Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
708Visninger
AA

20. Iskold?

Ignis kom til en dør, en pæn dør med mønstre på, men de så stadig hjemmelavet ud skønt de var pæne. Hun måtte nok være kreativ, Kita altså. For det var hendes værelse døren førte indtil. Ignis var nervøs, for hvis dette ikke lykkedes, så ville alt være tabt og forgæves. Hun bankede da på, hurtigt og nærmest uden at overveje det hele, men hun var nødt til at lade vær at overveje alt, hun var nødt til bare at gøre. Gøre det der skulle til for at hun kunne være sammen med sin prins. Der gik en rum tid uden noget svar, hun var da derinde, var hun ikke?

”Kom ind..” lød en velkendt og bestemt stemme.

Ignis trak ned i håndtaget og trådte ind i værelset, som var fyldt med kunst. Kunsten var i alle slags farver og alt muligt slags. Abstrakt og realisme. Hun kiggede rundt og følte nærmest en varme fra dette rum, mest fordi der var varme farver. I forhold til de andre rum som var meget kolde med royal blå og hvide farver. Dette rum var varmt at se rundt på og hun kunne ikke lade vær at tænke det kun var en varm person som kunne male så smukt. Kita dukkede frem bag et lærred og kiggede køligt på hende.

”Så det er dig… hvad vil du?” sagde hun.

Hun virkede ligeglad med ørerne, nok mest fordi Ignis jo nok stadig var et menneske i sidste ende. Lige meget ørerne, halen og alt det andet. Kita blev dog lidt forskrækket over Ignis varme smil, men kiggede tilbage på lærredet.

”Jeg er kommet for at snakke, for at forhandle, for at dele noget” sagde Ignis varmt.

”Jeg er ikke interesseret” sagde Kita koldt.

Ignis blev forbavset over hendes meget faste jeg, at hun bare kunne sige nej uden at være nysgerrig. Eller i det mindste bare ville bruge to minutter på at høre hvad det handlede om. Ignis begyndte at blive bange for at det ikke ville lykkedes, at det hele ville fejle.

”jamen…” sagde Ignis.

”Du kan godt droppe det, jeg vil ikke lytte” sagde Kita endnu hårdere.

Ignis trådte et skridt tilbage, hun kunne nærmest fornemme hun ingen vegne ville komme med Kita. Hun sukkede da opgivende og lidt trist. Hun kiggede kort på malerierne.

”Jeg ville ønske du havde den samme varme som dine malerier…” sagde Ignis.

Ignis vendte om og begyndte at gå mod døren og kom til den, stoppede kort, kiggede tilbage, men kunne kun se Kitas ben og høre penselstrøgende. Hun var vred kunne hun høre. Ignis gik ud af døren og videre ned af gangen, ligeglad med alting, nu ville planen jo ikke blive til noget. Ignis følte sig magtesløs og overvejede at gå tilbage og kæmpe videre. Det ville dog have været ligesom at prøve at komme op over en 100 meter høj væg, umuligt. Hun gik bare i sine egne tanker. Afsted i gangen og sjovt nok mod haven, skønt klokken var mange og det var mørkt. Hun havde bare lyst til noget friskt luft, noget til at klare hjernen fra alt de her strabadser.

Der gik ikke lang tid før hun var ude i den romantiske have med alle de hvide roser. Hun gik dog bare i sine egne tanker. Hun nød det knap nok, det eneste der var dejligt var luftens kølighed. Den ramte hendes hud og lavede gådehud derpå. Det blæste dog ikke særlig meget da det hele var i en gård med høje mure, men det var mere luften i sig selv, skønt det stadig også var lidt lunt, så hun ikke frøs. Hun gik videre uden at have nogen mening med sin lille gåtur. Hun gik bare videre med tomhed i hjertet og rasende tanker. Hun følte at hendes hoved nærmest ville eksplodere. Hun lagde ikke mærke til noget omkring sig, hun kiggede rundt uden rigtigt at se.

”Ignis!” lød en kaldende stemme.

Hun stoppede op og rettede sig op og kiggede der hvor lyden kom fra. Der gik ikke lang tid før Marcus kom frem. Han kiggede stoppede og var lidt forpustet, hun kiggede overrasket på ham. Hun stod bare lidt overfor ham, uden at vide hvad han havde skullet skynde sig så meget at sige til hende at det ikke kunne have ventet.

”Hvad har du sagt?… hun er rasende” sagde han så.

”Hvem?” sagde ignis lidt tomt men også lidt nysgerrigt.

”Kita, Kita har sendt hele slottet på den anden ende… for at finde dig” sagde han så.

Ignis blev lidt bleg i det, hvad ville hun mon? Ignis kunne ikke lade vær med at være lidt nervøs, for hun havde jo ikke ligefrem virket venlig hende Kita. Rettere, hun havde hadet Ignis fra første dag. Så hvorfor ville der være grund til at hun ville finde hende? For måske at få hende fjernet? Ignis sank en klump men nåede ikke længere før Marcus tog hende om håndleddet og hev hende med. Hun nåede ikke at sige eller gøre noget før han bare hev hende med og han gik rimelig hurtigt. Lyttede de alle sammen i virkeligheden efter Kita?

De kom ud af haven og videre afsted ind i slottet, man kunne se der var blevet ledt overalt, men folk stoppede med angst og medlidenhed i øjnene da de så Ignis. Af og til kunne Ignis høre en lav hvisken som var svær at tyde. Hun sukkede og kom så til den pæne dør igen, den som var blevet skåret i mønstre. Marcus slap hende og hun trak håndleddet til sig og ømmede sig lidt, han havde holdt hårdt fast.

”Okay, hun er derinde, gå ind og tal med hende og få af vide hvad der sker” sagde Marcus.

Ignis kiggede op på ham, selvom han kun var en smule højere end hende, men han var højere. Hun nåede ikke at sige noget før Marcus åbnede døren for hende og puffede hende blidt ind. Hun følte sig til tider som denne, som en kludedukke som man kunne gøre hvad man ville med. Hvilket ikke altid var lige rart. Ignis kiggede sig omkring, værelset var fyldt med stearinlys og de varme farver fra malerierne, gjorde det hele meget hyggeligt.

”Kita?” kom det lidt usikkert fra Ignis.

”Kom nærmere” lød en rolig stemme.

Stemmen kom fra hjørnet og Ignis bevægede sig nærmere og nærmere indtil en lille Kita sprang frem og krammede hende… Hvad skete der lige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...