a ticket to recovery

"jeg kan lugte minderne. der sidder stadig tårer i sæderne, og væggene hvisker stille; alt fra kærlighedserklæringer og hemmeligheder til afvisninger og skyld. jeg kan smage frygten og spændingen. hele liv sidder i sådan et fly." | mit bud til "en flænge i himlen"-konkurrencen. jeg har valgt tredje mulighed. (dedikeret til min søster)

39Likes
71Kommentarer
1458Visninger
AA

2. a ticket to recovery

 

 

 

Til dig, selvom ord aldrig vil være nok,

Vi er i et med solen nu. Dens stråler står direkte ind ad vinduet, og alt er omslugt af  det bløde lys. Der er noget fredfyldt over at flyve. Maskinen, der stille brummer, opstigningen, der får det til at kilde i maven. Der er en sær tryghed over det; der intet der kan rører en, man er hævet over hverdagens problemer. Og alligevel kunne så let som ingenting styrte ned, og forsvinde ned i havet langt under os.

Jeg kan lugte minderne. Der sidder stadig tårer i sæderne, og væggene hvisker stille; alt fra kærlighedserklæringer og hemmeligheder til afvisninger og skyld. Jeg kan smage frygten og spændingen. Hele liv sidder i sådan et fly.

Min destination er lige meget, for når dette brev når frem, er jeg alligevel på jorden igen, og langt, langt væk fra nærmeste lufthavn. Jeg har ikke lyst til at lande. Aldrig nogensinde. Intet er virkeligt heroppe. Der er kun solen og skyerne.

Der er nogle ting, som du må forstå. Om mig. Om os. Om hvorfor jeg sidder på et fly, og skriver et brev til dig. Det er en lang historie, men jeg håber at du vil forstå - i hvert fald accepterer:

Jeg har kræft. Det er så mærkeligt at kigge på ordet. Kræft.

Det er lige meget hvor, lige meget hvor slemt, for det ændre ikke det faktum, at jeg har det. Min hånd ryster helt nu, men jeg håber virkelig at du kan læse min skrift. Nogle gange bilder jeg mig selv ind, at jeg kan mærke den krybe rundt inde i mig. Det prikker så underligt, og jeg bliver helt forfærdelig bange.

Det har åbenbart været der i lang tid. År. Lægerne fortalte, at de kunne operer mig. Efter operationen ville chancen være 50/50 for overlevelse. I andre lande er det muligt at få medicin - noget de ikke har godkendt her i landet. Bivirkningerne er store, men det kan få kræftcellerne til at stoppe med at dele sig, og i nogle tilfælde forsvinde.

Her kommer jeg så til en anden ting, som jeg håber du vil forstå. Det er uendeligt egoistisk og ondt. Og jeg er ked af, at jeg måtte gøre det: Jeg har taget hele vores opsparing. Medicinen, og den hospital indlæggelse der muligvis vil fører med, er så dyr, at jeg blev nød til det. Jeg håber, du modtager brevet, inden at du selv opdager det.

Jeg har valgt at tro på kærlighed besejrer alt. At intet er mægtigere end det. Derfor ved jeg, at vi overlever det her. Det bliver os to igen en dag. Jeg har ikke råd til at tænke anderledes. Og selv når jeg kommer tilbage, og at du så måske ikke vil have mig, vil jeg blive ved med at tænke sådan. Jeg får aldrig råd til andet.

Det er nu, at jeg skal skrive, at jeg elsker dig. Og tro mig, det gør jeg. Men ordene ville aldrig være nok. Alle kan sige dem - alle siger dem. Hele tiden. Hvis du siger det nok gange, mister de betydningen; de bliver bare ord. Der er så meget andet, man kan sige. Gøre. Alt det her er vel en kærlighedserklæring i sig selv.

Du skal vide, at mit hjerte banker for dig. At jeg gør det her for os. Hvis ikke jeg havde dig, ville jeg bare syne hen. Sygdommen ville være lige meget - alt ville være lige meget. Du er det eneste, jeg behøver. Det er så skræmmende, at være så afhængig af et andet menneske.

Vi leder alle sammen efter noget, gør vi ikke? Et middel, en ting; noget der gør os levende, får vores hjerterytme til at stige, kroppe til at svede, kinder til at brænde. Noget der gør det svært at trække vejret, på den bedst tænkelige måde. Nogle finder det i stoffer. Andre i bøger. Og så er der folk som mig, som finder det i mennesker. Hver eneste af dine kys, er et øjeblik i totalt ekstase. Hver eneste af dine berøringer er et elektrisk stød.

Da jeg først mødte dig, lovede jeg mig selv, at jeg ville tage det roligt. Intet overilet eller spontant. Jeg havde brug for sikkerhed. Det lykkedes i et stykke tid. Jeg blev forelsket, ganske stille og roligt. Men lige så snart dine øjne mødte mine, og din hånd tog min, mistede jeg alt til dig. Jeg havde ingen kontrol. Det har jeg stadig ikke.

Så i stedet for at sige de tre små ord, vil jeg love dig noget. Jeg håber, at du vil love mig det samme. Vi skal tro på os. Håb er så meget stærkere end tvivl - af og til tror jeg næsten, at håb er stærkere end kærlighed.

Der vil komme dage, hvor du vil hade mig. Dage, hvor du vil forbande mig, tage i byen og kysse med en sød blondine - her vil jeg love dig en ting mere: Hun vil ikke smage af hjem, og hendes hænder vil aldrig lære dig ordentligt at kende. Hendes læber vil ikke kende dine skønhedspletter. Hav ikke dårlig samvittighed. Du er tilgivet. Du er tilgivet for alt, hvad du nogensinde har gjort.

Jeg håber, at du også tilgiver mig.

             - M

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...