Breve fra de døde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2014
  • Opdateret: 14 maj 2014
  • Status: Færdig
Kræftramte Ronja skriver et brev til sin veninde, før hun dør.
Bidrag til The fault in our stars konkurrencen. Mulighed nummer to.

2Likes
1Kommentarer
258Visninger

2. Var

Der blev gravet et nyt hul på en kirkegård. Det var et ungt hul, sagde man, et alt for ungt hul. På gravstenen havde man indgraveret navn og årene 1997-2014. Og så stod der, at hun for altid ville være elsket og savnet, og det var det sandeste faktum, af de tre, der stod beskrevet. Det var et ungt hul, og en alt for ung krop, som blev begravet. Forældrene, som ellers var skilt, holdt om hinanden og græd ind i hinandens skuldre. De holdt aldrig op. Metaforisk set.

     Der gik sytten dage, før Björg besøgte den unge kvinde, hun havde håbet skulle være ved hendes side til de blev gamle og grå. Begravelsen havde hun ikke været til. Hun satte sig foran stenen, og i sin rolige hånd holdt hun et brev. ’Må først læses efter begravelsen’, stod der med Ronjas genkendelige kravetæer skrevet på forsiden af konvolutten. Det var næsten som de kort, man kunne få i Illum og Magasin i december, hvor der stod, at det var bestemt, at man ikke måtte åbne pakken før juleaften. Dette her var en anelse mere sørgmodigt.

 

Dagen efter vendte hun tilbage. Hun plantede forglemmigejer og lagde et brev. For at vinden ikke skulle stjæle det, eller måske levere det personligt, lagde hun en lille sten ovenpå. Hun lagde hånden på den større sten. Farvel, sagde hun, men i sit hoved, for det var ikke længere nødvendigt at sige noget højt.

      Året efter vendte hun tilbage. Hun var allerede gladere, for hun ville ikke, at Ronja skulle skuffes. Allerede nu var hun ved at finde sig selv igen, beriget med minder.

     Hun holdt aldrig op med at komme. Metaforisk set. Fysik kom hun hvert år, på den samme dag. Hun plantede forglemmigejer og lagde breve. Selv efter hun flyttede væk, stiftede familie og fik børn, nye venner og et nyt liv, vendte hun tilbage. Ronja var med hende, præcis som hun ville have været, hvis hun i fysisk forstand var der.

Som syvoghalvfems årig læste Björg det brev, hun som knap myndig havde modtaget. Og hun videregav et sidste, som skulle lægges på venindens grav, hvor der også skulle plantes blomster. Dernæst tog hun afsked med sin familie, og sit liv, for det havde hun levet færdigt. Og drog dernæst imod evigheden; parat og uden angst.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...