My body

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2014
  • Opdateret: 19 maj 2014
  • Status: Igang
Lina lever et helt normalt liv, indtil hun bliver kidnappet, og misbrugt. Hun tror flere gange at hun bliver venner med nogle af dem, men flere gange dolker de hende i ryggen. Der er kamp om hende, og det tager hårdt på hende. Det værste er at hun ikke ved hvornår hun kommer hjem, eller om hun nogensinde kommer hjem igen.

3Likes
3Kommentarer
670Visninger
AA

4. Flugt

Næste morgen vågnede jeg, og havde meget ondt forneden. Jeg satte mig op, og kiggede rundt i rummet efter Liam, eller nogle af de andre. Da jeg ikke kunne se nogen, prøvede jeg at gå ud af sengen. Jeg faldt straks ned på gulvet, og det gav et højt bump. Hurtigt kunne jeg høre døren gå op, og ind kom alle drengene. 

"Hvor er hun henne, er hun flygtet?" spurgte Louis.

Liam gik hen til sengen, og kiggede på mig.

"Nej hun er lige her" sagde han, og kiggede medfølende på mig.

Louis løb hen til mig, og hjalp mig op. Da jeg kom op at stå var jeg ved at falde sammen igen, men heldigvis greb Louis mig.

"Du skal bruge dine ben" sagde Louis, og grinede.

"Ja ja, men det er lidt svært når det gør ondt" sagde jeg.

"Kom så bære jeg dig" sagde Zayn, og løftede mig op.

Jeg tog mine hænder om hans hals, og lagde mit hoved ind til hans brystkasse. Da vi kom ned i stuen, satte han mig i sofaen og gik ud i køkkenet for at lave mad. Liam kom ind til mig, og satte sig på hug foran mig. Han kiggede mig i øjnene, og smilede undskyldene.

"Du må undskylde hvis det gør meget ondt" sagde han.

"Det er okay" sagde jeg, og smilede.

"Du må indrømme, at det var lidt rart i går" sagde han.

Jeg tog en pude og kastede den på ham. Han grinede og jeg kunne ikke lade være med at grine med ham. Efter kun nogle minutter, kom Niall ind med en bakke morgenmad. Han satte den på mine ben, og satte dig på en stol nær mig. Jeg begyndte t spise, men efter noget tid kom Zayn ind med et glas juice, og lagde en lille pille ved siden af glasset. Jeg kiggede på pille, og tog den op.

"Hvad er det for en pille?" spurgte jeg, og kiggede mistroisk på ham.

"Hvad tror du det er for en pille?" spurgte han.

Jeg tænkte mig om, og kiggede så på ham som om han var sindsyg.

"Har du tænkt dig at der skal ske mere med mig?" spurgte jeg.

Han grinede, og tog sig til maven.

"Selvfølgelig skal der det, det her var bare begyndelsen" sagde han.

Jeg sad med åben mund, og kiggede lige så stille på pillen som om det var en giftig pille.

"Og hvad sker der så hvis jeg nægter at spise den?" spurgte jeg.

Han stoppede med at grine, og kiggede alvorligt på dig.

"Så vil du blive gravid" sagde han.

Jeg kiggede forbavset på ham, og spiste så pillen. Han smilede tilfreds, og nikkede.

"God pige" sagde han, og gik ud i køkkenet til de andre. Jeg var nu alene i stuen, mens de andre var i køkkenet. Jeg rejste mig op, nu kunne jeg meget bedre gå. Jeg gik hen til døren, og åbnede den. Jeg satte den i lås, og lukkede den stille bag mig. Så vendte jeg mig om og begyndte at løbe så hurtigt som mine ben kunne bære mig. Hurtigt kom jeg til vejen, og den begyndte jeg at løbe ned af. Kort efter kom der en bil kørene med to piger i. De stoppede da jeg bad dem om det. De rullede vinduet ned, og kiggede forventende på mig. Jeg skulle til at spørger dem om de ville have mig med, da jeg genkendte den ene af pigerne, det var min bedste veninde Stacy.

"Stacy, er det dig?" spurgte jeg.

Hun smilede overrasket, og nikkede ivrigt.

