My body

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2014
  • Opdateret: 19 maj 2014
  • Status: Igang
Lina lever et helt normalt liv, indtil hun bliver kidnappet, og misbrugt. Hun tror flere gange at hun bliver venner med nogle af dem, men flere gange dolker de hende i ryggen. Der er kamp om hende, og det tager hårdt på hende. Det værste er at hun ikke ved hvornår hun kommer hjem, eller om hun nogensinde kommer hjem igen.

3Likes
3Kommentarer
748Visninger
AA

2. Møderne

Drengene havde sat et lille bord, og to stole i midten af stuen. Jeg sad på den ene stol, og drengene skulle på skift komme ind og snakke med mig i to minutter. Efter at jeg havde sat mig, og drengene havde låst alle udgange, gik de ud på gangen, for at vente til deres tur. Ude på gangen lavede de en rækkefølge som jeg ikke kendte til. Den første der kom ind var Liam. Han satte sig på stolen og kiggede meget interesseret på mig.

"Nå jamen så hej" sagde jeg, og smilede lidt akavet til ham.

"Hej hvordan har du det?" spurgte han.

jeg nikkede som i et 'jeg har det fint' nik. Vi sad lidt uden at sige noget, men jeg kunne ikke holde igen, og bombarderede ham ed spørgsmål som 'hvad er dit fulde navn?' *hvor er du født?' hvad er din yndlings aktivitet?' osv.

Midt i alle mine spørgsmål, ringede klokken, og jeg holdt mund.

"Tak for snakken, det var hyggeligt" sagde jeg, og gav ham hånden. Han tog min hånd, og trykkede den. Da han var gået ud, skrev jeg hans navn på en blok drengene havde givet mig. Ud for hans navn skrev jeg: Meget interesseret, svare kort og konkret på de spørgsmål jeg stiller, helt sikkert en valg mulighed. Han er veltrænet, og virker meget venlig, når han ikke er sammen med de andre.

Jeg ringede med en klokke, og den næste kom ind. Det var Harry. Jeg gav ham hånden, og vi satte os ned. Jeg snakkede med ham i et stykke tid så stoppede jeg og kiggede ham i øjnene.

"Harry sig mig hvad er det der går dig på?" spurgte jeg.

Han kiggede på mig overrasket over mit spørgsmål, og rettede sig op i stolen.

"Ikke noget du behøver at bekymre dig om, mit job er bare at snakke med dig, svare så ærligt som muligt på dine spørgsmål, og vente til Zayn tager din uskyld, så kan vi andre få lov til at komme til".

Jeg sad med åben mund, og var helt mundlam. Efter lidt tid 'vågnede' jeg, og kiggede på ham.

"Det bliver ikke Zayn der tager min uskyld, jeg ved at jeg selv må bestemme hvem der skal tage den" sagde jeg sejrene.

Han grinte, og kiggede på mig som om jeg var dum.

"Hvad er der?" spurgte jeg.

"Det er sødt at du tror du selv kan bestemme det, men det kan du ikke og nu skal du høre godt efter, hvis jeg var dig ville jeg gøre nøjagtig som vi siger" sagde han.

"Du skal ikke give mig ordre!" sagde jeg.

Han greb ud efter mig, og holdt mig for munden da jeg skulle til at skrige.

"Jeg kan selv bestemme når jeg giver dig ordre, og når jeg gør det SKAL du gøre lige som jeg beder dig om" sagde han lavt. 

jeg kunne mærke tårene komme frem. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han greb mine arme og pressede dem om bag p min ryg.

"Giv slip på mig Harry" sagde jeg, og begynde at få tåre i øjnene.

"Nej, jeg har fat i dig, og jeg giver ikke slip igen før du forstår hvad jeg siger til dig" sagde han stramt.

"Av det gør ondt Harry" sagde jeg, og begyndte at græde da han pressede min arm højere op.

langsomt gav han slip på min arm, og da han gav slip på den, vendte jeg mig om, tørrede mine tåre væk, og kiggede surt på ham.

"Det havde du ingen ret til!" sagde jeg surt.

Han kiggede vredt på mig, og skulle til at række ud efter mig, men klokken ringede og han gik ud.

jeg tog min blok, og skrev hans navn. Ud for hans navn skrev jeg: Meget aggressiv, tager hårdt fat, og er ligeglad med det jeg siger. Det skal under ingen omstændigheder være ham, men hvis de andre er værre må jeg sætte ham højere op.

Mødet med Niall, Zayn og Louis gik fint. Ingen af dem var værre end Harry. Jeg kaldt drengene ind, og de satte sig i sofaen. De så spændt på mig da jeg rejste mig op med blokken i hånden.

"Okay Lina hvad hvem skal det overhovedet ikke være?" spurgte Zayn.

Jeg kiggede på Harry, og så vredt på ham.

"Det skal overhovedet ikke være Liam" sagde jeg, og kiggede på ham.

Grunden til at jeg ikke sagde Harrys navn var, at jeg vidste det bare var skuespil, han ville ikke have at jeg kunne lide ham, men det er lidt svært, da det var ham der 'redde mig'.

Zayn smilede, og kiggede på Liam.

"Okay det bliver Liam" sagde Zayn, og smilede.

jeg kiggede forvirret på ham.

"Men jeg sagde jo at det ikke skulle være ham!" sagde jeg.

Zayn rejste sig, og gik hen til mig. Han skubbede noget hår der var på min skulder væk, så min hals og mit øre var blottet.

"Nemlig det er derfor det bliver ham, du skal huske at du er vores, så vi bestemmer hvem der skal tage din uskyld, vi blev enige om at den du valgte overhovedet ikke skulle i seng med dig blev det, og som du nok ved, blev det Liam" hviskede Zayn.

Jeg kunne mærke tårerne komme frem. Drengene gik ud i køkkenet, og jeglod mig selv dumpe ned i sofaen. Det var først nu det rigtig gik op for mig at jeg godt kunne vinke farvel til min uskyld.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...