We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
39121Visninger
AA

19. Kapitel 17 - Morgenmad

Justin's synsvinkel

Jeg vågnede af en snorken og et slag i ansigtet. "WTF", udbrød jeg og satte mig op med et sæt. Jeg kiggede ned til siden og så Ryan ligge der, han lignede en død sæl. Jeg gned mig øjnene og gabte højt. "Vågn op din søløve", bad jeg og ruskede kort i Ryan. Han løftede hovedet og drejede det 90 grader til hver side. "Jeg faldt vidst i søvn her", fastslog han og vendte sig om, så han lå på ryggen. "You don't say", grinede jeg og rejste mig op. Vi lå stadig i stuen, så jeg havde pisse ondt i ryggen for, at sige det lige ud. Selvom jeg havde verdens blødeste sofa, havde søløven derovre sikkert slået og sparket mig, mens jeg sov. Eller, det plejede han før i tiden, så hvorfor ikke bare give ham skylden? "Jeg smutter lige på toilettet", sagde jeg og løb med lange skridt mod toilettet. Jeg låste døren da jeg kom ind, kæft jeg lignede lort. Mit hår sad til alle sider. Jeg besluttede mig for, at tage et bad. 

Da jeg var færdig sprøjtede jeg med 2 sprøjt, noget parfume på fra Armani. Jeg elskede parfumen, den var fandeme god. Jeg kastede det våde håndklæde ned på gulvet, efter det havde siddet omkring mine hofter. Jeg fandt et par baggy bukser i hvide, samt en rød tank top. Der var ikke mange der brød sig om min stil, men come on, det var da fedt at ingen havde den samme stil, som en selv. Jeg magtede igen ikke, at sætte mit hår, så det endte med at jeg tog en rød obey cap på. Jeg drog ned i stuen, hvor jeg fandt Ryan sidde og æde. "Hvad spiser du?", spurgte jeg nysgerrig, "aner det ikke, det var noget du havde i skabet", svarede han og pegede med sin pegefinger ind mod køkkenet. Jeg rystede på hovedet af ham og grinede, "typisk dig Bro". 

Jeg havde gennemsøgt hele køkkenet og jeg fandt ikke en ting, jeg havde lyst til. Jeg besluttede mig for, at købe noget morgenmad udefra. "Hey Ryan, jeg kører ud efter noget morgenmad, skal jeg køre dig over til Andrew?", jeg løftede min venstre øjenbryn og smilede til ham. Han nikkede og skulle til at svare, men stoppede da han var ved at få sin morgenmad galt i halsen. Det så simpelhen så sjovt ud, så jeg var selvfølgelig flad af grin. Der sad han med mælk ud over sin trøje og helt røde øjne. "Hallo dude, jeg kunne dø", pointerede han med en hæs pige stemme. "Gid du gjorde", grinede jeg og holdt min hånd for munden, så jeg ikke grinede højere, hvis det var muligt. Han grinede efterfølgende og tørrede sine våde øjne væk. "Vi kører bare, når du er færdig okay", sagde jeg og sendte ham 'skynd dig' blikket. Jeg skulle jo også nå, at snakke med Marine. Jeps...Jeg havde lagt planen for hele dagen, men jeg ved ikke hvordan det ville ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...