Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
733Visninger
AA

11. Genforening

De havde ligget i starten af natten lidt for sig selv, mest fordi hun var nervøs og bange. Hun var stadig mærket efter terroren og havde det lidt svært med det hele. Men i ly af natten havde hun ligget vågen og tænkt på det hele og at han jo nærmest havde reddet hende og det virkede til han kun ville det bedste, så hun var krøbet sig ham nærmere og havde til sidst ligget og puttet med ham og faldet i søvn.

Han vågnede først, han havde godt opdaget at hun i ly af natten var krøbet hen til ham og havde taget godt imod hende, for han ville gerne ligge tæt og hygge med hende. Han nussede hende blidt op og ned af ryggen, kunne mærke hendes bløde og varme hud. Han kunne mærke hendes rygsøjle svagt, hun var jo ikke en supermodel slank pige, men ej heller overvægtig, hun lå godt og perfekt i hans øjne. I hans øjne var hun perfekt som hun var, at hendes ører så var begyndt at blive længere og hendes syn bedre var der ingen skam i. Det var forvandlingen for alle i kattenes land. Han kyssede hende på hovedet, bare i håret. Hendes øjenlåg dirrede og hun slog så øjnene op og kiggede på ham og smilede mildt og en anelse kærligt før hun træt lukkede øjnene igen og puttede sig mere indtil hans nøgne overkrop og nød hans nussende bevægelser. Det var rart at blive kærtegnet uden nogen hensigt, uden at han mente hun skulle tilbagebetale ham på noget punkt, det håbede hun da ikke.

Der gik ikke lang tid før der blev banket på, det var tid til morgenmad, han kom først ud af sengen og hun iagttog ham mildt og kærligt, godt ud så han jo, så der var ingen skam i at kigge lidt på ham i smug. Der gik dog heller ikke lang tid før hun rullede ud af sengen. Hun kom på benene og kiggede lidt på ham, han havde allerede fået noget pænt tøj på i blå og mørkebrun, som overraskende gik godt sammen. Han smilede kærligt til hende.

”Der ligger noget tøj i skabet lige overfor dig, i din størrelse, du vælger bare noget” sagde han kærligt.

Hun nikkede smilende og gik hen til skabet overfor sig, det var et stort træskab men lyseblåt lakeret, en lækker farve og det så også godt ud, hun åbnede de store døre og stod og kiggede lidt, det hele var kjoler, hun var sådan lidt i tvivl om det var med vilje det var sådan? Om han mon havde bestemt det sådan. Hun skævede lidt til ham, han havde jo sagt at han bedst kunne lide hende i kjole. Hun smilede kort, måske var det også for det bedste at blive lidt kvindelig. Hun rakte ud og tog en kjole i cremefarvet med grønlig kanter og mønstre, den så rigtigt fin ud, hun klædte sig hurtigt på og vendte sig rundt og smilede til ham, hun fandt dog hurtigt ud af at han havde stirret ligeså meget på hende som hun på ham. Hun rødmede lidt. Så tiltrækkende var hun da ikke?

De kom ned i spisesalen hvor der var dækket op til lidt flere mennesker, eller rettere kattefolk. Hun kiggede lidt undrende på ham og så tilbage på alle de tallerkner og så igen på ham.

”Det fordi mine forældre og søskende spiser med” sagde han mildt.

Hun nikkede til det han sagde men kom så i tanke om hvad det var han havde sagt, for nærmest sammen.

”Søskende? Har du søskende, jeg mener du sikkert ikke den eneste i kuldet… hvis det da også fungerer sådan her, her. Men stadig, søskende?” sagde hun så lidt forvirret.

Han nikkede og smilede lidt før han aede hendes kind og kyssede hende kort på panden.

”Slap af Ignis, de vil elske dig” sagde han beroligende.

Han tog hendes hånd og gav et klem, før tjenestefolkene med et forsvandt og der kom en ung katteherre ind, han havde langt hvidt hår og så faktisk også ret godt ud, men noget over ham fik hende til at tænke slange. Skønt han jo var en kat, men det var bare den måde han bar sig på. Han kom hen til dem og sendte hende et lidt fjendtligt blik som hun krøb under. Aaron lagde godt mærke til det og trådte hen foran hende.

”Sliver, længe siden, jeg kan se du er vokset meget, men du kan stadig være noget genstridig, men vær nu sød at tage imod min mage ordentligt” sagde Aaron venligt.

Kattenherren som var yngre end Aaron, eller i hvert fald så yngre ud, rullede med øjnene, hans navn var tilsyneladende Sliver. Han stod lidt og iagttog dem før han smilede med et lumsk smil som Aaron tilsyneladende ignorerede.

”Jeg vidste ikke du var til mennesker” lød det fra en anden.

Ham der kom ind var høj og havde sort hår med hvidlige tegn hist og her, som om han var en sort kat med hvide aftegn. Aaron fulgte blikket derover til og kiggede, han smilede da.

”Odin, hvor har jeg dog savnet dig, og hvor er du dog vokset” sagde Aaron og gik imod ham.

De mødtes i et kram og klappede hinanden på ryggen, sådan et rigtigt mandekram. De flyttede sig hurtigt fra hinanden og begyndte at snakke, Ignis øjne faldt på en ny herre som trådte ind, smilende og glad med brunt hår ligesom Aaron. Han for nærmest mod Aaron og Ignis blev kort bange for hensigterne til Aaron så ham.

”Marcus, lang tid siden!” sagde Aaron så.

De gav også hinanden et kram.

Ignis stod lidt og kiggede på dem og kunne ikke lade vær at smile varmt over deres opførelse og genforening. Hendes smil blev hurtigt ødelagt da en ung kattepige kom ind og gik direkte mod Ignis med en vred mine. En lussing, en syngende lussing blev placeret på Ignis kind.

”Hvor vover du at tage min storebror!”

Ignis stod som forstenet og havde ondt i kinden, selvsamme kind som hun var blevet slået på af vagten. Der var nu helt stille i salen, alle kiggede på den lille betuttet kattepige med det knaldsorte hår og de smaragdgrønne øjne.

”Kita!” lød det var Aaron.

”Du har ingen ret til at tage min storebror og være hans mage, du bare et menneske!” råbte Kita af Ignis.

Ignis stod og fik tårer i øjnene, hvorfor? Hvorfor skulle det være sådan? Ignis stod lidt og bare stod fordi hun var målløs, en tårer kæmpede sig vej ned over den røde kind og hun satte da i løb væk derfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...