My body

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2014
  • Opdateret: 19 maj 2014
  • Status: Igang
Lina lever et helt normalt liv, indtil hun bliver kidnappet, og misbrugt. Hun tror flere gange at hun bliver venner med nogle af dem, men flere gange dolker de hende i ryggen. Der er kamp om hende, og det tager hårdt på hende. Det værste er at hun ikke ved hvornår hun kommer hjem, eller om hun nogensinde kommer hjem igen.

3Likes
3Kommentarer
767Visninger
AA

1. Forandring

Det var det samme hver gang One direction kom til byen, de samme piger der skreg når de gik forbi, de samme drenge der prøvede at få deres kæresters opmærksomhed væk fra one direction, og hen på dem i stedet for. Denne gang var det heller ikke anderledes. Jeg gik igennem Londons gader, og kom til en musik foretning, det var den jeg arbejdede i. I dag vidste jeg at der ville komme en masse kunder, for hvem skulle komme ind i butikken for at skrive autografer, selvfølgelig One Direction. Typisk. Jeg låste op til butikken, og gik ind. Jeg begyndte at pakke nye instrumenter ud, men pludselig hørte jeg butiksklokken ringe. Det var ikke normalt at der kom kunder på denne tid af dagen. Jeg gik ud i butikken, men der var ikke nogen. Jeg gik lidt rundt omkring, men stadigvæk var der ikke et eneste øje. pludselig hørte jeg nogle lyde ude fra pulterkammeret. Jeg gik derud, for at tjekke hvad det var der lavede lyde.

"Hallo, er der nogen?" Spurgte jeg.

Hvor er jeg bare klog, selvfølge ville personen der var inde i pulterkammeret ikke sige om han/ hun var der. Pludselig var der en der kom op bagfra, og tog fat rundt om min mund. Jeg kunne mærke en våd kold klud for min mund. Da jeg ånede ind, kunne jeg lugte, jeg kunne endda smage bedøvelsen på kluden. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at komme fri, men det var for sent, den ene indånding var nok til, at hele mit system af en krop brød sammen, og jeg faldt i en dyb søvn.

Da jeg vågnede, var jeg ikke længere i butikken, jeg var et sted jeg aldrig havde været før. Jeg ser mig omkring, fra gulvet hvor jeg ligger. Det ligner lidt et gammelt hus, dog ikke et man normalt ville bo i, men jeg var ikke alene, der var andre i huset, for jeg kunne høre stemmer ude foran døren. Jeg rejste mig op, og børstede støvet af mine bukser. Jeg kiggede rundt efter en udgang. Dér et vindue. Jeg klatrede ud af vinduet, og det gik helt fint. Jeg begyndte at gå væk fra huset, og da jeg var kommet et stykke hen, begyndte jeg at løbe. Jeg kunne pludselig høre min kidnappers stemme, det lød som om der var tre mænd. Jeg kunne se en vej længere fremme, jeg tog chancen, og løb hen til den. Heldigvis for mig, kom der en ung mand kørende fobi. Jeg stoppede ham, han rullede vinduet ned. Jeg kunne se at han havde krøllet hår, godt nok var det sat op i en "knold" men det syntes jeg bare var tiltrækkende. han havde meget grønne øjne, og det var lidt som om jeg forsvandt et øjeblik, men heldigvis blev jeg vækket hurtigt.

"Du må hjælpe mig, jeg blev kidnappet, men jeg flygtede og nu kommer de efter mig"sagde jeg forpustet.

Han kiggede på mig forvirret, og inderst inde kunne jeg ane en smule vrede. Pludselig reagerede han, for vi hørte nemlig deres stemmer, kidnappernes stemmer. Jeg kiggede bedene på ham, og han åbnede hurtigt døren så jeg kunne sætte mig ind. Jeg kiggede i bagruden, og der kunne jeg se ikke tre, men fire mænd komme til syne. Da de så mig så de først irriteret ud, men efter noget tid begyndte de at grine, og de vendte om, ind i skoven igen. Jeg satte mig tilbage i sædet, og åndede ud. jeg kiggede på "min frelser" og smilede.

"Tusinde tak for din hjælp" sagde jeg.

Han smilede, men han flyttede ikke sit blik fra vejen en eneste gang.

"Jeg hedder Lina hvad hedder du?" Spurgte jeg.

"Harry" sagde han.

Jeg nikkede, og kiggede på vejen. Pludselig drejede han ind af en smal sti, ind i skoven. Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham, men det var først da jeg kunne ane huset, at jeg begyndte at gå i panik.

