We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
36435Visninger
AA

16. Kapitel 14 - Hvad skal jeg gøre?

Marine's synsvinkel

Jeg gik med et rask tempo mod Austin's dør. Skulle jeg fortælle ham det, eller lade være? Han fortjente at vide det, men jeg ville bare ikke se hans reaktion. Jeg sank en stor spytklump og bankede på hans dør. Han åbnede den hurtigt og skænkede mig ikke engang et smil, da han så mig. "Må jeg komme ind?", spurgte jeg uskyldigt. Han nikkede og trådte til side, så jeg kunne komme ind. "Droppede Justin dig eller hvad?, altså siden du kommer tilbage til mig", kom det spydigt fra ham. "Tag dig lige sammen", udbrød jeg irriteret og satte kurs mod stuen. Jeg bemærkede, at han fulgte med. Okay, så hvordan skulle jeg fortælle ham det. Austin, Justin kyssede mig, men jeg stoppede det. Jeg fik også dårlig samvittighed overfor Justin, da jeg rent faktisk kyssede med. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, da det skete, føltes det bare som om det kun var os to. Alt forsvandt og jeg kunne bare føle den gamle Justin. Han var selvfølgelig Justin, som jeg kendte og elskede, men jeg havde Austin nu. "Vil du sige noget eller?", sagde Austin og afbrød mine tanker. Jeg nikkede stille, "altså..jeg..øhm", stammede jeg bange. Bange for hans reaktion, hvad ville han gøre? Jeg ville jo ikke miste ham, men jeg måtte indrømme, at der dukkede følelser op, da Justin kyssede mig. "Hvad er der sket?", spurgte Austin skeptisk og kneb sine øjne. "Jeg ville bare, øhm", mumlede jeg stille. Kom nu Marine. Han fortjente, at vide det. "Justin og jeg kom til, at kysse", sagde jeg hurtigt og lukkede øjnene. "Hvad? I kyssede", gentog han chokeret. Jeg nikkede stille og bed mig i læben. "Jeg kan ikke ændre det nu, men jeg er s..", "Hvordan kunne du gøre det mod mig?", udbrød han surt. "Jeg..jeg..undskyld", undskyldte jeg sukkende. "Det hjælper slet ikke det der", fastslog han og rejste sig op. "Jeg kan ikke gøre noget ved det nu forhelved", pointerede jeg. "Jeg vidste det, jeg vidste det", mumlede han for sig selv, med nogle stirrende øjne. "Austin, undskyld", gentog jeg, med en rystende stemme. "Jeg kan ikke engang kigge dig i øjnene, du var så fucking knust, da Justin var dig utro. Jeg hjalp dig igennem det og du takker mig, med dette?", han sukkede og lagde armene fornærmet på kryds. "Jeg ved det godt, men jeg ved ikke hvorfor det skete", konstaterede jeg. "Jeg troede du var anderledes. Jeg har givet alt i det her forhold, og du vælger at fucke det op sådan her", udbrød han skuffet. "Hvad skal jeg gøre?", jeg mærkede en tårer dale ned af min kind. "Bare forsvind. Forsvind fra mit liv", svarede han stille og satte sig ned med lukkede øjne. "Mener du det?", kom det vredt fra mig. "Vil du virkelig have mig til, at gentage det", han åbnede sine øjne stille og stirrede lige ud. "Jeg troede, at vores forhold var stærkere end det her", fastslog jeg og rejste mig. Jeg fandt hurtigt udgangen, hvor jeg smækkede døren da jeg gik ud. 

"Jeg er hjemme", råbte jeg, da jeg trådte ind ad døren. "Inde i køkkenet", svarede Scooter tilbage. Jeg satte kurs mod køkkenet og så Yael også var her. "Hey Yael", sagde jeg glad og krammede hende. "Hej smukke, hvor har du været?", spurgte hun smilende og lagde sine hænder på Scooters skuldre. "Øhm...Bare sammen med øhm", stammede jeg. Justin? Austin? De ville bare undre sig. "Med hvem?", spurgte Scooter og løftede sine øjenbryn af undring. "Jeg var i biografen også kørte jeg bare rundt", løj jeg og satte mig ned på en af stolene. "Biografen, altså...Alene?", kom det forvirret fra Scooter. Jeg nikkede hurtigt og sendte et falsk smil. "Det lyder da....hyggeligt", grinede han latterligt. "Hahaha, det var også bare skide sjovt", sagde jeg sarkastisk og sukkede. "Skat? Kan du ikke lige smutte ud? Jeg vil gerne tale med Mary alene", kom det sødt fra Yael, mens hun kyssede ham på kinden. "Hvorfor må jeg ikke være her?", spurgte han undrende. "Scooter, gå", grinede hun og sendte ham blikket 'det er ikke til diskussion'. Han forstod det åbentbart og gik ud, efter lidt tid. "Fortæl mig, hvad du har på hjertet", bad hun og lænede sig op af bordet, mod mig. "Det er ikke noget", løj jeg igen og plantede et falsk smil, der forsvandt efter lidt tid. "Mary, kom nu. Du ved du kan sige alt til mig", fastslog hun og nussede mig stille på armen. Yael havde faktisk altid været der for mig, hende og Scooter havde været sammen i lang tid. "Jeg har øhm...været Austin utro", sukkede jeg. "Hvad? Du har hvad? Sig det her, er løgn", bad hun skuffet. Jeg rystede på hovedet, "det værste er ikke engang kommet", pointerede jeg vredt. "Hvad er det?", kom det nysgerrig fra hende. "Det var med Justin", "HVAD? MARINE BRAUN...Hvad sker der her? Sådan er du ikke", udbrød hun frustreret. "Nej, men hans kyssede mig bare og jeg....jeg stoppede det ikke", indrømmede jeg flovt. "Var det idag? Ved Austin det? Og hvad med Ashley?", spurgte hun ivrigt. Hvorfor alle de spørgsmål, det var det jeg mindst orkede lige nu. "Ja det var idag, Ja Austin ved det og jeg tror vidst, at han slog op", sukkede jeg og mærkede tårerne dryppe ned af min kind. Yael kom hurtigt hen til mig og krammede mig, "Ashley og Justin er heller ikke sammen mere", svarede jeg. "Åh...Så så Mary, du er bare i en alder, hvor alt er forvirrende", fastslog hun og kyssede mig på håret. Hun havde altid været, som en søster for mig. Støttende var hun, men det bedste ved hende var, at hun altid forstod mig. Hun kunne altid sætte sig ind i min situation. Man kunne sgu ikke andet, end at elske hende. "Hvad skal jeg gøre?", hulkede jeg stille. "Jeg tror bare, at du skal sove lidt på det", foreslog hun og aede min tårer væk, på kinden. Jeg nikkede stille og rejste mig, "jeg tror, at jeg går op. I kan bare spise, jeg tager noget hvis jeg får lyst", fastslog jeg og drog op mod mit værelse.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...