Mute Darkness | One Direction {OBF2}*Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
OBS: Dette er 2'eren af One Big Family!
Becky Ally Tomlinson blev som 15 årig kørt gennem en masse. Hun boede hos de fem drenge, kendt fra X Factor, som budte hende velkommen til det nye liv. Hun fandt sin familie og vidste hun var en Styles.. Hvad med hendes far? Kommer han igen eller vil hun for altid tie stille?

(Kan være urealistisk nogle steder og læses på eget ansvar)

98Likes
32Kommentarer
10434Visninger
AA

13. Kapitel 11

Niall's POV.

Harry skulle ud og handle her imorges, så han bedte mig om at ligge inde hos Becky. Hun havde heldigvis ikke opdaget at vi var skiftet plads. Jeg havde lagt min arm omkring hende så hun stadig kunne føle at der var nogen.

Jeg var faldet i søvn da jeg mærkede nogen begyndte at vride sig under min arm. Jeg åbnede øjnene og kiggede på Becky, som kneb øjnene sammen.

"Hey Becky.. Er du okay?" Spurgte jeg da jeg havde stirret lidt på hende. Jeg begyndte at ruske i hende, hvilket kun fik hende til at vride sig mere rundt.

"Nej please... Nej" mumlede hun. Jeg satte mig op i sengen og trak hende op til mig. Da jeg havde hende godt ind til mig, begyndte hun at skrige. What?!

"SLIP MIG! HJÆLP!" Skreg hun i vildens sky og slog rundt om sig.

"Becky rolig.." Tyssede jeg og tog fat i hendes arme. Jeg kunne høre en masse skridt nærme sig værelset og som jeg tænkte; braste døren op og de stod her alle i natbukser.

"Hvad sker der?!" Spurgte Liam. Jeg trak i skuldrene imens jeg prøvede at berolige den vridende pige i mine arme.

"Hun skreg pludselig?"

Becky's POV.

"Sig du elsker mig" råbte han imens han blev ved med at hamre sig ind i mig. Jeg nægtede at sige det og slog derfor udbedret ham igen. "Sig det!" Vrissede han og tog sine hænder ned til mine hofter, for at presse sig ind, voldsomt og smertefuldt.

"Niall få hende til at vågne"

"Jamen hvordan?"

"Ryst i hende!"

"Du smutter ikke fra mig Becky! Du er min!" Vrissede han og hamrede sig endnu engang ind i mig. Jeg prøvede at forstille mig en helt anden end min far, foran mig. Dette kunne ikke være virkelig! "Becky! Bliv!" Kommanderede han imens en svag tåge omringede mig.

Jeg trak vejret hurtigt da jeg åbnede mine øjne. Jeg kiggede rundt og kunne se dem alle stå foran mig, undtagen en. Jeg kiggede på personen der holdte om mig, det var Niall.

"Becky er du okay?" Spurgte han med sin bløde irske accent. Jeg kunne ikke andet end at lade tårene løbe ned af mine kinder.

"Shhh, det okay" sagde han og lagde sin hånd mod min kind og lagde mit hoved ned mod hans bryst. Imens jeg søbede mod hans bare overkrop, satte de andre sig rundt om mig.

"Hvad drømte du?" Spurgte Harry roligt imens jeg mærkede nogle hænder mod min ryg.

"F-far. H-han v-v-voldtog m-mig" hulkede jeg. Harry's kæbe muskler stramte sig ved ordet 'far'. Niall så hans reaktion og valgte derfor at tørre mine øjne, plus at han dækkede dem til.

"Det er okay, det er ikke sket.." Tyssede Niall.

"Det er sket Niall! Det er jo det! Min egen far voldtog mig dengang! Dengang jeg intet sagde og Zayn fandt mig! Han fucking voldtog mig! Hvem gør det mod sin egen datter!" Råbte jeg frustreret. Da jeg var færdig med mit udbrød, forsvandt Harry ud af mit værelse.

"Undskyld," hulkede jeg. "Jeg er forfærdelig" hulkede jeg videre. Niall tog mig længere ind til mig imens de andre nægtede det.

"Jeg har lavet ferien til et helvede!"

"Nej du har ej Becky! Lad os få dig i tøjet og så klare vi det med din far. Han for dig aldrig igen, okay?" Sagde Zayn. Jeg nikkede bare, stadig uenig, blev jeg rejst op og ført hen mod mit eget værelse.

Resten af dagen brugte vi på at købe nyt tøj til mig. De synes alle sammen jeg var for livlig til det sorte tøj, makeup og ja.. Håret blev farvet chokolade brunt igen. Jeg fik nogle guld øreringe i, ingen makeup og lyst tøj på. Vi brugte hele dagen på at forkæle mig og for at være ærlig,

kunne jeg lide det. En del!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...