We can't love each other 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne movella er fortsættelsen fra 1'ern.
Efter Marine og Justin's brud har de begge valgt at gå hver deres vej. Men hvad sker der, når de sidder fast i en elevator sammen i 5-6 timer. Udvikler deres gamle følelser sig, for hinanden igen? Forhindringer kommer på vejen, da Justin også senere hen mister sin hukommelse, men kan han huske sin kærlighed?
LÆÆÆÆÆÆS MEEEEEEED:-)

126Likes
214Kommentarer
36185Visninger
AA

13. Kapitel 11 - Kan et kys ændre alt?

Marine's synsvinkel

"Bare sig det Justin", kom det ivrigt fra mig. Han havde stået og spekuleret på, hvad han skulle sige, i snart 5 minutter. Okay 5 minutter var ikke så slemt, men det føltes som en evighed. "Okay", sagde han og sukkede nervøst. "Mig og Ashley er ikke sammen længere", "HVAD, Hvorfor?", spurgte jeg chokeret. "Hun var for det første meget jaloux og så udnyttede hun mig alligevel", forklarede han og kiggede mig direkte ind i øjnene. "Var det igår?", kom det undrende fra mig. Han stod jo også igår i elevatoren og sagde alle de ting, han synes var irriterende ved hende. Han nikkede kort, "men jeg er helt okay, faktisk har jeg det rigtig godt", påstod han og smilede til mig. "Øhm...Det er lidt mærkeligt", svarede jeg. Jeg mener, jeg var helt knust, da Justin og jeg gik fra hinanden. Jeg havde også hørt fra andre, at Justin havde ændret sig og ikke på den gode måde. Men når jeg var sammen med ham, var han den Justin jeg kendte og elskede. "Hvorfor? Nu ved jeg bare, at hun ikke var den rigtige", grinede han og trak på skuldrene. "Ja, men nu får vi se", mumlede jeg lavt. "Men Mary?", kom det glad fra Justin. "hmm", "jeg ville også godt sige noget andet, det kommer måske lidt som et chok", forklarede han og lukkede øjnene i nogle få sekunder. "Jeg er måske ikke knust, fordi at jeg er forelsket i en anden", sagde han usikkert og hev i sine fingre. "Hvem?", spurgte jeg nysgerrig. Han kiggede op og smilede skævt, "i dig", fastslog han og flettede sine fingre ind i mine. Jeg kiggede blot ned. HVAD. Justin virkede da som om, han var kommet videre. Jeg rev mine fingre til mig selv. "Det kan du ikke være", kom det chokeret fra mig. "Hvad mener du?", sukkede han forvirret. "Jeg er sammen med Austin", pointerede jeg og tog min jakke på, mens jeg stadig sad ned. "Mary, vi er meant to be. Jeg elsker dig og omvendt. Du ved godt, at vores historie ikke er slut. Når jeg er sammen med dig, er jeg hel igen. Du er smilet på mine læber og du giver mig en dejlig følelse i maven. Når jeg ikke er sa...", mere nåede han ikke at sige, før jeg afbrød ham. "Justin, stop. Jeg har Austin, fat det", vrissede jeg og rejste mig op. På en eller anden måde, havde jeg bare lyst til at være sammen med Justin. Men jeg var en tro kæreste, det med utroskab hadede jeg. "Nej, jeg vil ikke fatte det og det kommer heller ikke til, at ske. Vi slog op og det var en fejl. Du vidste ikke sandheden, men det er lige meget, så længe vi bare sammen", konstaterede han og tog fat i mit håndled. Jeg rystede kort på hovedet, "justin...det...hvorfor sagde du det ikke noget før?", sagde jeg, i takt med at min stemme knækkede. Jeg mærkede en tårer bane sig ned af min kind. "Jeg prøvede jo forhelved også", fastslog han og rev mig ind til ham, så vores ansigter var ca. 10 cm fra hinanden. "Sig du ikke elsker mig og jeg vil lade dig være i fred", sagde han med en hård stemme. "Jeg...Jeg elsker dig ik..", der kunne ikke komme flere ud af min mund. Jeg elskede ham jo, men det her var bare forkert. Jeg trillede mine øjne op, hvor jeg mødte hans chokolade fyldte øjne. Han lukkede øjnene og lænede sig ned mod mig. Jeg rykkede mit hovede tilbage, "justin, det her er forkert", hulkede jeg. "Men det føles rigtigt", svarede han og overfaldt mine læber. I starten prøvede jeg at skubbe ham væk, men han holdt mig ind til ham. Kysset blev udviklet til et snav og jeg ved ikke hvor længe vi stod og snavede. Han havde ret, men det havde jeg også. Det var forkert, men føltes så rigtigt. Kunne et kys ændre alt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...