Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
704Visninger
AA

23. Kysset

Hele brylluppet stoppede, ingen forstod hvem denne rødhåret kattepige var, for ingen havde hørt sådan rigtigt om Ignis. Præsten stod mundlam, som om det aldrig var sket for ham før at nogen have afbrudt et bryllup. Aaron stod som lammet før han fik øjnene op for hvem det var, han stod det nærmest ligeså lammet som præsten.

”Ignis... er det dig” sagde Aaron så chokeret.

Ignis nikkede og stod stadig lidt, hun vidste ikke hvad der nu skulle ske. Hun kiggede på Cordelia som så rasende ud, det var nærmest som om der kom gnister fra hendes øjne, så rasende var hun. Ignis lod sig ikke krybe, for det var nu og aldrig.

”Jeg elsker dig Aaron og jeg kan ikke bare stå på og kigge på at du bliver gift med en du ikke elsker…!” sagde hun.

Aaron fik våde øjne, det var første gang hun havde set ham reagere så voldsomt. Han begyndte at bevæge på sig, ned imod hende. Alle gæsterne var stadig fuldstændige målløse. Ingen havde regnet med dette. Aaron kom dog desværre aldrig så langt. Cordelia tog fat i ham og hev ham op til alteret igen.

”Vagter, tag hende!” hvæsede Cordelia rasende.

Nogle vagter der havde stået ved Cordelias side med hendes sejl på kom ned mod Ignis. Men da trådte kongens vagter frem og stillede sig ved Ignis side og hun smilede, det lod til at planen var gået igen. Cordelia hvæsede.

”Du tror du har vundet, men hvem er det lige som står oppe på alteret med Aaron, hvem er det lige der har ham, hvem er det lige der er hans trolovede?” sagde Cordelia.

Ignis rettede ryggen og kiggede på Cordelia vredt.

”Godt nok ejer du hans krop, men du vil aldrig få hans hjerte, så for altid vil han være tom og aldrig vise dig kærlighed, er det virkelig det du vil have?” sagde Ignis så modigt.

”Jeg er ligeglad, det mig der bliver dronning og du ryger tilbage til der hvor du kom fra, menneske!”

Ignis fik nok og skævede til Kita som nikkede. Ignis for frem med en hast og vagterne ved hendes side, dog sakket lidt bagud da de ikke havde været klar på det. Cordelias vagter stod klar med deres spyd. Ignis stoppede, for hun skulle ikke dø, det var nemlig ikke en del af planen. De vagter der var fulgt med hende kæmpede vejen åben for hende og hun sprang nærmest videre og hen til Cordelia for at overfalde hende til at slippe Aaron, hvilket hun i angst gjorde. Ignis sprang væk fra Cordelia som krøb lidt væk med halen mellem benene. Ignis hjalp Aaron op og smilede til ham og han tilbage til hende.

”STOP!” lød det med en dyb stemme.

Folk vendte hovedet med et gisp. Det var kongen der talte, han var en stor kattemand, lidt buttet omkring maven, men ellers en pæn mand, ved siden af ham stod en dame, dronningen, hun så hård og kontant ud, det gjorde de begge.

”Vi har set det hele…” lød det fra dronningen.

Cordelia krøb frem imod dem, med falske tårer og lidt piveri.

”Det hende pigen, hun har prøvet at tage min elskede prins fra mig hele tiden, og nu har hun ødelagt mit bryllup, vi skulle aldrig have ladet et menneske komme herind” lød det pivende fra Cordelia.

Kongen kiggede olmt på Cordelia.

”Hvem bad om din mening?” lød det fra ham.

”Vi så det hele og vi ved det hele, vi kender støtten fra de andre prinser og prinsessen samt vores egne vagter” lød det fra dronning lidt hårdt.

Ignis krøb indeni men udenpå stod hun med rank ryg og kunne sagtens tage sin straf, for hun vidste at hun havde gjort det rigtige, og ikke bare ifølge hende, men ifølge dem alle.

”Vi vil bare sige en ting…” kom det fra kongen.

Aaron sukkede og virkede til nærmest at have opgivet, men Ignis holde sig stående og oprejst, hun ville ikke stoppe nu, hun ville have sin Brownie, for det var ham hendes hjerte brændte for.

”… i har vores velsignelse” sagde dronning.

Både kongen og dronningen smilede. Aaron lyste helt op og det samme med Ignis og hun gav sin prins et stort kram, for hun kunne virkelig ikke tro det. Hun kiggede op på ham med lykke i øjnene og han tilbage på hende.

”Ignis, jeg elsker dig virkelig” lød det fra ham.

”Jeg elsker også dig, Brownie” besvarede hun ham.

De mødtes da i et kys. Et ægte kærligheds kys som beviste for dem begge at deres hjerter tilhørte hinanden og at de aldrig nogensinde skulle skilles. Aldrig nogensinde igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...