"Hvad laver du!" Spurgte jeg, og kiggede panisk på ham.

Han sukkede, stoppede bilen nogle meter fra huset, og kiggede mig i øjnene.

"Jeg er Harry, de fire andre er Zayn, Liam, Louis og til sidst Niall" sagde han.

"Hvad vil i med mig?" Spurgte jeg stille.

Jeg kunne mærke tårerne komme frem, men jeg trak vejret dybt, så jeg ikke skulle side her og græde.

"Det finder vi ud af." sagde Harry.

Harry startede bilen igen, og kørte hen til huset. Jeg sad bare og stirrede på ham. Han steg ud af bilen, og gjorde tegn til at jeg skulle komme ud også. Jeg rystede på hovedet, og stirrede på ham. Han kom hen til mig, åbnede bildøren, og trak i mig. Jeg holdt mig fast inde i bilen,og heldigvis for mig glemte han at løsne sikkerhedsbælter, så det var nemt ikke at komme ud af bilen. Til sidst gav han op, gik ind i huset og kom ud lidt efter med alle de andre. Jeg begyndte at holde fast i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Efter lidt hiven, stoppede de, og kiggede på hinanden så slog Niall sig i panden, og grinte.

"Vi er så dumme, selvfølgelig behøver hun ikke kæmpe så meget som os, når hun stadig har sit sikkerhedsbælte på" sagde Niall, og spændte det op.

Fuck det var den eneste måde hvorpå jeg kunne forblive inde i bilen. Nu tog de fast i mig, og ligemeget hvor lige meget jeg sprællede var det ikke nok, de havde fat i mig og det var tydeligt, at de ikke ville lade mig gå. De smed mig ned på en sofa, der var i stuen. Så stillede de sig alle foran mig. Jeg kiggede vredt på dem, og sad med krydsede arme. Det jeg ikke lagde mærke til var, at når jeg gjorde det, skubbede jeg mine bryster op, for jeg havde en meget nedringet trøje på. Hvor dum kunne jeg være. Jeg kunne se at Zayn, Louis, Niall og Harrys øjne var klistret på min barm. Jeg trak min trøje op, og skjulte mig under min jakke. Jeg kunne se at Liam skubbede til Harry, Harry skubbere til Niall, Niall skubbere til Louis og Louis skubbede til Zayn. De kiggede op, og koncentrerede sig igen.

"Du prøvede at stikke af" sagde Liam.

Jeg nikkede, og så vredt på ham. Han gjorde en hurtig bevægelse, og fik hurtigt fat i mig. Han tog fat i min hage og kiggede mig i øjnene.

"Hvorfor stak du af?" Spurgte han, og så mig i øjnene.

Jeg svarede ikke, jeg kiggede bare surt på ham. 

"Hvorfor?" Spurgte han igen utålmodigt.

Da jeg heller ikke svarede denne gang, tog han fat om mine arme, og hviskede i mit øre.

"Hvis du ikke snart svare mig, får Zayn lov til st gøre ting ved dig, mens vi andre ser på" sagde han.

Jeg kunne mærke min vejrtrækningen ryste, men jeg tog mig sammen og så hurtigt over på Zayn. Han blinkede til mig, så jeg kiggede væk igen.

Jeg kiggede på Liam, så lænede jeg mig ind, og hviskede ham i øret.

"Jeg stak af fordi jeg var bange, og ikke vidste hvor jeg var henne" hviskede jeg så stille at jeg var sikker på at det kun var ham hørte det.

Han så på mig, og nikkede så langsomt. Han rejste sig, og kiggede på Zayn. Liam nikkede til ham, og Zayn bekræftede at han havde set det ved at nikke tilbage. Zayn gik hen imod mig, og jeg gik i panik, da jeg så det blik han havde i øjnene. Jeg rejste mig op i sofaen, og da han sprang efter mig, hoppede jeg om bag sofaen. Han så glad på mig, tydeligvis syntes han at det var sjovt st jage mig. Jeg pustede en hår tot væk fra mit ansigt, og var klar til endnu et angreb. Han rejste sig op, og sprang i en hurtig bevægelse hen imod mig, fordi jeg både havde været cheerleder, gået til judo, karate, og springgymnastik var jeg rimelig smidig. Lige da han landede, løb jeg hen imod ham, jeg hoppede, tog fat i hans skuldre, og lod mig dumpe ned i sofaen. Drengene var tydeligvis imponere, men Zayn var begyndt at blive irriteret. Han sprang lynhurtigt op ovenpå mig, inden jeg kunne nå at reagere. Han tog fat i mine hænder, og der var ikke så meget jeg kunne gøre. Han grinte, og kiggede sejrene på de andre.