"Vil du ikke med, vi skal til stranden, den ligger 30 km herfra?" spurgte hun.

"Jo selvfølgelig age jeg, og skulle til at sætte mig ind.

Lige idet de åbner døren, kan jeg se drengene komme løbene ud af skoven, da de ser mig, løber de hen imod mig, men for sent. Jeg hoppede ind i bilen, og vi kørte afsted inden de nåede at standse os. Vi snakkede i lang tid om alt muligt, og pludselig var vi der. Jeg var lykkelig over at være fri, så jeg slap mig selv 100% fri. Vi gik ned til stranden, der var super godt vejr så vi fandt et solrigt sted, og satte vores ting ned. I bilen havde jeg skiftet til badetøj i stedet for undertøj, og shorts, en t-shit og et par sandaler i stedet for de lange joggin bukser, den luftig trøje, og de lukkede kondisko. Da vi havde ligget i solen næsten en time, løb vi ud i vandet for at køle os selv ned. Der kom en is mand forbi, og selvfølgelig skulle vi have en is. Det blev mig der skulle købe isene, så jeg tog nogle penge og løb hen til ham. Jeg bestilte det vi skulle have uden at se på ham, for jeg havde travlt med at pjatte med pigerne.

"Det bliver 49 kroner" sagde en velkendt stemme.

Jeg for sammen, og kiggede på ham. Da jeg så at det var Louis, blev jeg grebet af frygt. Jeg gav ham 49 kroner, og tog vores is. men jeg vendte mig ikke om.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg.

"Jeg er her for at hente dig med hjem" sagde han.

"Du skal ikke hente mig, og alligevel kan du ikke alene få mig tilbage" sagde jeg.

"Jeg er skam heller ikke alene, sodavands manden er Niall, surfbræt udlejeren er Zayn, Surftræneren er Harry, og livredderen er Zayn" sagde Louis og pegede på de forskellige.

Jeg vendte mig hurtigt om, og løb hen imod de andre, men hele vejen derhen, kunne jeg mærke at de alle stirrede på mig. Vi pjattede, og jeg glemte hurtigt alt om de fem drenge. 

"Ej se lige ham, kom Selia, vi skal da snakke med ham" sagde Katrina.

"Jeg vil med, vil du også med Line?" spurgte Stacy.

"Nej tak, jeg tror jeg går op og soler mig lidt" sagde jeg.

De tre andre piger løb hen imod den lækre, mens jeg gik lige så stille op til vores ting. Da jeg havde ligget lidt, blev der pludselig skygget for solen, og jeg åbnede øjnene. Der så jeg fem drenge. De så ikke glade ud.

"Hej Line, er det ikke på tide at vi tager hjem nu?" spurgte Liam.

"Nej, jeg vil ikke med" sagde jeg.

"Det skal du, og hvis du ikke kommer med frivilligt bliver din straf endnu hårder end den allerede bliver" sagde Zayn.

Jeg sukkede, og rejste mig op. Jeg kiggede efter pigerne, men jeg kunne ikke se dem.

"Du skal ikke bekymre dig om dine veninder, de har det fint" sagde Liam.

Jeg kiggede vredt på ham, og vendte mig om, men i stedet for at gå med dem, løb jeg alt hvad jeg kunne væk fra dem. Da jeg troede at jeg var i sikkerhed, blev jeg taklet af Louis der trak mig op, og holdt min arme, og holdt mig for munden så jeg ikke skulle skrige efter hjælp. Jeg blev smidt ind i en varevogn, hvor de bandt mig. Louis satte sig, og kørte bilen.

"Nu må du fortælle os hvem du hader mest" sagde Zayn.

Jeg kiggede surt på Liam.

"Det er Liam" sagde jeg.

"Nå, men så er du vel glad for at høre at det ikke bliver ham der skal straffe dig" sagde Zayn.

"nu hvem kan du bedst lide" sagde Zayn.

"Den er nem Louis" sagde jeg.

Jeg kunne se Louis smile i bakspejlet, og da jeg kiggede på ham fortrød jeg hurtigt det jeg havde sagt. 

"Så bliver det ham der skal straffe dig" sagde Zayn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...