Help us!!! - One Direction

Christina Rasmussen er en pige på 18 som tager på krydstogt, for at få lidt fred fra hendes lillesøster Jessica, som bare er kæmpe fan af One Direction og er en model. Jessica kræver meget. Da Christina's far og mor bruger meget tid med hendes lillesøster, tager hendes storbror Mike, som har beskyttede hende siden altid, sig af hende.
Christina har som sådan ikke nået i mod One Direction, det er nu bare hendes lillesøster hun er træt af. Under krydstogt-turen finder hun ud af at det berømte boybandt One Direction er ombord. Og at de bor lige ved siden af hende. Christina støder ligepluslig ind i Zayn Malik, og bliver gode venner med ham og resten af drengene. Skibet synker og Christina strander ude på en ø, sammen med Harry Styles. Vil Harry og Christina blive redet? Ville de komme tilbage, til civilisation?

9Likes
7Kommentarer
676Visninger
AA

5. Farlige Oplevelser

4) Farlige Oplevelser

"Hvad var det?!" spurte jeg forskrækket Harry om, da jeg kunne høre en lyd. Vi så på hinanden og Harry svaret så "Det er...."

"Det er.... Indfødte" sagde Harry Panitisk, og vi begge kiggede rundt for at prøve at se dem. De indfødte kom til syne og de råbte op om alt muligt og pegede over på os. De begyndte at løbe over til os.

Da de var helt over ved os, tog de fat i os og fik os op og stå og trække os lidt langt fra hinanden. "Harry" fik jeg råbt op panitisk, "Christina" råbte Harry lige så panitisk som jeg var. Da de indfødte umiddelbart syntes at Harry og jeg var larmene, slog de os i rygen. Jeg skreg op af en ubehagelig og stærk smerte i rygen. Ud af øjekrogen kunne jeg se at Harry kæmpede med at komme fri. En af de indfødte slog Harry så hårdt i hovdet at han faldt ned til jorden og blev liggene. Jeg prøvede at råbe efter ham og komme fri af det greb jeg var i, men inden jeg så mig om var jeg blevet slået så hårt i hovdet at jeg lå nede på jorden. Inden jeg kunne se mig om var alt ting sort. 


Jeg vånede op med at Harry råbte op med at de skulle slippe os fri og vi ikke havdet gjordt nået. Lige et par gange, blinkede jeg med mine øjne. Lidt tid efter kunne jeg se at Harry og jeg var bundet. Jeg tror vi har været her et par dage, jeg blev jo slået hårt i hovdet. "Harry" sagde jeg så højt jeg kunne, men det lød skam mere som en hvisken. Harry kiggede over på mig, "Christina!! Er du okay? Har du ondt nogle steder? for hvis du har så dræber jeg de der... de der klamme indfødtersvin!!!" sagde Harry meget vred, men samtidtigt beskyttende. "Jeg har lidt ondt i rygen og hovdet" kom det stille fra mig. Harry kæmpede med at komme fri af rappende, men med uden held, han fik dog faktisk sin ene hånd fri. "Harry..." startede jeg, med tårene løbene ned at mine kinder. Han så over på mig, og så meget begymret, da han så mine tår, "nej skat... du må ikke græde." sagde Harry og tørte tårene væk med den hånd han havde fri. "Jeg er så bange Harry" kom det hulkene ud fra mig. "Høre her skat.." startede Harry ud. Jeg nikkede stille, for at vise at jeg høre efter. "Vi skal nok komme væk fra de der.... vilde og klamme indfødte og vi skal nok også komme væk fra denne her Ø" kom det selvsikert fra ham og nikkede over mod de indfødte, da han nævnte dem. Der var bare lidt bange anelser over Harry, da han sagde det. Det så ud som om han var magteløs og han viste ikke om at han ikke sankkede sandt. 


Lige nu ville jeg heler ligge i min seng, med Harry og bare ligge og putte og bare være væk fra denne her Ø. Har jeg sagt jer at Harry og jeg har været på denne her ø i  3 uger nu?? Det tror jeg ikke lige... Men, ja vi har været her på øen i 3 uger nu. og så sker dette Jeg kan ikke tage mere lige nu. Hader Indfødte og Hader Kannibaler.


