We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
39034Visninger
AA

18. Kapitel 16 - Hvad betyder det?

Justin's synsvinkel

"Skal du have det sidste stykke?", spurgte Ryan ivrigt. Jeg smilede sødt til ham, "tag du det bare, jeg er skide mæt", fastslog jeg glad. Vi havde bestilt pizza på min regning, som sædvanlig. "Tak bro", svarede han lettet og svang stykket ind i munden. "Slap lige af, du ligner seriøst en klam ko, der æder", pointerede jeg. "Problem?", kom det flabet fra ham, mens han skød sine øjenbryn i vejret. Jeg rystede lidt på hovedet af ham og grinede. "Hey Bieber, se lige det her", sagde han og gav mig sin telefon. "Hvad er det?", spurgte jeg forvirret og rynkede min pande. "Læs nu bare", sukkede han irriteret og rakte ud efter sin cola. Jeg trillede mine øjne ned på iphonen og så, at den var inde på Twitter. Der var blevet skrevet nogle opdateringer. 

@MarineBraun: If I could change my actions, I would...I miss u.

Hvad fuck mente hun med det? Var det vores kys...Det måtte det næsten være. Jeg sukkede stille og spekulerede over, hvorfor Ryan ville have mig til, at læse det. Det gjorde mig bare mere trist, og det var hans intention vel ikke.

@MarineBraun: I should never had let u go...

Mit ansigt udtryk ændrede sig hurtigt. Jeg var næsten 100 % sikker på, at det tweet var skrevet til mig. I should never had let u go, selvfølgelig var det til mig. Hun fortrød vores break up, hvilket var meget forstående. Jeg plantede et smil på læberne. "Tror du hun vil have mig tilbage?", spurgte jeg Ryan, hvor jeg efterfølgende kiggede på ham. Han trak på skuldrene, "øhm..Jeg troede, at Austin og hende kunne havde slået op", sagde han stille og tog sin telefon tilbage. "Fuck, ja selvfølgelig er det det", indrømmede jeg flovt. Jeg troede endelig lige, at der var håb for os, men næh nej. Jeg mærkede en hånd ramme min skulder, "Justin, det var bare det jeg troede", pointerede han med en trist stemme. "Nej, det er sikkert rigtigt. Nu er hun ked af det med Austin og hun vil ikke have mig", sukkede jeg og begravede mit ansigt, i mine kolde hænder. "Bro...Se det fra den lyse side, hun er single nu", sagde han opmuntrende. Jeg rystede på hovedet og kastede mig tilbage i sofaen. "Justin, sig vores motto om single", bad han og slog mig på armen. "Nej", svarede jeg vredt. "Bieber boy, kom nu", pressede han og smilede stort til mig. Selvom den dreng var pisse irriterende, havde han altid en tendens til, at få mig i det gode humør. "Single and ready to mingle", mumlede jeg bag mine hænder. "Sådan skal det lyde", grinede han og fjernede mine hænder fra fjæset. Jeg grinede og satte mig ret op, "ja du er jo ikke single længere", pointerede jeg overrasket og tog en tår af min cola. "Nope", sagde han stolt og rystede på hovedet. "Hvornår skal jeg møde hende?", kom det nysgerrigt fra mig. "Når du vil", svarede han glad. "Jeg skal se, hvornår jeg har tid", forklarede jeg og låste min mobil op. "Jeg skriver til dig, hvornår jeg kan...Altså på et andet tidspunkt", han nikkede forstående. "Skal du være med på et shots?", spurgte jeg og gik ind på app'en. Jeg havde faktisk ikke lagt noget billede ud i lang tid. "Shots? Dude jeg skal altså køre hjem til Andrew igen", fastslog han undrende. "Shots? Jeg snakker om app'en din lort", grinede jeg og slog ham blidt på hovedet. "Når", mumlede han flovt og kløede sig i nakken.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...