Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
721Visninger
AA

6. Prins Aaron?

”Dit hjem?” sagde hun lidt panisk.

Han nikkede og kiggede lidt sørgemodigt mod slottet. Han havde jo været længe væk. Hun kunne egentlig godt forstå hans sorg, for det måtte være forfærdeligt at savne sine forældre og være væk for dem så længe. Han levede i et slot! Hun kunne stadig ikke helt forstå det, var han så prins eller bare en af hoffets folk? Hun var stadig ikke kommet over at han hale og ører. Det hele var næsten alt for meget at tage ind.

Han hev hende videre, skønt hun egentlig var begyndt at få ondt i fødderne og blive træt. Hun kunne også se at solen var ved at gå ned over bjergene. På den ene side ville hun gerne skynde sig afsted, på den anden side var hun for sulten og træt og ville bare sætte sig ned og hvile. Hun tvang sig selv til at forsætte, for hans skyld. For han ville sikkert gerne hurtigt som muligt hjem. Hun forsatte men var ikke så hurtigt som da de startede og det begyndte han at ligge mærke til.

”Træt?” sagde han lidt uroligt.

Hun nikkede men stoppede ikke, hun var en meget stædig person, det ville han vel vide hvis han var Brownie. Hvilket han nok var, for det meste stemte overens. Hun var stadig i tvivl om så mange ting. Hun havde dog på en eller anden måde lyst til at følge ham, følge ham hele vejen til slottet og ind. Det var en underlig følelse, for så vidt hun vidste, kunne han være en helt vildt fremmede som gjorde grin af hende. På den anden side, så ville han ikke have kysset hende så intenst. Tankerne om kysset fik hende til at rødme en anelse, godt for hende at han ikke opdagede det, for han var for optaget af at se frem mod slottet.

De gik bare videre, hun havde en smule svært ved at følge med, for hendes fødder gjorde ondt og føltes som om at træde på søm. Hun var også en anelse forpustet fordi hun ikke var vant til en hel dags motion. Dette lagde han stadig ikke mærke til, for hun var stædig og ville ikke bare stoppe, for de var nu så tæt på det store slot og den store indgang. Det var en stor og sikkert meget tung trædør. Det lignede mørk mahonie, men hun kunne jo sagtens tage fejl, skønt farven næsten var identisk. På hver side af døren var der en kæmpe kat på hver side som stod oprejst og var i blå, nærmest en form for krystal eller safir. Det var egentlig meget smukt og slottet var lysegråt næsten hvidt, og meget vedligeholdt hvilket var utroligt, for det var virkelig stort. Hun kom langsomt videre og var flere gange på nippet til at stoppe. Hun prøvede dog at holde tempoet men selv det blev også sværere og sværere skønt de kom nærmere og nærmere. Han gik også en anelse hurtigere end før, han var jo ivrig efter at komme derhen, at komme hjem. Hun funderede kort over om det virkelig havde været så slemt at bo hos hende?

De kom til den store port og Ignis var godt forpustet og træt. Hun stoppede mens Brownie eller rettere Aaron kiggede rundt. Hun vidste ikke hvad han kiggede efter, men var egentlig og så for træt til at tænke over det.  Hun havde mest af alt lyst til bare at sætte sig op af den store dør og bare lukke øjnene og slappe af. Han havde stadig ikke opdaget hvor træt hun var, han ville vel bare ind hurtigst som muligt.

”Hallo…” råbte han så opad.

Ignis fik nærmest et chok så hun nær mistede balancen, men også kun lige ved. Han så lidt på hende og opdagede først der hvor træt og ynkelig hun så ud. Han skyndte sig helt hen til hende, hun nåede knap at trække sig væk, før han havde hende i sine arme. Ignis fandt det lidt akavet eftersom han jo stadig var nøgen. Med et kunne man høre porten begyndte at åbne sig. Ignis var for træt til endnu et chok og Aaron holdte jo stadig lidt om hende før han gav slip.

”Jeg lover dig at du snart kan få lov at sove” sagde han med en blid og beroligende stemme.

Hun nikkede til det han sagde og gabte bag en hånd, hun var virkelig smadret, hun havde gået længere end hun nogensinde havde gjort og det var hårdt. Porten blev åbnet på klem så den stadig så lukket ud på afstand men man godt kunne komme ind. Aaron slap hende så og tog hendes hånd og gik ind af porten og hev stakkels trække Ignis med. De kom ind og blev mødt af en masse vagter som også havde hale og ører, Ignis var en anelse rundt på gulvet nu. Hvor var hun dog havnet? Vagterne kiggede meget på hende, for hun havde jo hverken ører eller hale.

”Hvem er du og hvorfor har du slæbt et menneske med hertil?” sagde en af vagterne lidt hårdt.

”Jeg er Aaron Felinus og enearving til tronen og dette er min kommende mage” sagde Aaron med rank ryg.

Det var lige lidt meget som Ignis skulle håndtere, både med at han åbenbart var prins og det var en katte verden hun var havnet i og sidst men ikke mindst, kommende mage? Hun tog sig til hovedet som også var begyndt at gøre ondt, nok i mangel på vand, eller for mange tanker, men det sidste lød mest realistisk.

”Javel ja, det må vi så sætte på en prøve hvis det er sandt, at du er forsvundne prins” sagde vagten mistroisk.

”Hvis mig kongen og dronning, de skal nok sige om det er sandt” sagde Aaron så bestemt.

Vagterne grinte lidt og nogen af dem gik tilbage til arbejdet om at holde vagt, mens andre stod og holde øje med dem.

”Ja selvfølgelig, men først skal du bestå den test og din menneske mage ryger i spjældet indtil da” sagde vagten lidt ondskabsfuldt.

Ignis vågnede helt op, spjældet, hende? Hun tog hårdere fast i Aarons hånd som hun stadig holdte og krøb lidt ind til ham.

”Jeg skal nok hente dig så snart som muligt, det lover jeg” hviskede han blidt til hende.

Da vagterne kom og hev hende med, slap hun ham og gik villigt med. Han havde jo lovet at hente hende, og på en eller anden led, troede hun på ham. Hun gik lydigt med og var bare træt og svag så hun gik så langsomt som vagterne tillod hende. Hun kiggede kort efter Aaron som også blev ført afsted, bare i den anden retning. Hun sukkede kort og gik bare lydigt med de to vagter som nu havde hende. Hun blev ført ned i en kælder og sat i en celle, der var tremmer for det lille vindue som hun alligevel ikke ville kunne nå, der var vægge og en tremme dør, en lille briks og en potte, nok til toiletbesøg. Der lugtede ikke så rart. Det endte dog med at hun alligevel lagde sig på briksen for at sove, for hun var virkelig træt og udmattet og det kunne jo sikkert tage tid før han kom tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...