Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
709Visninger
AA

18. Sliver

Hun stod som forstenet og kiggede i sit spejlbillede, pigen der kiggede tilbage var ikke hende, det kunne ikke være… var det? Hun bevægede spejlet lidt, ører, katteøre, hale, en kattehale, og så var der øjnene, dem kunne hun ikke helt vænne sig til at kigge i, purpillen var som en kats. Næsen var der også. Hun var blevet en katteperson. Hun følte sig svimmel, og slap spejlet, det knustes mod det hårde stengulv og hun bakkede tilbage.

”Se det på den lyse side, nu kan du være min date” lød det var Sliver.

Hun kiggede på ham, først bange og forvirret, men så viste en vrede sig i hendes øjne. Hun var vred og alligevel på en måde lettet. For nu kunne det ikke bruges imod hende at hun var menneske. Stadig kunne han godt have advaret hende, eller fortalt hvad der ville ske.

”…” var hendes mundlamme svar.

”Det var kun naturligt det der ville ske, men vi skyndede processen, eller eliksiren gjorde” lød det fra Odin.

Odin sad stadig i sengen og kiggede på hende, han virkede ligeglad med spejlet og at det var gået i stykker, han var jo prins, så han kunne jo bare få nogen til at rydde det op for ham. Sliver stod selvglad og smilede stadig grumt, men der var et eller andet over hans blik, det var ikke så ondt mere.

”Så du siger… at det ville være sket ved mig alligevel?” lød det forvirret fra Ignis.

”Ja, der ville nok være gået en måned før det var helt fuldt ud, men ja, du ville have forvandlet dig i et langsommere tempo. Du ville dog forvandle dig” sagde Odin så.

Ignis tog sig til hovedet, hun kunne ikke tro det hele, det var så urealistisk, hun var en kattepige nu, hun havde stadig kun lige vænnet sig til at der fandtes kattemennesker. Hun kiggede på Odin og så på Sliver. Der var jo ingen grund til at være sur på dem over en handling hun selv havde lavet. Hun var jo selv gået med til at tage den eliksir, så hun havde løbet en risiko med sig selv som indsats. Hun følte sig stadig lidt uretfærdigt behandlet over at Sliver havde nægtet hende at spørge, ligesom en form for ultimatum. Men hun kunne vel bare have gjort det bag hans ryg. Han ville dog nok have opdaget det. Hun sukkede.

”Nå nu ikke så trist, date” sagde Sliver ondt drillende.

Hun skulede olmt til Sliver, men kunne se der var noget i hans, ellers altid så modbydelig udseendet, øjne. Var det sorg? Hun rystede på hovedet, hun tog sikkert fejl. Kunne han overhovedet føle noget, noget andet end ondskabsfuldhed?

”Hvad med dig selv?” sagde hun dirrende

Hun var stadig meget rystet over det hele, men havde ikke tænkt sig at lade sig slå ud. Hun kiggede på Sliver så tydeligvis blev fornærmet, men også så lidt bange ud. Hun havde ramt rigtigt? Hun havde altså ikke taget fejl.

”Ved du hvad, hvis det skal være på den måde, så jeg faktisk ikke sikker på jeg vil have dig som date” sagde han fornærmet.

Ignis purpiller blev små, nu havde hun lige gennemgået et smertehelvede, samt blevet en kattekvinde, og så ville han ikke have hende som date? Før hun kunne nå og sige noget smækkede døren i, og Sliver var væk. Hun var forundret, men også bange, bange for at blive sendt væk. Hun kiggede på Odin.

”Følg efter ham… tro ikke du er den eneste der har det svært” sagde Odin så mildt og venligt.

Svært? Havde Sliver det svært var det nok på grund af sig selv, han gjorde det jo ikke nemt at være venlig overfor ham. Alligevel kunne hun på en måde godt fornemme at han dvælede ved et eller andet. Holde en facade oppe for at undgå at blive såret… igen? Hun gik hen til døren og kiggede tilbage på Odin.

”Tak, tak for hjælpen” sagde hun med et lille smil.

Hun skubbede håndtaget ned og skyndte sig ud af den og afsted ned af gangen, videre mod Slivers værelse, det var der hans lugt kom fra. Hun stod lidt udenfor døren før hun trådte ind. Han var der ikke? Eller havde hendes nu forbedret lugtesans snydt hende? Hun kiggede rundt og kunne godt mærke hendes syn var blevet bedre. Hun så da nogen som lå i sengen, under et tæppe. Hun gik nærmere, da hun kom nærmere kunne hun se at det nok var Sliver, størrelsen var der i hvert fald.

”Undskyld…” sagde Ignis så.

”Gå din vej, mennes… Ignis” lød det fra under dynen.

Jep det var Sliver som lå dernede under. Hun gik hen og satte sig ved siden af, kiggede på den bule han dannede under dynen. Hun kiggede lidt på ham.

”Jeg undskylder mange gange, men det egentlig rart at se dig have følelser, så jeg ved du ikke bare er kold og kynisk” sagde hun så mildt.

Han bevægede sig under dynen.

”Hvorfor tror du jeg ikke havde følelser?” mumlede han så.

”Fordi du altid virker så kold” sagde hun så.

Hun havde dog ikke set ham så mange gange, men det hun havde set havde været nok til at gøre hun havde fået det indtryk. Han satte sig op og skubbede dynen af sig. Hun kiggede lidt på ham og havde ikke forventet at se tårer ned af hans kinder, og rødlige øjne. Han havde grædt og gjorde det stadig. Hun smilede da mildt til ham.

”Hvorfor smiler du?” snerrede han af hende.

Hun smilede stadig og trak ham ind til et kram, bare venskabeligt ment selvfølgelig, men stadig, det var et kram.

”Det gør intet at vise følelser, det gør at folk ved man er sårbar og kan tage hensyn, hvis bare du havde vist det til mig, så ville jeg ikke have været sådan” sagde hun mildt og trøstende.

”mmh” lød det lidt ynkeligt fra ham.

Hun holde krammet i noget tid, hun ville ikke bare give slip, slet ikke når han havde det sådan. Selvom hun sikkert kunne være ondskabsfuld og bruge det imod ham, så havde hun ikke tænkt sig det, for han var jo i virkeligheden en følsom sjæl. Hun slap ham og kiggede på ham. Han åbnede munden da han kiggede i hendes øjne.

”Du minder bare så frygtelig meget om hende…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...