Historien om Lilly Potters datter

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2014
  • Opdateret: 12 sep. 2014
  • Status: Igang
det her er en historie hvor Harry potters datter Lilly har fået et barn.
i Movellaen følger man Silke, som har arvet en masse egenskaber fra Potter familien.

8Likes
196Kommentarer
1234Visninger
AA

6. tog turen

Silke og Lilly passere de forskellige tog perroner.

Silke tæller hver og en de går forbi. Hendes mor smiler ved hendes datters tællen. Hun kan godt huske da hun selv skulle starte på Hogwarts. Hendes brødre syntes hun var ondsvag, sådan at gå og tælle de perroner de passerede, men hun afvegdigede dem. Og talte vidre.

I det samme ankommer de til Perron 9 og 10. Lilly viser hendes datter ned i midten, hvor de skal gå igennem muren. "Det er nemmest i løb," siger hun til hende.

Silke sætter i let løb, mens hun skubber sin vogn fremad, med hendes nye ugle Pjuske, og alle de andre ting de har købt. Undtagen tryllestaven. Den har hun i sin jakkelomme. 

Da hun kommer om på den anden side af muren, stopper hun op. Hendes mund er open, Hendes øjne vidt opspillede, mens hun står og ser på det syn der møder hende.

Et langt gammeldags rødt tog, der skinner som om der er helt nydt.

Hendes mor kommer op på siden af hende. Smiler, og gagder Silke ned langs toget.

Lilly hjælper Silke op i toget ved en af dørene. En sidste gang før Silke rejser krammer Lilly hende. "pas godt på dig selv. vi ses til jul".

I døren vinker Silke farvel, inden hun begiver sig ind i toget. Dørene lukker, og toget sætter stille igang. 

Hun går ned langs gangen hvor hun ser en masse skydedøre der fører ind til kupéer. I alle kupéerne sidder der mere end en. undtagen den sidste.

I den sidder der kun en person. Hun sidder helt ovre i det ene hjørne og kigger ud over landskabet der suser forbi. Hendes Hår er rødt, og går hende ned til skuldrene. Hun ser meget bleg og spinkel ud i hendes lyserøde stropløskjole. *Hun ser sød ud* tænker Silke. *Måske kan jeg blive venner med hende? Eller i hvert fald, så side i kupéen sammen med hende.*

Pigen venner sig om, da hun hører kupéens dør glide op. Silke står og nærmest stirre ind i de store dukkeagtige grå øjne. Hun er stum. Hvad skal hun sige. Hun vågner dog hurtigt op af trancen da pigen tager ordet. "Hej, jeg hedder Anastasia!"

"Hej, jeg hedder Silke", siger hun lidt nervøs. Hun har aldrig mødt en som hende før, og aner ikke hvad der forventes af hende.

"Må jeg sidde herinde sammen med dig? De andre kupéer er optaget" fortsætter hun.

"Ja, selvfølgelig. Der er masser af plads", siger pigen Anastasia, og breder armene ud til siden.

Silke for sin kuffert bakset på plads oppe ovenover dem, og sætter sig ned stadig lidt nervøs. Mindre, men nervøs.

 

Togturen foregår i pinlig tavshed indtil Anastasia ta´r ordet igen.

"Vi må hellere gå ud og skifte til uniformer. Jeg tror ikke det vare så længe før vi er der".

Udenfor har natten sænket sig, og månens stråler lyser klart ud over verdenen der suser forbi dem. 

Silke mumler noget om at "ja, det må vi hellere", og sammen finder de deres uniformer, og går ud for at skifte.

 

Toget sænker stille farten. Igennem toget hørtes en stemme sige: "Vi er fremme om fem minutter. Lad venligst jeres bagage blive i toget. Det vil blive fragtet op på skolen."

Da den holder helt stille, rejser pigerne sig op, og går ud af kupéen.

Udenfor står der en stor mand med vildt skæg og råber: "førsteårselever! Førsteårselever kom her over! Er der flere bagude? Alle førsteårselever følger efter mig!"

De gik ned ad en stejl sti, mens de ingenting kunne se. Og Silke undrede sig over hvad der mon var der ude i skoven? Lidt efter kom de ud på stor bred til en endnu større mørk sø. Højt oppe på den anden side kunne de se et kæmpe stort slot, med lys i alle vinduerne. Nede ved bredden ude på vandet ligger der en masse små både forankret til kysten.

"Der må højest sidde fire i hver båd". Råber Manden med skægget.

Anastasia og Silke sætter sig i en båd sammen med to andre piger. Ingen talte sammen mens de sejlede op mod slottet. Alle var travlt optagede med at stirre på det store slot som tårnede sig op over dem, jo tættere de kom.

 

Indenfor blev de modtaget af en rødhåret smuk kvinde, som Silke syntes virker bekendt.

"kom. stil jer allesammen her foran mig", siger hun. *Hvem er det hun minder mig om*. tænkte Silke så det knagede.

De nåede helt hen til hende før Silke stivnede. *Hun minder mig om min mor...*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...