Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
714Visninger
AA

4. Jeg findes

Hun kom langsomt til sig selv, det var morgen, det kunne hun lugte og fornemme at det var lyst. Hun orkede ikke at vågne. For lyset havde vækket hende tidligt. Hun vendte sig med ryggen mod der hvor lyset kom fra, selvom det ligesom lidt var alle vegne. Hun vendte sig i hvert fald rundt i håb om det hjalp. Hun mærkede med et at hun ikke lå der alene. Hun mærkede kort, en overkrop, en ar overkrop, uden bryster, en mand, en mand! Hun slog øjnene op samtidig med hun rykkede sig væk. Hendes syn var en anelse sløret. Men hun kom frem til at der lå en mand nøgen og sikkert havde gjort det længe, for han lå og sov. Det værste var at han var nøgen, så meget kom hun frem til. Hun begyndte at få sit syn tilbage, og det var som om hun kunne se alle detaljer meget bedre, lidt mærkeligt. Hun lagde dog ikke mere i det, for der havde jo ligget en mand ved siden af hende, og han lå og sov, og han var nøgen. Det hele forvirrede hende, hvorfor ville en nøgen mand ligge sig ved siden af hende?

”Hallo…?” sagde Ignis så lidt tøvende.

Manden begyndte at bevæge på sig. Han strækkede sig, han åbnede øjnene og kiggede på hende, han havde brune katteagtige øjne med en anelse grønt i. Det var så først nu at Ignis så at manden havde nogle katte ører, han havde ikke bevæget dem, så hun formåede at de var falske. Manden kiggede på hende med et smil, et venligt og mildt smil. Hun kunne ikke forstå hvorfor han kiggede sådan på hende.

”Godmorgen Ignis” kom det fra manden med en honningblød mørk stemme.

For Ignis løb det koldt ned af ryggen skønt hans stemme var en man nærmest kunne falde for. Han kendte hendes navn, og han lå bare der kun iført katte ører og intet andet.

”Hvem er du? Hvorfra kender du mit navn?” sagde hun så lidt panisk.

Noget bevægede sig lige bag ham, men hun prøvede at holde fokus på hans ansigt, for han var jo nøgen og han så også godt ud. Hun ventede på svar og kom på benene og kiggede på ham. Han lå stadig og så tilfreds ud. Hun havde stadig tøj på, så han havde ikke voldtaget hende eller noget, det var altid et lyspunkt.

”Jeg hedder Aaron Felinus, men du kender mig som Brownie” sagde han med sin lækre stemme.

Hun tænkte kort, hun syntes hun havde hørt navnet før, og kom i tanke om brevet. Hun forstod da ikke at han sagde hun havde kaldt om Brownie, for den eneste hun havde kaldt det, var hendes bortløbne kat. Dette var helt klart en der lavede sjov med hende og som ikke kunne se seriøsiteten i hendes situation.

”Brownie er min kats navn…” sagde hun mistroisk.

”Jeg er din kat, din egen lille prins” sagde han så med et selvsikkert smil.

Det var ikke sjovt mere, nu følte hun sig jo mobbet i sin situation. Med et, lød der igen noget lige bag ham og en hale dukkede op i den samme farve som Brownies. I en brun farve. Hun blev nærmest helt panisk da hun så det. Det kunne jo ikke passe.  Man havde jo ikke normalt haler, og med et bevægede hans ører sig. De var altså også ægte? Hun kunne ikke forstå det, hvordan kunne han have katte hale og ører? Hun blev fjern i øjnene og kiggede kort på det hele, det var simpelthen for urealistisk.

”Det her må være en drøm, det hele er noget jeg drømmer!” sagde hun så til sig selv.

Hun begyndte at gå lidt frem og tilbage foran ham, mellem hullet og åen. Hun var stadig beskidt og lignede sikkert lort. Hun kunne simpelthen ikke håndtere hvis dette var virkelighed. Aaron kiggede bare på hende mens hun gik frem og tilbage, han så dog en anelse bekymret ud. Sidste gang hun havde haft sådan et ’anfald’ var da hendes eks havde slået hende, efter hun havde slået op med ham. Hun gik bare frem og tilbage i en rum tid, før hun stoppede og kiggede på ham.

”Du findes ikke…” sagde hun til ham.

Det var noget hun var kommet frem til, så det måtte være sandheden. Aaron kom også på benene og var et hoved højere end hende, men hun var nu også lidt lav. En lav rødhåret pige. Han gik nærmere hende, hun opfangede det ikke. Hun var fuldstændig overbevist om at hun snart ville vågne i hendes lejlighed, med sin elskede kat liggende ved siden af sig. Han greb fat i hende og hun fik et chok og kiggede op på ham. Direkte ind i hans øjne. Hendes øjne var pæne grønne med et gyldent skær. Lidt ligesom en kats.

”Jeg findes!” sagde han mildt til hende.

Hun forstod ikke hvordan han kunne tage fat i hende og det kunne mærkes så virkeligt, hvis det jo bare var en drøm. Han stod overfor hende og hun lignede lidt en der havde brug for et kram. Han havde dog andet i tankerne. Noget han gerne ville have gjort i lang tid. Han bukkede sig ned og kyssede hende, bare et kort kys på hendes læber. Hun stivnede, for en drøm kunne da ikke gøre sådan. Det gik da op for hende at det nok ikke var en drøm. Hun stod stiv som et bræt da han havde trukket sig væk, men også lidt blød i knæende over det hele. For det betød at en kattedreng lige havde kysset hende. Det begyndte at svimle for hende, det var simpelthen for meget at tage ind på en gang. Mistet sin kat og fundet en ny. Blåsorte prikker kom frem for øjnene af hende og hun blev meget fjern og bleg at se på.

”Er du okay…?” kom det fra Aaron.

”Brownie…” sagde hun så lidt fjernt.

Hun smilede et lille smil og pillede ved hans hår, det havde jo samme. Hun slap det da igen og blev helt slap og alting blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...