Nogle af de der indfødte kom over til mig og løstenede mig op, og trak mig op og stå. De trakede mig over til en lille sort gryde. Den ene af dem sagde et eller andet jeg ikke kunne forstå og peggede på gryden imens. Jeg tror nok de ville have mig til at lave mad eller sådan nået. Da jeg bare blev ståene, og kiggede over på Harry og så over på noglen af de indfødte, så til gryden og så tilbage til Harry. En af de indfødte slog mig i maven og så jeg bøjede mig forover og så slog en af dem mig i rygen, så jeg faldt ned på jorden. En af dem kom hen til mig og satte sig på hug foran mig. Den indfødte tog hårdt fat i min kæbe og sagde nået jeg stadig ikke kunne forstå og pegede over på den sorte gryde. Et par tåre valgte at trille ned af mine kinder, og den indfødte gav mig en lussing og pegede så over på gryden igen og jeg valgte så at nikke. Jeg rejste mig op og gik over til gryden. Mange af de indfødte stod over ved mig, og kun en stod over ved Harry. Vil lige siger der er omkrig 15 indfødte.

 

Harry's synsvinkel.


Jeg holdte øje med Christina hele tiden. Da en af de der klamme indfødte slog hende ville jeg ønske jeg kunne komme fr.... VENT!!! MIN HÅND!!!! Den er jo fri. Jeg kan jo bruge den til at komme fri med. Stille og roligt begyndte jeg at binde mig fri af grabene. Imens jeg var igang med at løsne mig, holdte jeg også øje med de indfødt for at være sikker på at de ikke så mig løse rebene. Rebene faldt ned på jorden. Yes, jeg var fri. Ud af min øjenkrog kunne jeg se der lå en kniv på jorden. Jeg tog den op og gik om bag den indfødte der skulle holde øje med mig. Min ene hånd tog jeg op på munden af ham og den hånd jeg havde kniven i, tog jeg og stak den indfødte i hjertede og han døde på stedet. Jeg lagde den døde indfødte på jorden, og tog så kniven ud af han's bryst. Den ide jeg fik, var at dræbe alle de indfødte mænd først, og så kvinderne. Det jeg gjorde når jeg begyndte at dræbe dem var at jeg tog en hånd på deres mund og stak dem med kniven. 

"Sådan!!" Råbte jeg op da jeg dræbte den sidste. Christina så over på mig og så, så rundt. Et på tår trillede ned af hendes kinder. Hun gik hen til mig og gav mig et stort kram, "jeg elsker dig så meget skat" sagde hun ind imellem hulkende. "Jeg elsker også dig skat" svaret jeg. Vi trak os fra hinanden, da vi kunne høre en svag babygråd. "Kom" sagde jeg og vi begyndte at gå imod babygråden. Gråden blev højer og højer, indtil vi stod foran et lille spædbarn. Vi stod helt måløse da vi så spædbarnet.

Christina valgte så at tage spædbarnet op og truste det. Okay det er faktisk en pige, så jeg skal nok sige hun eller hende. "Vi kan ikke lade hende var alene her Harry" sagde Christina, og kiggede skiftevis på mig og den lille pige. "Du har ret.." startede jeg, og smilte så "vi kan ikke lade hende være helt alene. Det ville være syndt" sagde jeg så og gik over til dem begge to. Et kys blev plantede på mine læber, og jeg svaret det. Vi begyndte stille at gå mod den 'hytte' Christina og jeg havde bygget, vi tog selvfølig spædbarnet med os. 

Vi kom hen til 'hytten' og barnet var faldet i sov i Christina's arme. "Hvad skal vi endlig kalde hende?" spurgte Christina usikker. "Uhhh, det ved jeg faktisk ikke" svart jeg, helt forvirret.

Christina gik ind i 'hytten' med barnet og lage hende ned, og jeg tændte bålet. Christina kom ud af hytten igen og satte sig ned ved siden af mig. "Hvad med vi kalder hende Diana?" spurgte jeg selvsikker, da jeg synes selv det er en god idé. "Det er en god idé" sagde hun helt glad. 
Solen var gået ned for et par timer siden så Christina og jeg valgte at gå ind i 'hytten' og sove...

 

Nyt Kapitel hvad syntes I?! ;) Håber på at i kan lide det!! ;) :) Vil sige undskyld hvis der er stavefejl ;)

Jeg er tilbage fra judo lejeren, ville lige sige at da jeg var på lejer så skrev jeg idéer til dette kapitel, så da jeg kom hjem (for to dage siden d. 2 august) begynte jeg at skrive det hele rent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...