Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
712Visninger
AA

5. Vejen dertil

”Ignis..” lød en velkendt stemme

Det var som om hendes øjne ikke ville åbnes. Hun kunne mærke nogen havde fat i hende, i hendes skuldre. Det var nok den hvis stemmen tilhørte. Hun følte sig bare så let lige nu, som om hun bare kunne smutte fra bevidsthed igen.

”Ignis!” lød stemmen igen.

Hun kæmpede for at åbne øjnene, men kunne ikke, det hele var vel også ligegyldigt. Hun faldt igen længere og længere ned i ubevidstheden. Hun blev da rusket lidt i.

”Ignis, vågn op!” lød stemmen lidt kommanderende

Hun fik med et åbnet øjnene og begyndte at komme til sig selv. Hun stirrede lige ind i mandens brune øjne med det grønlige strejf, ligesom Brownie. Han krammede hende da og hun forstod ingenting af hvad der lige skete. Hun kom da i tanke om, hvordan kendte han hendes navn? Var han virkelig Brownie? Og hvis ja, hvad var der så sket med ham siden han så sådan ud? Han krammede hende ret længe og det føltes lidt akavet, men til sidst gav han så slip. Han kiggede på hende, hun lignede lort, med indtørret jord i håret og i tøjet. Græspletter hist og her og hendes hår var også uglet, da hun jo havde sovet. Han var dog ligeglad, han havde set hendes værste og hendes bedste, og han kunne lide begge.

”Vi må videre” sagde Aaron så.

”Jamen…” kom det fra Ignis.

De skulle da tilbage via hullet? De skulle da tilbage til hendes lejlighed og til det liv hun havde, nok bare uden kat, medmindre han virkelig var Brownie. Hun kiggede kort på ham ører, især fordi halen lå nede ved et sted hun nok ikke skulle stirre på. Hun kunne godt stirre, men det var bare bedst nok ikke at gøre, for det ville nok give det forkerte indtryk.

”Ikke noget jamen, vi må rejse mens dagen er ung” sagde han med et smil som man ikke kunne sige nej til.

”Okay, men fortæl mig i det mindste hvor vi er på vej hen…” sagde Ignis så lidt tøvende.

Han lyste nærmest op og tog hendes hånd og begyndte at gå mod stien som fulgte vandet, dog gik vandet den modsatte vej, men det var stadig at følge åen.

”Vi er på vej hjem til mig” sagde han så.

Han afslørede ikke mere og Ignis turde næsten ikke at, spørge yderligere ind til det. Hun gik bare med, der gik dog ikke længe før de kom hen på stien og bare fulgte den, hun kunne nogle kilometer forude se skovens ende, men det var stadig lidt utydeligt. Hun gik bare med og kunne se at det nu virkede meget idyllisk det hele. De havde dog ikke mødt andre som ham, eller hende for den sags skyld. De gik bare, og han holdte stadig hendes hånd i hans. Hans hånd var blød og faktisk rigtig rar at holde i, skønt det hele stadig var forvirrende og gik så stærkt.

Der gik nogle timer før de var ude af skoven, men de havde gået i en pæn lige linje, i hvert fald hvad hun kunne fortælle af. Retningssansen var dog heller ikke hendes stærkeste. De kom ud af skoven og fulgte stien lidt, før den delte sig, den ene side forsatte bare og den anden forsatte over en bro. Hun stod der og tænkte om han overhovedet kendte vejen. Med et hev han hende hen imod broen, og gik videre over den. Det var en pæn bro af sten og andet murværk med en masse indgraverede mønstre på. Den var rigtig fin selvom hun ikke kunne finde hoved og hale i det hele.

Der gik heller ikke lang tid efter broen før en stor herregårdslignende bygning rejste sig foran dem. Var det mon hans hjem? De kom nærmere og nærmere den store herregård. Da vejen delte sig i to, hvor den ene vej førte væk fra herregården og den anden førte derhen, tog han den vej der førte væk. Hun kiggede lidt forvirret fra ham til herregården, men smilede så over sig selv. Det var nok fordi hun havde kaldt ham prins at hun nok forventede noget stort. Det var jo nok bare ikke sådan landet lå, for hun selv kom jo fra en meget lille familie. Så hvem sagde han ikke også gjorde, en lille sød familie som ventede på ham. Hun blev helt trist over at have holdt ham ’til fange’, skønt det faktisk var ham der havde fuldt med hende hjem. Stadig var hun sådan lidt nedtrykt over at det sikkert virkede sådan.

Han gav hendes hånd et lille klem, da han kunne se der var noget galt. Hun kiggede på ham og hendes øjne mødte hans og hun kunne ikke lade vær med at smile og blive lidt genert. Han var jo charmerende, og hvis han var Brownie så ville han jo bare være mere charmerende. Selvom det også ville være lidt mærkeligt. Hun kiggede lidt genert ned og han brummede glad. Det var åbenbart det han ville have, at kunne charmere sig ind på hende, hvorfor anede hun ikke. Hvorfor skulle en hot, nøgen, katte-mand charmere sig ind på hende, en almindelig dog lidt pjusket pige?

Han blev da alvorlig og kiggede fremfor sig, hun fulgte hans blik. Der lå en lille skov på den ene side. Han så faktisk lidt urolig ud og hun kiggede længe mod skoven, men kunne intet se. Hun kiggede igen på ham, og han så ud til at lytte og se godt efter. Hun gav hans hånd et lille klem for ligesom at ligge op til at spørge hvad det var. Han fjernede ikke blikket fra skoven.

”Hvad er der…?” hviskede hun så.

”I den skov er der røvere så vi må hellere passe på og være lidt stille” hviskede han tilbage.

Hun blev en anelse bleg og skulle til at stoppe, for hun ville nødig møde en røver, selvom sådan nogen hørte de gamle dage til. Dog kunne hun godt se at det hele virkede lidt ældre her, blandt andet herregården. Sjovt nok forsatte hun alligevel, for hans kropssprog var meget overtalende, så hun kunne ikke rigtigt gøre andet. De kom sjovt nok sikkert forbi den lille skov, skønt Ignis hjerte sad helt op i halsen og bankede løs, for hun var virkelig bange. Hvad kunne de jo kunne gøre mod røvere?

Da de var forbi faldt hun mere til ro igen, men snart efter kunne hun fornemme noget foran dem, da tårnede sig et gigantisk slot foran dem. Et gigantisk hvidt slot. Hun kiggede over på ham.

”Velkommen til mit hjem, Ignis”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...