Mute Darkness | One Direction {OBF2}*Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
OBS: Dette er 2'eren af One Big Family!
Becky Ally Tomlinson blev som 15 årig kørt gennem en masse. Hun boede hos de fem drenge, kendt fra X Factor, som budte hende velkommen til det nye liv. Hun fandt sin familie og vidste hun var en Styles.. Hvad med hendes far? Kommer han igen eller vil hun for altid tie stille?

(Kan være urealistisk nogle steder og læses på eget ansvar)

98Likes
32Kommentarer
10443Visninger
AA

2. Kapitel 2

Okay

Jeg valgte at pjække. Jeg gad sku ikke skolen når jeg intet lærte. Det kunne godt være jeg ville få fandens skældud når jeg kom hjem, men jeg var ligeglad.

Jeg begyndte at gå hen mod børnehjemmet, for at besøge Reduer. Jeg ville ikke snakke med ham men jeg havde igen brug for at se ham.

Da jeg kom derhen, stod der flytte kasser ude foran døren. Jeg kiggede forvirret, da jeg ikke vidste nogle skulle flytte. Da jeg kom tættere på kunne jeg se der stod Reuder på kasserne. What?

"Becky?" Spurgte en mørk stemme. Jeg vendte mig om for at se Reuder med tåre i øjnene. Jeg løb hen til ham og omfavnede ham.

"Becky du skal være i skole" hviskede han mod min pande. Jeg svarede ikke men indåndede hans duft.

"Becky jeg skal i militæret"

~*~*~*~

Jeg løb. Jeg kunne ikke sige "farvel" til Reuder sådan. Hvad nu hvis han aldrig kom hjem igen. Imens jeg løb valgte jeg at jeg aldrig skulle snakke med ham igen. Dette var mit farvel til ham. For altid.

"Becky!" Råbte en genkendelig stemme. Jeg vendte mig om og så Reuder var løbet efter mig. Oh fuck. Jeg løb ind mod en lille park som var her og stoppede op inde mellem nogle træer. Jeg lod de første tåre i månedsvis strømme ned af mine kinder. Lidt efter mærkede jeg en varme stige i min krop. Hans arme var let omkring mig.

"Becky lad vær. Du skal ikke løbe fra mig" hviskede han. Jeg svarede ikke men stod helt stille. Jeg ville ønske jeg kunne se noget til ham, men jeg kan ikke.

"Please Becky, aldrig løb fra mig. Jeg vil altid være her og jeg lover at komme og besøge dig.. Okay" sagde han. Denne gang vendte jeg mig om mod ham og slog mine arme om ham.

"Jeg lover at sende dig breve, hvis du lover at blive" sagde han. Jeg knurrede mig endnu mere ind i ham, da jeg ikke ville have han skulle væk.

"Jeg har en time til at være derhenne. Der skal jeg sige farvel til børnehjemmet," sagde han og holdte pause. Jeg kiggede op på ham af nysgerrighed. "Men jeg vil bruge den lidt her sammen med dig" sluttede han med et smil.

Vi satte os ned på græsset og han lagde sin arm over min. Jeg lagde mig bedre ind til ham og vi endte med at begge ligge nede på jorden.

"Jeg kommer til at savne dig Bec" mumlede han. Jeg gav hans hånd et klem som tegn på at jeg også savnede ham.

~*~*~*~

"Bec jeg skal gå nu" sagde han. Jeg rejste mig op med tåre i øjnene. Da han kom op at stå omfavnede jeg ham som aldrig før og ville ikke give slip.

"Bec du skal give slip. Jeg lover at jeg kommer igen"

Jeg fik sagt et lydløst farvel og jeg gik min vej. Jeg lod Reuder stå der imens jeg gik ud af skoven. Jeg håber bare ikke min makeup er tværet ud, det ville se dumt ud.

Jeg fortsatte ned mod vejen jeg kunne skyde genvej i. Den var rimelig grå og mørk, ligesom mig. Jeg skød blikket ned da jeg så tre unge drenge længere, så det ikke skulle ligge mærke til mig. De gik mod mig, så de ville nok se mig alligevel.

"Hey babe, skal du ikke passe din skole?" Spurgte en af dem. Jeg slog blikket op og så de var rimelig tætte på mig. Jeg valgte ikke at sige noget, men at gå videre. Jeg nåede ikke langt før jeg mærkede en hånd på min skulder.

"Vi er ikke færdige med dig"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...