Married Hermione//Draco

Det er et år efter kampen på Hogwarts. Harry og Ginny er flyttet sammen, og er gift. Hermione og Ron er flyttet sammen og skal snart giftes. Men pludselig bliver der vendt op og ned på Hermiones verden, og det skyldes en bestemt person.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret i det)

10Likes
18Kommentarer
1655Visninger
AA

4. Bare Draco

Jeg åbnede døren og tændte lyset. Jeg var taget hen på kontoret, da det gik op for mig at jeg egentlig ikke havde noget andet sted gå hen. Jeg satte mig bag skrivebordet, og begravede mit ansigt i mine hænder. Jeg mærke tårerne svide i mine øjne. Eftersom jeg var alene havde jeg intet problem med at græde, og jeg følte at jeg havde brug for at få det ud. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad alene og græd, men på et tidspunkt stoppede jeg altså, og så sad jeg bare og stirrede ud i luften. Jeg vidste ikke rigtig om jeg var glad for det jeg havde gjort eller ej. Det hele var så forvirrende. Jeg hørte pludselig lyde ude fra gangen, og skyndte mig at tørre mine øjne. Døren til kontoret blev langsomt åbnet. Jeg undrede mig over hvem der mon var på kontoret nu, for alle på min afdeling havde fri om lørdagen.

Døren blev åbnet helt op. Og ind trådte Draco Malfoy. Jeg blev glad for at se ham. Alt for glad.

Han kiggede på mig, og så helt målløs ud et øjeblik. Så gik det op for mig, at det måske så lidt mærkeligt ud, sådan som jeg sad der i min brudekjole. Han gik tættere på mig, men sagde ikke noget. "M-Malfoy, hvad laver du her?" min stemme rystede, men jeg ignorerede det, og håbede at han ikke ville lægge mærke til det. Der gik et stykke tid før han svarede. "Jeg hørte hvad der skete," sagde han så "og jeg tænkte at jeg nok kunne finde dig her" "D-Du hørte hvad der skete? Hvordan?". Hvordan kunne han allerede havde hørt om det? Det var ikke en gang en time siden. "Rygter løber hurtigt" sagde han bare. Så nogen havde hørt det og havde sagt det videre. Super. Hvem vidste hvor lang tid der så ville gå før alle vidste at jeg var gået fra Ron. Pludselig var der en anden ting der gik op for mig. "Hvor meget sagde de rygter, helt præcist?". Jeg havde jo også fortalt Ron at jeg havde følelser for en anden, og jeg havde fortalt ham hvem. "At du forlod Weasley lige før i skulle giftes, hvad ellers?". Godt nok sagde han at det var det eneste, men der var noget ved hans blik, der fortalte mig at han vidste noget mere. Bare jeg vidste hvad det var. "Men... er du okay?". Det kom helt bag på mig at han spurgte mig om det. Draco Malfoy bekymrede sig om hvordan jeg havde det. "Det ved jeg ikke" sagde jeg. Han kiggede på mig i et stykke tid uden at sige noget. Det var ret akavet. Jeg var bange for hvad han tænkte, nu da han muligvis vidste at jeg havde følelser for ham. Hvad hvis han syntes jeg var fuldstændig åndssvag? Det syntes jeg nemlig selv at jeg var. Jeg kiggede op på ham. Han stirrede på mig. For første gang var der ingen af os der så den anden vej. Vi blev ved med at kigge på hinanden. Jeg havde altid syntes at hans øjne var så kolde og følelsesforladte, men de havde pludselig fået en ny varme jeg aldrig havde lagt mærke til før. Hans læber formede et lille smil, og jeg kunne ikke lade vær med at smile selv. Selvom jeg burde have det dårligt over det med Ron, følte jeg lige nu en fantastisk følelse, ved sådan at kigge ham i øjnene på den måde. Han slog blikket ned i jorden, og følelsen forsvandt. Jeg rejste mig op. Jeg burde gå, jeg burde ikke være her sammen med ham. Jeg gik over mod døren og tog fat i håndtaget, da jeg mærkede en blid hånd på min venstre arm. Jeg stoppede midt i en bevægelse. Han tog ordentligt fat og vendte mig hele vejen om, så vi stod ansigt til ansigt.

"Jeg ved det godt" sagde han. Og han behøvede ikke at fortale mig hvad det var han vidste. Det eneste jeg nu kunne gøre var at håbe at han havde det på samme måde. Han gav slip på min arm, og rykkede et skridt tættere på mig. Jeg var ikke rigtig sikker på hvad jeg skulle gøre, så jeg blev stående uden at gøre noget som helst. Der var kun få centimeter i mellem os. Selvom jeg havde det dårligt med det, ønskede jeg kun at gøre afstanden mindre. Men før jeg nåede at gøre noget, rykkede han tættere på. Det var ikke en gang to centimeter mellem vores ansigter. Han lagde sine hænder om min hofte. Før jeg kunne nå at tænke over hvad der skete, lænede han sig ind mod mig og kyssede mig.

Det var en vidunderlig følelse, og jeg ville aldrig havde den til at stoppe. Men det blev jeg nødt til. Selvom jeg ikke ville være noget andet sted lige nu, havde jeg det forfærdeligt over at være her. Jeg trak mig væk fra ham. "Malfoy, jeg er ked af det men..." min stemme knækkede "Draco" sagde han "kald mig Draco". Jeg trak mig helt væk fra ham. Han kiggede lidt såret på mig. Jeg bed mig i læben. "Jeg bliver nødt til at gå" sagde jeg "Hvorfor?" spurgte han "Jeg kan ikke gøre det her mod Ron". Han tog fat i min arm, da jeg skulle til at vende mig om. "Jeg kender ikke Weasley særlig godt, men jeg ved at han elsker dig". Det han sagde fik mig ikke til at få det bedre. "Og hvis han elsker dig, vil han også have at du skal følge dit hjerte". Følge mit hjerte. Det var præcis det jeg havde gået og sagt til mig selv i så lang tid, men lige nu virkede mit hjertes vilje helt forkert. "Malfoy, eller Draco, jeg er ked af det, men jeg bliver nødt til at gå". Jeg trak min arm fri fra hans greb.

Jeg vendte mig om, åbnede døren og styrtede ned ad gangen mod elevatorerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...