"Du er godt nok god til alt det med at hoppe" sagde Han med et smørret grin.

Jeg prøvede at vride mig fri, men han var for stærk, intet af det jeg prøvede på hjalp det mindste. Han var uopmærksom et split sekund, men det var nok til at jeg kunne vælte ham om kuld, og løbe hen imod en pejs. Jeg tog et våben, altså et pejsespyd. Drengene samlede sig om mig i en halv cirkel. De stod alle med et smørret grin, da de så at jeg havde taget et pejsespyd. Zayn tog chancen, og gik hen imod mig, jeg vendt mig imod ham og pegede spydet direkte på ham. Han grinte, og tog et par skridt til. Jeg tog et par skridt tilbage, til jeg kunne mærke den kolde væg imod min ryg. jeg viftede med spyddet, og lod ingen komme tæt på mig.

"Læg nu det spyd væg søde" sagde Zayn charmerende.

Han tog et par skridt frem, men jeg var hurtig fremme og viftede med spyddet, jeg ramte ham på armen, og det gjorde tydeligvis ondt, for han prang tilbage og tog sig til armen. Imellem hans fingre kunne jeg se blodet komme frem. Han kiggede på sine blodige fingre, og så så vredt på mig.

"Du leger med ilden skatter" sagde han truende.

Jeg skulede til ham, men jeg rørte mig ikke ud af flækken.

"Du skal ikke kalde mig skatter!" sagde jeg spydigt.

"Åh jeg må kalde dig hvad jeg vil" sagde Zayn, og rykkede tættere på mig.

Jeg gik et par skridt tilbage til jeg mærkede væggen igen. Han rykkede endnu et par skridt, og da jeg sprang frem og langede ud efter ham med spyddet, greb han hurtigt en pejsskovl, og blokerede mine slag.

"Du er lidt spydig hva" sagde han, og grinte.

Jeg forsøgte med nogle angreb engang imellem, men han blokerede alle mine slag.

Liam, Louis og Niall tog nogle våben rundt om i huset. Liam tog et bat, Louis tog en guitar, og Niall tog en stegepande. Harry stod i baggrunden, og gjorde ikke rigtigt noget for at redde mig, men han gjorde hellere ikke noget for at hjælpe de andre. Drengene sendte hinanden et blik, og pludselig sprang de alle frem imod mig. jeg skreg, og smed mit spyd. De fik fat i mig, og trak mig hen til sofaen. Henne på sofaen smed de mig, og Zayn satte sig hurtigt på mig.

"Nå nu hvor vi har fået fat i dig, må du hellere få reglerne af vide" sagde han.

jeg sagde ikke noget, jeg kiggede ham bare i øjnene, og kunne mærke noget varmt klistret lige der hvor han sad.

"For det første skal du gøre lige hvad vi siger når vi siger det, for det andet må du ikke gå nogen steder uden at spørger os først, og du må ikke flygte, hvis du flygter, skiftes vi til at straffe dig på den måde der behager os" sagde han.

Jeg kiggede surt på ham, men jeg sagde ikke noget, jeg kunne mærke en smerte så stor lige hvor han sad, jeg fik vand i øjnene, og lod en tårer trille.

"Hvorfor græder du?" spurgte han.

Jeg rystede på hovedet, og kiggede der hvor han sad. Der kom blod ud fra kanterne.

Zayn kiggede ned på sig selv, så hoppede han med er sæt væk, og alle kiggede ned på min mave.

"Den er jo fyldt med blod." Sagde Louis stille.

Jeg kiggede ned, og tog mig til maven. Jeg løftede trøjen op så man kunne se såret, det var slemt.

"Giv mig en klud." Sagde eg stille.

De stod allesammen lammede, men pludselig med er reagerede de allesammen, Louis kom med en klud og noget vand, liam kom med første hjælps kassen, Niall holdt mig i hånden, og Harrys begyndte at rense såret.

Efter næste en time lå jeg på sofaen med forbinding på maven.

"Prøv og hør her drengen, vi må vente til såret har helet før vi kan have det sjovt med hende okay?" Sagde Harry.

"Ja jeg tænkte det samme, men jeg mener vi må da godt kysse med hende osv ikke?" Spurgte Louis.

"Jo det har jo ikke noget at gøre med dernede vel, så jo det må vi godt." Sagde Liam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...