We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
38699Visninger
AA

14. Kapitel 12 - Det man elsker skal man sætte fri, og hvis det kommer tilbage, elsker det dig

Justin's synsvinkel

Marine trak sig ud af kysset og sendte mig et mærkelig blik. "Justin", begyndte hun og rev sig løs fra mit greb. "Jeg...jeg ved ikke hvad jeg skal sige", "så lad være med at sige noget", svarede jeg hurtigt. "Hvorfor gør du det her mod mig?", spurgte hun forvirret og lagde sin hånd på panden. "Fordi, jeg vil være sammen med dig", "jamen, det kan ikke lade sig gøre. Du ved, Austin", sukkede hun og vendte øjne. "Det kan det da i hvert fald, du skal bare gøre noget ved det Mary", fastslog jeg ivrigt. "Justin, jeg elsker Austin", påstod hun og pegede på sig selv, med hele hånden. Det var hårdt at høre, at hun elskede Austin, men hvad havde jeg regnet med. At hun ville komme tilbage, efter blot et kys? "Og jeg elsker dig, ændre det noget?", kom det koldt fra mig. "Hvorfor nu? Hvorfor gjorde du det forhelved ikke noget før?", udbrød hun spydigt. "Du ville ikke se mig for fanden", råbte jeg igen. "Har du aldrig hørt ordsproget, kæmp for det du elsker?", hun løftede det ene øjenbryn. Jeg nikkede stille, "Jo, men har du hørt", begyndte jeg og pegede på hende, "det man elsker skal man sætte fri, og hvis det kommer tilbage, elsker det dig", spurgte jeg. "Jo, men...Sagen er, at jeg...Jeg var alt for knust. Jeg stolede ikke på dig og jeg var nærmest nede 24/7. Var det ikke for Austin, havde jeg slet ikke smilet idag", sagde hun med en trist klang. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Sagde jeg noget forkert, ville hun gå. Sagde jeg noget rigtigt, ville hun stadig gå og måske være lidt knust. Hvad end jeg ville sige, kom det til at gå ud over mig selv. Jeg sukkede og kløede mig i håret. Jeg ville bare have min prinsesse tilbage. Den fantastiske Mary, som jeg kendte og elskede. Jeg vidste godt, at hun elskede mig højt. Og det kys vi lige havde, det kunne hun også godt lide. Det kunne jeg bare mærke. "Du fortjener bedre", pointerede jeg stille. "Fortjener bedre?", gentog hun undrende, "Justin, lad vær med at fortælle mig, hvad jeg fortjener", svarede hun surt. "Mary, hvad skal jeg gøre for, at få dig tilbage?", spurgte jeg nysgerrig, men også en smule naivt. "Det noget, man selv bedst ved", svarede hun og gik mod udgangen. "Ik gå", mumlede jeg højt. "Watch me", svarede hun flabet og smækkede døren, da hun gik ud. Jeg rystede på hovedet og tog min jakke på. Jeg havde bestilt et rengøringshold, så de kom og gjorde rent efter os. Jeg løb mod døren og satte mig ind i bilen.

Kan du snakke? - Justin, skrev jeg til Ryan. Han svarede hurtigt.

Selvfølgelig dude, hvor er du? Jeg er sammen med Andrew - Ryan

Andrew var en af hans barndomsvenner, der også boede i LA. Ryan boede jo selv i Atlanta.

Kan du komme hjem til mig om 30 minutter? - Justin 

Jeps, så ses vi Bieber - Ryan

Jeg lagde min mobil ned i lommen og parkerede på min store parkeringsplads. Jeg låste døren op og smed skoene, det sædvanlige sted. Jeg troede, at denne dag, ville bringe os sammen igen, men det gjorde det ikke. Hvad havde Austin, som jeg ikke havde? Hun virkede heller ikke så sjov, som når hun var sammen med mig. Mit liv var ærligtalt bare mere positivt og lyst, når hun var en del af det. Hvorfor gav vi dog også slip på hinanden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...