør jeg også, men det kommer vel kun an på tid", grinede jeg svagt. "Okay, men tak fordi du kom. Alle sammen, giv ham en hånd", råbte Ellen og trak mig ind i et kram. Jeg smilede og gik ud. Dejligt, endelig var det interview overstået. Jeg mærkede et par hænder på mine skuldre, der langsom gled ned på mit bryst. Jeg vendte mig om og så Ashley. "Hey smukke", sagde jeg og kyssede hende hurtigt på munden. "Du klarede det godt skat", grinede hun og tog en tår af sin vand hun havde i hånden. "Tak, det blev lige pludseligt lidt følsomt", grinede jeg. "Jeps, men jeg syntes nu bare at det var sødt", konstaterede hun og bed sig flirtende i læben. Jeg tog min jakke og drog ud mod bilen. "Vil du ikke ud og spise?", spurgte hun nysgerrig? Jeg smilede og nikkede. Det havde jeg bare ikke lyst til, hun ville altid ud. Det var også fin nok til tider, men hun ville nærmest hver eneste dag. "Eller hvad med bare at smutte hjem til mig, lave lidt mad også hygge", jeg blinkede med øjet og håbede hun forstod min hentydning. Hun grinede kort, "nej Justin, jeg vil ud og spise. Jeg gider ikke, at lave mad", fastslog hun stædigt. "Javel", sukkede jeg irriteret. "Hvor vil du spise henne?", kom det ligegyldigt fra mig. "Jeg har lyst til kinesisk, nej bbq eller nej...Bare La Vour", foreslog hun. Jeg nikkede forstående og satte kurs mod restauranten, da vi kom ind i bilen. 

Vi ankom efter kort tid, paparazzierne gik helt amok. "Vi så dit interview, vil du stadig være sammen med Marine Braun?", "Vil du bytte Ashley ud?", "Hvorfor slog i op", råbte de i munden på hinanden, mens blitzene blev fyret af med deres klamme kameraer. Vi nåede heldigvis ind i restauranten, inden jeg kogte over. Vi blev vist hen til en bord i hjørnet, hvor der ikke var så mange mennesker. "Jeg skal bare have en vand og nummer 27, altså den med kylling og salat, men der skal ikke nødder i og dressingen skal være ved siden af", sagde Ashley krævende og kiggede så på mig. "Jeg skal også have en vand også nummer 13", smilede jeg og afleverede mit menukort. Tjeneren tog imod bestillingen og gik. "Hvorfor spiser du så usundt Jus? Sådan kan du altså ikke fortsætte", sagde hun bekymret. "Jeg har bare lyst til burger og pomfritter, det er der vil ikke noget galt i?", jeg løftede det ene øjenbryn. "Jamen, det er bare hver eneste gang", grinede hun flabet. "Kan det ikke være lige meget, om hvad jeg spiser. Lad os tale om noget andet", svarede jeg irriteret. Hun nikkede hurtigt, "jo okay da". 

Jeg havde lige betalt som sædvanlig for vores mad og vi var nu på vej ud til bilen. Jeg åbnede døren for hende, hvor jeg derefter gik ind på den anden side. "Hej det er Ashley", sagde hun. Hendes mobil ringede vidst. "Nej vel? Jeg troede, at det ville blive mig, okay vises", hendes læber undslap et suk. "Hvad er der galt baby?", spurgte jeg bekymret og flettede hendes fingre i mine. "Jeg kom ikke på forsiden af Vogue", "aw skat, jeg ved du gerne ville have haft den, men man kan jo ikke altid få hvad man ønsker sig", sagde jeg trøstende og kyssede hendes hånd. "Nej, men det værste var helt klart, at din ex har fået forsiden", en tårer gled ned af hendes kind. "Mary? har hun fået den?", sagde jeg undrende, men på en positiv måde. Hun var fandeme også bare verdens smukkeste pige. "Ja Justin", udbrød Ashley irriteret. "Kom her", sagde jeg og trak hende ind i et kram. "Det bliver dig næste gang, okay", jeg kunne høre hende snøfte. Jeg kiggede på hende og fjernede hendes tårer. "så så beautiful, det skal nok gå", pointerede jeg og kyssede hende. Kysset blev udviklet til et snav. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...